Brænder du for at gøre en forskel i menneskers liv? Ønsker du et job, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd? Vi søger en engageret og kompetent social- og sundhedshjælper til en fast stilling med blandede vagter i Distrikt Assentoft/Paderup.Om osDistrikt Assentoft/Paderup er en del af Område Syd i Randers Kommune og består af engagerede medarbejdere på tværs af fagligheder og aldersgrupper.
Vi arbejder rehabiliterende med borgeren i centrum og er i fuld gang med implementeringen af den nye ældrelov, hvor tværfagligt samarbejde, borgerens selvbestemmelse og helhedspleje er i fokus.
Vi prioriterer et trygt og udviklende arbejdsmiljø med plads til både forskellighed og faglig vækst – og vi står sammen, også når tempoet er højt.
Distriktet har base i Svaleparken i Assentoft og dækker blandt andet områderne Assentoft, Romalt og Paderup.
På grund af en markant stigning i antallet af borgere søger vi nu flere dygtige kolleger til vores distrikt.
Hvad kan vi tilbyde?- fleksibilitet: Stillingen er på 30-37 timer ugentligt og følger et fast 6-ugers rul, så du får mulighed for at skabe en god balance mellem arbejde og fritid. Du indgår i fast weekendvagt hver tredje uge.
- tværfagligt samarbejde: Du bliver en del af et engageret team bestående af social- og sundhedshjælpere, -assistenter og terapeuter, som arbejder tæt sammen for at sikre helhedspleje og høj kvalitet for borgerne.
- daglig sparring: Du får mulighed for tæt samarbejde med både distriktssygeplejersken og dine kolleger – vi hjælper og støtter hinanden i hverdagen.
- fokus på trivsel og udvikling: Vi prioriterer faglig udvikling, et godt arbejdsmiljø og tydelig kommunikation, så du kan trives og udvikle dig i din rolle.
Vi stiller bil, elcykel og/eller scooter til rådighed for transport mellem borgerne – derfor er gyldigt kørekort et krav.
Hvem er du?Vi søger en kollega, der:
- er stabil og fleksibel – du møder engageret ind og tager ansvar i opgaveløsningen
- har faglig stolthed og nysgerrighed – du reflekterer over din praksis og ønsker løbende at udvikle dine kompetencer
- kan bevare overblikket – du arbejder struktureret og trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver
- er en holdspiller – du værdsætter samarbejde og bidrager aktivt til et positivt og respektfuldt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder dig- en grundig og individuel introduktion, så du bliver godt klædt på til opgaverne
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et miljø med fokus på kvalitet, trivsel og arbejdsglæde.
AnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ved ansættelse skal der fremvises gyldig straffeattest og kørekort.
AnsøgningsfristSend din ansøgning senest
torsdag den 18. juni 2026.Samtaler forventes afholdt i den efterfølgende uge.
Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale.
Har du spørgsmål?Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Ann-Sofie Nør på telefon 21 80 47 56.
Vi glæder os til at høre fra dig!