WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/03/2026
favourite-job-icon
Socialfaglig konsulent til Børn & Familie Myndighed fra 1. april 2026 eller snarest muligt
Tønder Kommune - Tønder
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/03/2026
favourite-job-icon
Socialfaglig konsulent til Børn & Familie Myndighed fra 1. april 2026 eller snarest muligt
Tønder Kommune - Tønder
Ansøgningsfrist: 12/03/2026
favourite-job-icon
7 socialrådgivere/socialformidlere til Børn & Familie Myndighed fra den 1. april 2026 eller snarest muligt
Tønder Kommune - Tønder
Ansøgningsfrist: 23/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Bogholder
Sillerup Plejekollegium - Haderslev

Socialfaglig konsulent til Børn & Familie Myndighed fra 1. april 2026 eller snarest muligt

Brænder du for faglig kvalitet, lovmedholdelighed og systematik i myndighedsarbejdet? Motiveres du af at omsætte lovgivning og praksis til konkret handling i hverdagen? Så skal du læse videre herunder.

Vi søger en socialfaglig konsulent, der kan understøtte vores fortsatte udvikling og sikre en høj og ensartet kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Du får en central rolle i en afdeling i udvikling, hvor tydelig faglig retning, struktur og implementeringskraft er afgørende for at styrke både kvalitet og retssikkerhed.

Formålet med en socialfaglig konsulent hos os er overordnet at understøtte myndighedsafdelingens faglige kvalitet, sikre ensartet praksis og retssikkerhed i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. 

Du bidrager både gennem konkret sagsnær kvalitetssikring og ved at understøtte implementering, læring og faglig udvikling i tæt samarbejde med medarbejdere og ledelse.

Myndighed er organiseret i 4 rådgiverteams. Frontteam, Børneteam 1, Børneteam 2 og Unge. Frontteamet er vores modtageenhed, hvor man varetager underretninger og arbejder tidligt forebyggende. Børneteam 1 er specialiseret i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser. Børneteam 2 og Ungeteam varetager sagsbehandling for børn og unge med behov for særlig støtte. Der er desuden 3 teamledere, 2 administrative medarbejdere og fremskudte rådgivere i afdelingen. Du bliver ansat med direkte reference til myndighedsleder. 

Vores ambition er at yde en god og ordentlig service, sikre lovmedholdelighed og generelt have en høj kvalitet i vores sagsbehandling. Vi har været gennem mange forandringer og er fortsat i en forandringsproces med et nyt visitationsudvalg og tilretning af arbejdsgange. Som socialfaglig konsulent spiller du en stor rolle i forhold til implementering og udvikling.  

Du skal kunne understøtte både medarbejdere og ledere i afdelingen og skal derfor have en stærk faglig baggrund med indgående kendskab og erfaring fra rollen som socialrådgiver på børn og ungeområdet.  

Arbejdsopgaverne for den socialfaglige konsulent er varierende, men er blandt andet

  • faglig sparring i konkrete sager, herunder udvalgssager og adoptionssager 
  • faglig controlling og kvalitetssikring i konkrete sager 
  • afholdelse af teammøder efter behov 
  • medvirke til udarbejdelse, revidering og implementering af arbejdsgange 
  • medvirke til den gode introduktion af nye medarbejdere samt læringsfokus i afdelingen
  • ansvarlig for aktindsigtsanmodninger, statistik og data
  • klagesvar 
  • tovholder i forhold til DUBU superbrugere og afholdelse af IT dage
  • understøttelse af teamledere samt myndighedsleder i opgaveløsningen
  • ad hoc opgaver via myndighedsleder.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • har myndighedserfaring fra børn og ungeområdet 
  • indgående kendskab til DUBU samt lovgivning på området
  • arbejder systematisk og har en analytisk og struktureret tilgang til også komplekse opgaver
  • kan arbejde selvstændigt, ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret og søger sparring ved behov
  • har stærke IT kompetencer og erfaring i anvendelse af data
  • har kendskab til og erfaring med tilsyn, revision og praksis fra Ankestyrelsen 
  • har gode samarbejds- og formidlingsevner samt kommunikerer tydeligt i tale og på skrift
  • har evne til at give faglig feedback på en anerkendende og udviklende måde, så kolleger oplever sig understøttet og hjulpet godt videre
  • har en positiv tilgang og i det daglige bidrager til et psykisk godt arbejdsmiljø ved at være en faglig, professionel og positiv rollemodel 

Vi tilbyder til gengæld

  • en central rolle i en afdeling med fokus på kontinuerlig udvikling, faglig refleksion, høj kvalitet i opgaveløsningen og god service til borgere. 
  • en spændende og varieret hverdag med faglige udfordringer
  • introduktionsprogram 
  • gode og fagligt dygtige kolleger
  • løbende faglig sparring og opfølgning med myndighedsleder
  • nærværende og lydhør ledelse
  • rig mulighed for personlig og faglig udvikling 
  • supervision 
  • flekstid, frugt- og sundhedsordning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst og aflønnet efter principperne for lokal løndannelse. Kørekort er en nødvendighed. Vi gør opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter børne- og straffeattest. Vi indhenter ligeledes referencer efter nærmere aftale. 

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte myndighedsleder Marianne Bang på tlf. 21 47 86 15 eller e-mail: marbc@toender.dk 

Tønder Kommune er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Ansøgningsfristen er den 5. marts 2026 og vi holder samtaler den 10. marts 2026. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Firma Tønder Kommune Følg
Kontaktperson Marianne Bang
Kommune Tønder
Telefonnr. 21 47 86 15
Ansøgningsfrist 05/03/2026
Valgt stilling