Kære social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
Vil du være en del af et plejehjem, der sætter fagligheden i fokus, som værdsætter fællesskabet, og som prioriterer beboernes medbestemmelse?
Kan du lide at arbejde om aftenen, men er bevidst om, at beboerenes døgn er på 24 timer, selvom du kun er der de 8?
Så er en aftenvagt på vores plejehjem måske noget for dig.
Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent i aftenvagt. 28 timer/uge.
Der er 4-5 medarbejdere på arbejde hver aften. Én sygeplejersker eller social- og sundhedsassistent. Resten social- og sundhedshjælpere. Alle indgår på lige fod i aftenens gøremål. Men opstår der situationer, hvor særlige kompetencer er påkrævet, træder den med de fornødne kompetencer naturligvis til.
Om os
Der bor 40 beboere på vores plejehjem, og aldersfordelingen er stor. Derfor er der også variation i opgaveløsningen.
Vi er meget bevidste om vores værdier og vores kultur. Ordentlighed og gensidig tillid er nøgleord, og den faglige og menneskelige omsorg skinner igennem hele døgnet. Vores plejehjem skal være et rart sted at være; både for beboere, pårørende og personale.
Hvem er du
Du skal have faglig forståelse for de sygdomme, der kan følge med alderdommen; heriblandt demenssygdomme.
Der er en del dokumentation i vores omsorgssystem, Cura, så du må ikke være bange for den skriftlige del af dit arbejde.
Du skal ligeledes kunne arbejde med triage, da vi har stort fokus på triagen som vores arbejdsredskab.
Det er vigtigt, at du er fagligt dygtig, og at du er handlekraftig og selvstændig. Vi arbejder meget tillidsbaseret, så vi forventer, at du tør tage ansvar.
Til gengæld står vi bag dig og støtter op om dit fag og dine opgaver.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et plejehjem og en arbejdsplads, hvor vi løbende arbejder på at udvikle os, såvel fagligt som kulturelt.
Da flere faggrupper er repræsenteret i aftenvagten, er der rig mulighed for faglig drøftelse og sparring.
Vi har et godt ry, og beboere og pårørende er glade for stedet.
Tiltrædelse
Stillingen er til besættelse den 1. maj 2026, hvis muligt gerne tidligere.
Ansøgningsfrist
Fristen for ansøgning er den 7. april 2026.
Samtaler
Vi holder samtaler den 13. april 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!