WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Socialfaglige beskæftigelsesmedarbejdere til sygedagpengeområdet
Arb.markedsfastholdelse og Rehabiliteringsindsats - Sorø
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Socialfaglige beskæftigelsesmedarbejdere til sygedagpengeområdet
Arb.markedsfastholdelse og Rehabiliteringsindsats - Sorø
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Beskæftigelsesmedarbejder til ungeindsatsen
Job og Uddannelse - Sorø

Socialfaglige beskæftigelsesmedarbejdere til sygedagpengeområdet

Vi står, som resten af landets kommuner, over for en omfattende omlægning af vores beskæftigelsesindsats i forbindelse med implementeringen af den nye beskæftigelsesreform.
Den nye sygedagpengelovgivning har betydet, at vi allerede nu har iværksat prøvehandlinger hen imod lovens ikrafttræden, og vi søger derfor to profiler, der kan styrke os i denne overgangsperiode.

Om stillingerne
Vi søger to forskellige profiler, der skal supplere den nuværende indsats:

1. Beskæftigelsesmedarbejder til overgangsperioden
Din primære opgave er at sikre den nuværende kendte drift på sygedagpengeområdet. Du bliver vores anker i en tid med forandring, hvor du varetager den lovpligtige opfølgning og sagsbehandling med høj faglig kvalitet.

Denne stilling er indledningsvis på 12 måneder.

2. Beskæftigelsesmedarbejder til den samlede fremadrettede opgaveløsning
Din primære indledende opgave er også at bidrage til at sikre den nuværende kendte drift på sygedagpengeområdet, men her særligt med fokus på de eksisterende jobafklaringsforløb i hele udfasningsperioden. Du vil løbende blive inddraget i det nye opgavesæt, som reformen bringer med sig, og bidrage til at brobygge mellem de nuværende og kommende metoder.

Dine primære opgaver
Afhængigt af hvilken stilling du søger, vil dine opgaver omfatte:
  • Drift og myndighed: Varetage løbende opfølgning i sygedagpengesager og sikre, at betingelserne for udbetaling er opfyldt.
  • Prøvehandlinger: Deltage i udviklingen af nye indsatsformer af både kendt og ukendt karakter som led i implementeringen af beskæftigelsesreformen.
  • Opsøgende arbejde: Rykke ud til virksomheder for at give personlig rådgivning og sparring omkring fastholdelse.
  • Coaching: Anvende coachende samtaleteknikker til at støtte borgeren i at se egne ressourcer og mestre udfordringer.
  • Rundbordssamtaler: Facilitere dialogen mellem borger, arbejdsgiver og læge for at sikre en gradvis og holdbar tilbagevenden til arbejdet.
  • Dokumentation: Sikre korrekt sagsbehandling og klargøre sager til indstilling om fleksjob og førtidspension, når det er relevant.

Din profil
Vi forestiller os, at du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har et solidt kendskab til lovgivningen vedr. sygedagpenge.
Vi forventer desuden, at du:
  • Kan navigere i komplekse systemer og forvaltningsretlige principper.
  • Har mod på at arbejde i en overgangsperiode, hvor opgaverne kan ændre sig undervejs.
  • Er stærk i din formidling og kan indgå i et værdigt samarbejde med mange forskellige interessenter.
  • Besidder en coachende tilgang – enten gennem uddannelse eller solid erfaring.
  • Har kørekort, da arbejdet også kan foregå dér, hvor borgeren og virksomheden er.

Om os
Du bliver en del af en afdeling med omkring 30 dedikerede kolleger, der varetager opgaveløsninger inden for sygedagpenge, jobafklaring, ressourceforløb, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og fleksjob.

Vi vægter vores arbejdsmiljø meget højt, og vores fælles mantra er ordentlighed.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Løn og ansættelse
Begge stillinger er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Arbejdsstedet er Jobcenter Sorø, Rådhusvej 8, 4180 Sorø.
Vi er i øvrigt en fuldstændig røgfri arbejdsplads.

Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du bedes angive, hvilken af de to stillingsindhold du ser dig selv i.
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 23. marts 2026 klokken 23:59.
Vi afholder samtaler fredag den 27. marts 2026.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Brian Lindeberg på telefon 21 14 46 64.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.
Firma Arb.markedsfastholdelse og Rehabiliteringsindsats Følg
Kontaktperson Brian Lindeberg
Arbejdsadresse Rådhusvej
Postnr.: 4180
Kommune Sorø
Telefonnr. 21 14 46 64
E-mail brbl@soroe.dk
Ansøgningsfrist 23/03/2026
Valgt stilling