Vil du arbejde med mennesker, motivation og forandring? Vil du have attraktive arbejdstider i dagtimerne samt fleksibilitet til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver? Og vil du have egne behandlingsforløb og mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af rusmiddelbehandlingen? Så er det måske lige dig, vi søger! Hos Assens Misbrugscenter søger vi en engageret og fagligt stærk misbrugsbehandler, som ønsker at gøre en reel forskel for borgere med rusmiddelproblematikker.
Du bliver en del af et tværfagligt behandlingsmiljø med høj faglighed, tæt borgerkontakt og stor selvstændighed i arbejdet.
Hos os får du egne behandlingsforløb, meningsfulde arbejdsopgaver og mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af alkohol- og stofbehandlingen i Assens Kommune.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. august 2026.
Hvem er vi Assens Misbrugscenter tilbyder specialiseret behandling til borgere fra 15 år og opefter med et overforbrug, skadeligt forbrug eller afhængighed af alkohol og andre rusmidler.
Vores mål er at skabe trygge og professionelle rammer, hvor borgerne mødes med støtte, vejledning og behandling, der understøtter varige forandringer i deres liv.
Vi arbejder tværfagligt på tværs af social- og sundhedsfaglige kompetencer og har tilknyttet en speciallæge, som varetager den medicinske behandling.
Hos os tror vi på helhedsorienterede løsninger og et tæt samarbejde omkring borgerne. Vi prioriterer høj faglighed, udvikling og sparring, og du bliver en del af et engageret fællesskab, hvor vi løfter i flok og skaber resultater sammen.
Vi har aktuelt til huse på Dærupvej 5 i Glamsbjerg, men forventer at flytte til en ny lokalitet i kommunen.
Hvad kan vi tilbyde dig Hvis vi er så heldige, at du vælger os, kan vi tilbyde dig:
- en spændende og meningsfuld stilling med egne behandlingsforløb og mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af rusmiddelbehandlingen
- et stærkt tværfagligt team med høj faglighed, engagement og tæt samarbejde
- et fagligt miljø med supervision, sparring og løbende kompetenceudvikling
- attraktive arbejdstider i dagtimerne samt fleksibilitet til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver (mandag-onsdag kl. 08.00-15.30, torsdag kl. 08.00-17.30 og fredag kl. 08.00-13.00)
- et arbejdsmiljø, hvor trivsel, fællesskab og faglig udvikling vægtes højt
Dine opgaver hos os Som social- eller sundhedsfaglig misbrugsbehandler får du en central rolle i borgernes behandlingsforløb.
Du er med til at skabe trygge og professionelle rammer for den enkelte borger og samarbejder tæt med dine kolleger i et tværfagligt miljø.
Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
- Egne behandlingsforløb, hvor du følger borgerne tæt og understøtter borgernes motivation og arbejdet mod forandringer med udgangspunkt i MI og den kognitive referenceramme
- Afklarende samtaler
- Dokumentation, herunder udarbejdelse af behandlingsplaner og journalføring
- Tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
- Rådgivning og støtte til borgere og pårørende
- Bidrage til udvikling og kvalitetssikring af vores behandlingstilbud
- Aktiv deltagelse i teammøder og øvrige tværfaglige samarbejdsfora
Hvem er du Vi søger en kollega, der:
- har en socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse, eksempelvis socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske eller lignende
- har kendskab til eller erfaring med rusmiddelbehandling eller stor interesse for området
- har lyst til at arbejde med borgere i behandling og bidrage til udviklingen af rusmiddelområdet
- trives i relationsarbejde og møder borgerne med respekt, tydelighed og faglig nysgerrighed
- har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og trives i et tværfagligt miljø
- er empatisk, tålmodig og har forståelse for de komplekse udfordringer, borgerne kan stå i
- kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket i komplekse forløb og samtidig bidrage aktivt til teamets fælles mål
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse indhentes straffeattest.
Vil du vide mere Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Assens Misbrugscenter, Lærke Egebro på tlf.: 29 67 92 36.
Lyder denne stilling som noget for dig? Så send os din ansøgning senest den 16. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 22. juni 2026.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Flyt til Vestfyn Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her:
www.flyttilvestfyn.dk.