Vi søger en Social Specialist, der arbejder struktureret, datadrevet og med et klart fokus på performance.
Hos Adhost betragter vi ikke sociale medier som en isoleret kanal, men som en integreret del af et samlet marketing setup. Du får din daglige gang på Marselisborg Havn i et setup med flad struktur og korte beslutningsveje, hvor execution vægtes højere end proces. Vi arbejder i små, specialiserede teams med tæt sparring på tværs af discipliner og med direkte ansvar for performance og resultater. Kulturen er præget af høj faglighed, videndeling og løbende optimering – og vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor der er overskud til at levere et stabilt højt niveau over tid.
Rollen
Som Social Specialist hos Adhost får du en central rolle i at designe, implementere og optimere paid social setups på tværs af vores kunders forretninger. Du arbejder i spændet mellem analyse, strategi og hands-on eksekvering – fra kampagnestruktur og audience-opbygning til løbende optimering baseret på performance-data. Samtidig får du indflydelse på, hvordan vi udvikler vores metodik, test-framework og tilgang til kanalen.
For os er sociale medier en performance-kanal, ikke en content-disciplin. Fokus er på at koble eksponering til konvertering gennem datadrevet arbejde med kreativer, budskaber og målgrupper. Du vil deltage i salgsmøder, sparre med kollegaer og rådgive eksisterende kunder indenfor dit felt. Du vil bidrage til udvikling af vores tilgang til sociale medier, herunder div. strategier for vores kunder.
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med paid social – primært Meta (gerne suppleret med TikTok/LinkedIn)
Arbejder struktureret med kampagne opbygning, audience-segmentering og budgetallokering
Har ambitioner på vores kunders vegne og kan blive begejstret over et uforløst potentiale
Kan omsætte data og indsigter til konkrete tests og optimeringer (A/B-tests på creatives, audiences og budskaber)
Har erfaring med Meta Business Manager samt forståelse for tracking (Pixel, Conversions API)
Har lyst til at udvikle metodik, test-frameworks og egen faglighed i et performance-miljø
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Udvikle og eksekvere SoMe-strategier for vores kunder
Identificere muligheder for øget synlighed, engagement og performance
Udarbejde analyser, audits og konkrete anbefalinger
Følge op på performance og omsætte data til handling
Deltage i kundemøder, sparring, afrapportering og rådgivning
Samarbejde tæt med kollegaer på tværs af discipliner
Bidrage til at udvikle vores tilgang til sociale medier og performance
Derfor skal du vælge Adhost
Hos os får du ikke bare et job. Du får mulighed for at blive en vigtig del af et bureau, hvor dine idéer og din indsats bliver set, hørt og brugt. Vi tror på frihed under ansvar, høj faglighed uden unødigt bureaukrati og på, at de bedste resultater skabes i et miljø, hvor mennesker trives.
Du får:
En central rolle med reelt ansvar og direkte impact på kunders performance og vækst
Stor grad af frihed til at forme din egen rolle, prioritere din tid og drive dine cases
Arbejde med ambitiøse kunder og budgetter, hvor der er plads til at teste, skalere og optimere
Et fagligt stærkt miljø med specialister, hvor sparring og videndeling er en del af hverdagen
Korte beslutningsveje og minimal bureaukrati – fokus er på execution og resultater
Mulighed for kontinuerlig udvikling inden for performance, data og nye platforme
Kontor på Marselisborg Havn med inspirerende rammer og tæt samarbejde i teamet
Løn efter kvalifikationer
Praktisk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Klena på nk@adhost.dk eller 30 70 70 53.
Ansøgning og CV sendes til nk@adhost.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette.
Arbejdssted: Marselisborg Havnevej 28, 8000 Aarhus C
Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer
Start: Hurtigst muligt
| Firma | ADHOST ApS Følg |
| Kontaktperson | Nikolaj Klena |
| Arbejdsadresse | Marselisborg Havnevej |
| Postnr.: | 8000 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 30707053 |
| nk@adhost.dk | |
| Ansøgningsfrist | 18/06/2026 |