WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent til retspsykiatrisk afsnit B1 – vi har høj arbejdsglæde og stærkt samarbejde
Amager og Hvidovre Hospital - Roskilde
Antal ledige jobs
6
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent til retspsykiatrisk afsnit B1 – vi har høj arbejdsglæde og stærkt samarbejde
Amager og Hvidovre Hospital - Roskilde
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
favourite-job-icon
Personale søges til almen lægepraksis i Roskilde
Lægerne Algade 17 I/S - Roskilde
Ansøgningsfrist: 05/02/2026
favourite-job-icon
Weekendvagt hver 6. uge - SSA til kirurgisk afdeling i Roskilde
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 18/01/2026
favourite-job-icon
Sterilcentralen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde søger en ny kollega!
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 18/01/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedsassistent, eller sygeplejerske som fast nattevagt i et 7/7 rul
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 17/01/2026
favourite-job-icon
Juleønske! : Sosu til 2-årigt vikariat hæm.afd. Roskilde/Køge!
Region Sjælland - Roskilde

Social- og sundhedsassistent til retspsykiatrisk afsnit B1 – vi har høj arbejdsglæde og stærkt samarbejde


Vi søger dig, der motiveres af struktur, fælles ansvar og systematisk arbejde i komplekse patientforløb.

Retspsykiatrien stiller krav – til overblik, ro og evnen til at arbejde struktureret i komplekse situationer. Til gengæld får du et arbejde, hvor relationer, faglighed og samarbejde gør en reel forskel i menneskers liv.



Om retspsykiatrisk afsnit B1 Retspsykiatrisk afsnit B1 er et lukket sengeafsnit med 16 sengepladser og længerevarende patientforløb, ofte over flere år. Det giver mulighed for at opbygge stabile relationer og arbejde systematisk med pleje, behandling og rehabilitering over tid.

Patienterne har alvorlige psykiske lidelser, ofte inden for skizofrenispektret, og lever med komplekse problemstillinger, hvor psykisk sygdom, sociale forhold og behov for struktur spiller tæt sammen. Hverdagen på B1 er præget af tydelige rammer og forudsigelighed, som er afgørende for både behandling og trivsel.

Arbejdet på B1 er både krævende og meningsfuldt. Opgaven er at skabe stabilitet, kontinuitet og struktur i patienternes hverdag og understøtte en udvikling, der kan styrke funktionsniveau, mestring og livskvalitet. Det sker gennem systematisk pleje, sundhedsfaglig indsats og professionelle relationer.



Sådan arbejder vi Arbejdet på B1 er organiseret i faste tværfaglige teams med fælles ansvar for patientforløbene. Teamene består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter og øvrige fagpersoner, som arbejder tæt sammen i hverdagen.

Hverdagen er præget af struktur, forudsigelighed og løbende faglig dialog. Observationer og vurderinger deles i teamet, og indsatsen justeres løbende med udgangspunkt i patientens aktuelle behov.

I arbejdet med patienter er der altid en kollega i nærheden, som man kan se eller høre – vi arbejder ikke alene. Sikkerhed og tryghed er et fælles ansvar i teamet.

Du bliver fra start en aktiv del af fællesskabet og får en grundig introduktion og løbende sparring, så du kan navigere trygt i arbejdet og udvikle dig fagligt.



Din rolle Som social- og sundhedsassistent på B1 har du en central rolle i patienternes daglige liv og bidrager til struktur, kontinuitet og relation i hverdagen. Du arbejder tæt på patienterne og har et skarpt blik for både psykiske og somatiske problemstillinger.

Du indgår i det daglige samarbejde omkring patienternes forløb og bidrager med observationer, faglige refleksioner og praktisk støtte i behandlingen. Arbejdet kræver, at du kan bevare roen, arbejde systematisk og handle professionelt i komplekse situationer.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Støtte til patienterne i hverdagen, herunder struktur, motivation og relationsarbejde.
  • Observation og dokumentation af patienternes psykiske og fysiske tilstand.
  • Selvstændig medicinhåndtering.
  • Støtte til arbejdet med stabile daglige rutiner, øget sundhed og reduktion af/ophør med evt. misbrug.
  • Deltagelse i tværfaglige drøftelser og daglige samlinger.
  • Håndtering af konflikter og udfordrende situationer på en rolig og professionel måde.


Hvem er du? Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har lyst til at arbejde i et felt, hvor struktur, faglighed og ansvar er afgørende for, at opgaven lykkes.

Er du vedligeholdelsesinstruktør, eller har du lyst til at arbejde med dette, er det et plus.

Uanset om du er ny i psykiatrien eller har flere års erfaring, er det vigtigt, at du har lyst til at lære og mod på at indgå i et fagligt fællesskab.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og kan holde fast i aftaler.
  • Møder patienter og kolleger med respekt, ro og ordentlighed.
  • Bidrager med observationer og faglige refleksioner.
  • Tager ansvar for samarbejdet og siger “vi” mere end “jeg”.
  • Kan bevare overblikket i komplekse situationer.

Erfaring fra psykiatri eller retspsykiatri er en fordel, men ikke et krav. Vi tager ansvar for en grundig introduktion og oplæring.



Vi tilbyder
  • Struktureret introduktion, mentorordning og tæt faglig sparring.
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling og relevante kurser.
  • Et stabilt og velfungerende afsnit med høj normering.
  • Et arbejdsmiljø præget af ordentlighed, humor og fællesskab.
  • Tydelige rammer for arbejdet og fokus på sikkerhed og trivsel.


Det praktiske Stillingen er til dag- og aftenvagt. Den konkrete vagtsammensætning aftales nærmere.

Tiltrædelse efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Ansøgningsfrist: Søndag den 25. januar.

Samtaler: Afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen eller hverdagen på B1, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Martin Christensen på 38642335.

Ansøgning og CV sendes via linket i opslaget.

Firma Amager og Hvidovre Hospital Følg
Kontaktperson Martin Christensen
Arbejdsadresse Kettegård alle
Postnr.: 2650
Kommune Roskilde
Telefonnr. 38642335
Ansøgningsfrist 25/01/2026
Valgt stilling