Vil du være en del af et fast team, hvor relationer, faglighed og kvalitet går hånd i hånd – og hvor du hver dag gør en reel forskel for borgere i eget hjem?
Vi søger en engageret SSH eller SSA til dagvagt med opstart 1/5-2026 i Distrikt Stigsborg. Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor borgeren altid er i centrum, og hvor vi løfter opgaverne i tæt samarbejde.
I Aalborg Kommune er vi i rivende udvikling, og i Borgerens Faste Team arbejder vi målrettet med kontinuitet og sammenhæng i borgerforløbene. Borgerne møder et fast team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som sammen skaber tryghed, kvalitet og helhed i indsatsen.
Vi arbejder ud fra helhedssygepleje og er organiseret i mindre teams, hvor nærhed, faglig sparring og ansvar går hånd i hånd. Det betyder, at borgerne oplever genkendelighed og sammenhæng – både i eget hjem og i vores klinikker – og at du som medarbejder får stærke relationer og indflydelse i hverdagen.
Vi kan tilbyde
- Et spændende og alsidigt job, hvor to dage sjældent er ens
- En arbejdsplads med høj faglighed og stort engagement
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og arbejdsglæde
- Tydelig og nærværende ledelse
- En arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og tager ansvar for kerneopgaven
Lidt om stillingen
- Social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent til dagvagt
- Weekendvagt hver 2. uge
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/ugen (andet timetal kan aftales)
- Ansættelsesstart 1. maj 2026
- Gyldigt kørekort er en fordel
Dine primære opgaver
Fælles for begge:
- Bidrage konstruktivt til et godt arbejdsmiljø
- Arbejde målrettet med sundhedsfaglig dokumentation efter gældende krav
- Medvirke aktivt til kvalitet, udvikling og sammenhæng i borgerforløb
- Tæt tværfagligt samarbejde
- Dokumentation og faglig sparring i teamet
- Rehabiliterende indsatser i tæt samarbejde med borger og pårørende
- Planlægning af egen arbejdsdag i samarbejde med planlægger og team
For SSH:
- Pleje- og omsorgsopgaver med afsæt i SSH’ens kompetenceområde
For SSA:
- Helhedspleje og sygeplejefaglige opgaver inden for SSA’ens kompetenceområde
Faglige kompetencer
- Erfaring med sundhedsfaglig dokumentation efter gældende retningslinjer
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Har en rehabiliterende tilgang
- Er fagligt velfunderet og nysgerrig på ny viden
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til Cura
Personlige kompetencer
- Ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret
- Tydelig, handlekraftig og struktureret
- Omstillingsparat, da ikke 2 dage er ens og der kan opstå akutte situationer i løbet af ens arbejdsdag.
- Bidrager aktivt til den gode stemning og et positivt arbejdsmiljø
Arbejdssted
Distrikt Stigsborg
Hjørringvej 170
9400 Nørresundby
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Rikke Louise Buttery på tlf. 9982 6045.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist: 20/3-26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 24/3-26
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er muligt at vedhæfte bilag som ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger i Aalborg Kommune, hvor der er gode ansættelsesforhold, fokus på kompetenceudvikling og trivsel.
Vi glæder os til at høre fra dig!