WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistenter / social- og sundhedshjælpere til nyoprettet Botilbud i Otterup - aftenvagt
Nordfyns Kommune - Nordfyns
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistenter / social- og sundhedshjælpere til nyoprettet Botilbud i Otterup - aftenvagt
Nordfyns Kommune - Nordfyns

Social- og sundhedsassistenter / social- og sundhedshjælpere til nyoprettet Botilbud i Otterup - aftenvagt

Trives du med at arbejde i aftentimerne så søger vi to social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere.

Ansættelse 1. april 2026 eller hurtigst muligt.

Nyt Botilbud i Otterup med 13 pladser til voksne og ældre borgere med moderat til svær medfødt hjerneskade og/eller udviklingshandicap, hvor der er en betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne kan ligeledes have multiple funktionsnedsættelser samt immobilitet.

Vi yder støtte til at udvikle og vedligeholde kognitive, sociale, fysiske, psykiske og emotionelle færdigheder. Vi ser det, som vores fornemste opgave og ansvar at støtte borgeren i at leve et værdigt liv på Botilbud Otterup, hvor vi ligeledes fremmer den enkelte borgers muligheder for at leve et så selvstændigt liv som muligt.

Dette gør vi ved at støtte borgeren i de ønsker, drømme og mål, som borgerens individuelle indsatsplan indeholder. For at kunne lykkes med dette, er personalegruppen tværfagligt sammensat og arbejder ud fra en helhedsorienteret indsats med fokus på den rehabiliterende og neuropædagogisk tilgang.

Vi søger to aftenvagter fra kl. 15-23 i 5-2 eller 2-3-2 ordningen. Den vil være andre kollegaer på arbejde til kl. 21.00. Som aftenvagt afløses du af en nattevagt.

Stillingerne er som udgangspunkt på 28 timer om ugen med udbetaling af A1-dage. 

Din fysiske placering bliver i botilbuddet på Stadionvej 16A i Otterup.

Dit ansvarsområde vil være de 13 borgere. På sigt vil tilbuddet blive udvidet med flere afdelinger.

Din kerneopgave vil være at motivere den enkelte beboer i rutiner.

Det vil du bl.a. gøre ved at samarbejde med den enkelte beboer og øvrige medarbejdere om at udarbejde døgnrytmeskemaer.

Herudover vil opgaverne være:

  • at skabe en atmosfære af ro, tryghed og trivsel i aftentimerne
  • at yde professionel pleje og omsorg til beboerne om aftenen
  • at observere, dokumentere og handle på ændringer i beboernes tilstand
  • at samarbejde med kollegaer fra både nat- og daghold om faglige dilemmaer
  • at sikre dokumentation efter lovgivning og retningslinjer
  • praktiske opgaver, f.eks. lettere rengøring, tøjvask

Sensorteknologi.

Nordfyns Kommune har besluttet at gennemføre et 2- årigt projekt, hvor der arbejdes med sensorteknologi i nattetimerne. Lejlighederne udstyres med rumsensorer, som kan registrere om beboeren f.eks. sover uroligt eller går rundt i sin lejlighed. Formålet med at anvende denne teknologi er bl.a. at give personalet en større tryghed og overblik i deres arbejde samt at give beboerne en bedre nattesøvn, hvor de ikke bliver vækket af f.eks. tryghedsbesøg.

Du vil blive en vigtig del af projektet, og dine erfaringer vil blive inddraget i projektets udførelse og evaluering.

Vi tilbyder en introduktionsperiode, hvor du lærer beboerne at kende i dagtimerne, deltager i Nordfyns Kommunes Voksen-Velfærds-introprogram samt kurser i forflytning, medicinhåndtering og vores journaliseringssystem Nexus. Desuden undervisning i forskellige instrukser, her under brandinstrukser.

Vi ønsker, at du skal være godt klædt på til din kommende opgave.
Der afholdes faste møder eller efter behov med den faglige leder.

Vi søger to stabile og ansvarsbevidste kollegaer, som kan arbejde selvstændigt, men som også forstår at samarbejde omkring den enkelte borger via vores journaliseringssystem.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Malene Møller Hansen, faglig leder på telefon: 23 36 30 04.

Ansøgningsfrist: søndag den 15. marts.2026

Samtaler: torsdag den 19. marts 2026 på Otterup Rådhus, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Firma Nordfyns Kommune Følg
Kontaktperson Malene Møller Hansen
Kommune Nordfyns
Telefonnr. +4523363004
Ansøgningsfrist 15/03/2026
Valgt stilling