Brænder du for demensområdet, og tror du på, at faglighed, nærvær og et godt grin kan gøre en forskel? Så er det måske dig, vi leder efter.
På Baldersbo Plejecenters demensenhed søger vi en engageret social- og sundhedshjælper til aftenvagt. Hos os handler arbejdet om meget mere end pleje og omsorg. Det handler om at skabe tryghed, livskvalitet og meningsfulde øjeblikke for mennesker med demens, samtidig med at vi dyrker et stærkt fællesskab og høj faglighed.
Hvorfor vælge Baldersbo?
På vores demensenhed arbejder vi ud fra en personcentreret tilgang, hvor beboernes ønsker, behov, livshistorier og ressourcer er omdrejningspunktet for vores indsats. Vi ved, at mennesker med demens har brug for medarbejdere, der møder dem med respekt, forståelse, tålmodighed og engagement.
Vi arbejder aktivt med sansestimuli, relationer og meningsfulde aktiviteter, fordi vi oplever, at de små øjeblikke ofte gør den største forskel. Det kan være en sang, der vækker minder, en gåtur i haven, en fælles aktivitet eller en tryg samtale, som skaber ro, glæde og nærvær.
Hos os finder vi stor arbejdsglæde i de små succeser. Når en beboer finder ro, får et smil frem eller oplever glæde ved fællesskabet, bliver vi mindet om, hvorfor vi har valgt at arbejde med demens. Vi tror på, at humor, positiv energi og et godt kollegialt fællesskab er med til at skabe de bedste rammer for både beboere og medarbejdere.
Om stillingen
Som aftenvagt bliver du tilknyttet en afdeling med 10 beboere, heraf 3 aflastningspladser. Du arbejder tæt sammen med en fast makker og bliver en del af et engageret aftenhold, hvor samarbejde, tillid og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
Vi arbejder rehabiliterende og har fokus på at understøtte beboernes ressourcer og muligheder for at leve et værdigt og meningsfuldt liv.
Vores kerneopgave er:
"Vi lykkes, når beboerne og andre brugere af Baldersbo Plejecenter oplever, at vi sammen understøtter borgeren i at leve sit liv."
Du er uddannet social- og sundhedshjælper, og du er en teamplayer, der forstår vigtigheden af god kommunikation og videndeling. Vi er afhængige af hinanden, og der er behov for en høj grad af tillid, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder om hele tiden at blive dygtigere både som individer og som team. Samtidig kan du arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd inden for dit eget kompetenceområde.
Vi søger en kollega, som
Vi tilbyder
Du får en leder, der går op i det gode arbejdsmiljø med medarbejderne som oplever selvstændighed og føler sig set. Tillid og psykologisk tryghed er vigtige nøgleord, og hun mener, at den gode relation, anerkendelse og samskabelse er afgørende for den gode trivsel og høje kvalitet i opgaveløsningen. Hun har en åben tilgang og ser altid muligheder. Og så har hun blik for, at arbejdsliv og privatliv hænger sammen.
Praktiske oplysninger
Vi arbejder i et 5-2-rul med weekendvagt hver anden weekend i lige uger.
Da vi triagerer ved hver vagt, er mødetiden:
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhentes straffeattest og referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 25. august 2026
Samtaler: Afholdes løbende i uge 35
Ansættelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen til et stærkt fællesskab, hvor faglighed, arbejdsglæde og omsorg går hånd i hånd.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Camilla Bech-Hosvig på mail Camillaho@htk.dk Du kan også læse mere på Baldersbo Plejehjems hjemmeside.
I Sundhed – og Omsorgscenteret er vi ca. 620 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, som leverer professionel service i øjenhøjde til borgerne i en af hovedstadens største kommuner. Vores kerneopgave er: ”Sammen med borgeren og ved kompetent tværfagligt samarbejde understøtter vi borgeren i at leve et godt liv.” Hos os bliver du en del af en ambitiøs og mangfoldig arbejdsplads med fokus på høj faglighed og gode relationer
| Firma | Høje-Taastrup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Camilla Bech-Hosvig |
| Kommune | Høje-Taastrup |
| Telefonnr. | 21643279 |
| Ansøgningsfrist | 25/08/2026 |