Vil du bruge din faglighed i et stærkt tværfagligt team, hvor kvalitet og samarbejde er i centrum? Vi søger en engageret og fagligt velfunderet social- og sundhedsassistent til vores hjemme- og sygepleje. Hos os bliver du en del af et fast team, hvor vi tager fælles ansvar for borgerforløb og arbejder tæt sammen om at skabe tryghed, kontinuitet og høj kvalitet i plejen. Her får du både selvstændighed og kollegial sparring.
Om stillingen Som social- og sundhedsassistent får du en central rolle i den sundhedsfaglige indsats omkring borgerne. Du arbejder selvstændigt, men aldrig alene – vi prioriterer tæt dialog, faglig refleksion og fælles beslutninger.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Helhedspleje ift. den nye ældrelov og komplekse plejeopgaver
- Medicinhåndtering og opfølgning på behandling
- Observation, vurdering og tidlig opsporing
- Koordinering af borgerforløb i samarbejde med sygeplejersker og terapeuter
- Dokumentation og faglig kvalitetssikring
- Vejledning af kollegaer og elever
- Tovholder ved det daglige triageringsmøde
Vi arbejder systematisk med triagering, rehabilitering og kompetenceudvikling.
Vi søger dig, som:- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har lyst til at arbejde i Hvidovre hjemme- og sygeplejen
- Trives med ansvar og selvstændige beslutninger
- Bidrager aktivt til teamsamarbejdet
- Har blik for både faglig kvalitet og menneskelig omsorg
- Er nysgerrig på udvikling og ny viden
Erfaring fra hjemmepleje eller sygepleje er en fordel – men ikke et krav.
Det tilbyder vi- Faste, tværfaglige teams med høj grad af medindflydelse
- En kultur præget af åbenhed, respekt og sparring
- Fokus på faglig udvikling via faglige sparringsmøde
- Dialog omkring arbejdet med UTH
- Mentorordning og grundig introduktion
- Et arbejdsmiljø hvor trivsel prioriteres – med ingen anmærkninger fra tilsynet 2026
Vi tror på, at stærk faglighed og godt samarbejde skaber de bedste borgerforløb.
Praktisk information Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse: Efter aftale.
Arbejdstiden foregår i dagtiderne med weekendvagt hver 3. weekend.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Hazel tlf. 41850314 eller teamleder Lise tlf. 41850257.
Ansøgningsfrist: 27. marts