Vil du være med til at udvikle et internationalt modebrand på sociale medier?
Hos SISSEL EDELBO er vi i vækst på tværs af markeder, vi udvikler nye initiativer og har store ambitioner for både SISSEL EDELBO og SISSEL MINI. Derfor søger vi en erfaren og selvstændig Social Media & Content Specialist, som får en central rolle i udviklingen af vores digitale univers. Vi søger en person, der tager ejerskab, arbejder selvstændigt og trives med ansvar. En person, som både kan udvikle kreative idéer, skabe engagerende content og sikre, at vores sociale medier udvikler sig og performer.
Dette er ikke en rolle, hvor du blot eksekverer en plan. Du er med til at skabe den.
Dine ansvarsområder
Du bliver den primære drivkraft bag den daglige drift og udvikling af vores sociale medier.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Planlægge, producere, koordinere og publicere indhold på Instagram, Facebook, TikTok, Pinterest og øvrige relevante platforme
Drive og vedligeholde vores content-kalender i samarbejde med det øvrige marketingteam
Udvikle kreative content-idéer og omsætte dem til engagerende indhold - stills og video
Skrive captions, stories og øvrigt content på engelsk
Planlægge og eksekvere kampagner og lanceringer sammen med marketingteamet
Analysere performance og løbende optimere indhold og indsatser
Besvare kommentarer og beskeder på sociale medier
Følge trends, tendenser og nye muligheder på tværs af platforme
Bidrage til udviklingen af SISSEL EDELBOs digitale brandoplevelse
Rollen indebærer både arbejde fra vores kontor i Aalborg og deltagelse i aktiviteter uden for huset, herunder fotoshoots, events, messer og andre content-relaterede opgaver.
Vi forestiller os, at du
Har minimum 3 års erfaring med professionel drift af sociale medier for et brand eller en virksomhed
Har dokumenteret erfaring med content creation og sociale medier som en central del af dit arbejde
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver fra idé til eksekvering
Er kreativ, initiativrig og nysgerrig på nye muligheder
Har et stærkt visuelt øje og forståelse for branding og æstetik
Er struktureret, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
Har erfaring med analyse af performance og optimering af indhold
Taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
Har stor erfaring med Reels, TikTok og videoindhold
Erfaring med grafisk design og Adobe-programmer er en fordel
Vi tilbyder
En central rolle med stort ansvar og stor indflydelse
Mulighed for at præge udviklingen af vores sociale medier og digitale univers
En hverdag i et kreativt og ambitiøst team
En arbejdsplads med korte beslutningsveje og højt engagement
Mulighed for at blive en del af en international vækstrejse
Hvem er du?
Du er kreativ, men også forretningsorienteret. Du forstår, at stærkt content ikke kun skal være smukt – det skal skabe engagement, relationer og resultater. Du trives med ansvar og motiveres af at få ting til at ske. Du har en naturlig evne til at arbejde selvstændigt, prioritere dine opgaver og følge dem helt til dørs.
Hos SISSEL EDELBO er vi et mindre team, der løfter i flok. Derfor søger vi en kollega, som er initiativrig, samarbejdsorienteret og klar til at tage ansvar for sit område.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og portfolio til job@sissel-edelbo.com. Vi afholder samtaler i uge 34 og behandler ansøgninger løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | Foreningen ASE Selvstændige Følg |
| Arbejdsadresse | Frederikskaj |
| Postnr.: | 2450 |
| Kommune | Aalborg |
| Ansøgningsfrist | 16/08/2026 |