Er du klar til et nyt kapitel efter sommerferien?Med den nye ældrelov får relationer, kontinuitet og et tæt samarbejde med borgerne endnu større betydning. Derfor søger vi i Rødovre Hjemmepleje social- og sundhedshjælpere til dagvagt med weekendvagt hver 3. uge, som ønsker en hverdag med ansvar, nærvær og tæt kontakt med borgerne.
Om jobbetDu bliver en del af en engageret og kompetent gruppe, hvor vi lægger vægt på trivsel, humor og gensidig respekt. Vi arbejder tæt sammen og prioriterer tid til faglig sparring. Samtidig arbejder vi løbende med at udvikle vores faglighed og samarbejde, så vi kan skabe endnu mere sammenhæng og kvalitet for borgerne.
Din profilDu er uddannet social- og sundhedshjælper, og har lyst til at bruge og udvikle din faglighed i et tæt samarbejde med engagerede kolleger.
Vi ønsker os kolleger, der:
- yder personlig pleje med omsorg, nærvær og respekt for borgeren
- kan vurdere borgerens almene tilstand og dokumentere relevant i CURA
- bidrager til daglig faglig sparring og et godt arbejdsmiljø
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet social- og sundhedshjælper
- har erfaring fra hjemmeplejen - eller lyst og evne til hurtigt at lære
- arbejder selvstændigt, ansvarsfuldt og struktureret
- har et positivt mindset – også når hverdagen er travl
- er empatisk, mødestabil og engageret
- har lyst til at udvikle dig fagligt og være med til at sikre høj kvalitet i plejen
Derfor skal du vælge osVi hjælper dig godt fra start med en grundig introduktion, så du hurtigt føler dig hjemme i teamet.
Hos os får du mere end et job. Du bliver en del af en arbejdsplads med stærkt sammenhold, høj faglighed og plads til forskellighed. Vi hjælper hinanden, griner sammen og ser fejl som en mulighed for læring.
Vi gør os umage – både med faglighed og nærvær – og du står aldrig alene, når der er brug for sparring, en ekstra hånd eller hjælp til praktiske spørgsmål.
Hos os får du:
- grundig introduktion og løbende faglig sparring fra kolleger og sygeplejersker
- kursus i CURA og forflytning
- en arbejdsplads med fokus på samarbejde og koordinering
- en anerkendende tilgang med plads til grin og gode ideer
- sundhedsordning
Løn- og ansættelsesvilkårI henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mereHvis du vil vide mere, kan du læse på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte administrativ medarbejder, Winnie Helt Hansen, tlf.: 30767278
AnsøgningSend din ansøgning ved at klikke på knappen "søg job" senest den 11/9-2026.
Husk at vedlægge relevante dokumenter, herunder ansøgning og CV.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.