WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent søges til tværfagligt team i Helhedsplejen Sydbyen - Aftenvagt
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Antal ledige jobs
15
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Timelønnede medarbejdere søges til Sejs Plejecenter
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af noget særligt – og vær med til at forme fremtidens kollegaer
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til hjemmeplejen Silkeborg
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 11/08/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper søges til Fuglemosen Plejecenter
Silkeborg Kommune - Silkeborg
  •  
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Social- og sundhedsassistent søges til tværfagligt team i Helhedsplejen Sydbyen - Aftenvagt

Vil du være med til at forme fremtidens hjemmepleje - sammen med dygtige kollegaer og stærke faglige fællesskaber?

I Helhedsplejen Toldbodgade står vi foran en spændende udvikling, når vi fra august 2026 organiserer os i tværfaglige teams. Derfor søger vi en social- og sundhedsassistent, der brænder for faglig kvalitet, rehabilitering og personcentreret omsorg.

Hos os får du både selvstændigt ansvar, tæt tværfagligt samarbejde og kollegaer, der altid står klar til sparring.

Er du uddannet social- og sundhedsassistent og motiveres du af høj faglighed, rehabilitering og tæt samarbejde, så hører vi gerne fra dig.

Vi søger:

  • 1 social- og sundhedsassistent til aftenvagt

Aftenvagt

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Du arbejder i et fast 5-2 rul med weekendvagt hver 2. weekend i lige uger. 
Det faste 5-2 rul svarer til ca. 30 timer ugentligt. 

Hvis du ønsker en fuldtidsstilling på 37 timer, suppleres de resterende timer med dagvagter (evt. aftenvagter i perioder med ferieafvikling.)

Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt individuelt introduktionsprogram med tilknytning til en mentor
  • En arbejdsplads med humor, fællesskab og hjælpsomme kolleger
  • Mulighed for at præge udviklingen af den nye helhedspleje
  • Høj grad af selvstændighed 
  • Høj faglighed og engagerede kolleger
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Kurser og undervisning efter behov
  • En social arbejdsplads, hvor fællesskab og trivsel prioriteres

Om os:

Helhedsplejen Toldbodgade dækker den sydlige del af Silkeborg Midtby. 

Vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi etablerer tværfaglige teams bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og terapeuter. Sammen arbejder vi ud fra principperne i helhedsplejen med fokus på rehabilitering, personcentreret omsorg og høj faglig kvalitet.

Som social- og sundhedsassistent får du et selvstændigt sundhedsfagligt ansvar for udvalgte borgere. Samtidig bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med gode muligheder for sparring med kollegaer, sygeplejersker og vores kompetencesygeplejerske.

Vi prioriterer faglig refleksion og samarbejde højt. Derfor har vi blandt andet:

  • Daglige møder om tidlig opsporing, hvor SSA-gruppen har en central rolle.
  • Borgerkonferencer, undervisning og faglige møder.
  • Et stærkt læringsmiljø med elever og studerende. 
  • Ugentlige tværfaglige DTR-møder med fokus på rehabilitering og sundhedsfaglige problemstillinger. (Dagvagt)

Hos os skal du ikke stå alene. Vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab. 

Vi søger en kollega:

  • Der trives med selvstændigt ansvar
  • Har lyst til tværfagligt samarbejde
  • Ønsker at bidrage til et positivt og trygt arbejdsmiljø.

Erfaring fra hjemmeplejen og kendskab til Nexus er en fordel, men ikke et krav.

Praktiske oplysninger

  • I aftenvagt stilles der både biler og cykler til rådighed. 
  • I dagvagt stilles der cykel og cykelhjelm til rådighed. 
    Vi har biler til akutte opgaver, såsom håndtering af fald mv.
  • Indmødested:
    Sundhedshuset
    Toldbodgade 29-31
    8600 Silkeborg

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Daglige Ledere:

Silje Ramona Laumark-Nilsen / Lene Viberg
Tlf.:  20530115 / 20584295
Mail: SiljeRamona.Laumark-Nilsen@silkeborg.dkleneviberg.kristiansen@silkeborg.dk


Ansøgningsfrist: 12.august 2026, inden kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.

Stillingen ønskes besat fra den 1.oktober 2026, og gerne inden – hvis muligt. 

For den rette kandidat er vi fleksible i forhold til tiltrædelsestidspunktet.

Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest, samt have acceptabel reference fra seneste arbejdsgiver.

Vedhæft derfor gerne ny straffeattest, samt uddannelsesbevis og autorisations-ID i ansøgningen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Firma Silkeborg Kommune Følg
Kontaktperson Silje Ramona Laumark- Nilsen
Kommune Silkeborg
Telefonnr. 20530115
Ansøgningsfrist 12/08/2026
Valgt stilling