WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Socialfaglige medarbejdere til Proaktiv
Fredericia Kommune - Fredericia
Antal ledige jobs
5
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Socialfaglige medarbejdere til Proaktiv
Fredericia Kommune - Fredericia
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Socialfaglig medarbejder til Proaktiv
Fredericia Kommune - Fredericia
Ansøgningsfrist: 18/08/2026
favourite-job-icon
Socialpædagog eller medarbejder med socialfaglig baggrund til Ullerupdalvej 90-96
Fredericia Kommune - Fredericia
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
2 socialpædagoger til faste stillinger samt 3 vikarer til Nymarkshjemmet
Fredericia Kommune - Fredericia
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Socialfaglig medarbejder til Nymarkshuset - fast stilling og afløsere søges
Fredericia Kommune - Fredericia
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
Ny
favourite-job-icon
SSA og SSH se her
Sommersted Plejehjem - Haderslev

Socialfaglige medarbejdere til Proaktiv

Kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt team med et trygt fællesskab på tværs af borgere og medarbejdere?

Brænder du for neuropædagogik og har lyst til at bruge din faglighed i hverdagen?
Trives du med aktiviteter både inde og ude – og er du ikke bange for at tænke kreativt?
Har du en høj grad af empati og talent for at skabe anerkendende, nærværende relationer?

Så er Proaktiv lige noget for dig – og du er måske lige præcis den kollega, vi søger…

Om os
Proaktiv er Fredericia Kommunes tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- & samværstilbud efter Servicelovens §§ 103,104. 

Vi søger socialfaglige medarbejdere til Proaktiv, som består af flere teams med undergrupper. Begge stillinger er på 37 timer. Begge er med opstart den 1. oktober 2026.

  1. Den ene ledige stilling er i gruppen Robinson hvor der er 3 faste pædagoger, 1 pædagogmedhjælper, der deles med værkstedet, 2 fleks medarbejdere samt ca. 20 skønne borgere. Team 3 består udover Robinson af værkstedet, kantinen, samt Minibyen, som er en satellit til Proaktiv med et udehold,  hvor 8 borgere arbejder. Robinson er et forudsigelighedsmiljø under §104 i tæt samarbejde med den beskyttede beskæftigelse. Borgerne er yngre, og nogle af borgerne bor hjemme hos deres pårørende, mens andre er flyttet i botilbud eller bor i §85 boliger. (Stilling 1)
  2. Den anden ledige stilling er i Gruppe SYD hvor der er 2 faste pædagoger og 7 skønne og yngre borgere. Borgerne har brug for tæt følgeskab i deres aktiviteter, som foregår både i og udenfor gruppen og på tværs i huset. Gruppe SYD er en del af Team 1 på dagcentergangen, som består af Grupperne Nord, Øst/Vest og Seniorgruppen. Der arbejdes med diverse kommunikationsredskaber, som strukturtavler, TtT og andet, der kan understøtte relationen og kommunikationen. (Stilling 2)

Ønsker du at ansøge til begge stillinger, bedes du skrive både stilling 1 og 2 på din ansøgning.

Robinson og Gruppe SYD tager udgangspunkt i den enkelte borgers interesser og funktionsniveau. I Robinson udføres der blandt andet opgaver i samarbejde med værkstedet: Fx produktion til salg, pakke- og montageopgaver for eksterne firmaer og sorteringsopgaver. I Robinson og Gruppe SYD spænder vi vidt i aktiviteter – fra at træne i FIC, KREA-aktiviteter, tegne, synge, spille musik, til sanseoplevelser, gåture, svømning, udflugter, bålaktiviteter, m.m. 

Vores placering tæt på vand, Fredericia vold og midtbyen giver os rig mulighed for ture ud i det fri. Proaktiv har 2 busser, som er flittigt brugt.

Du kan læse mere om os her:
https://www.fredericia.dk/da/borger/social-psykiatri-handicap/social-handicap-voksen/proaktiv?accordion=paragraph-15513

Vi tager udgangspunkt i metoder som neuropædagogik, LA2, sanseintegration, ASK, strukturpædagogik, og skaber med dem en tryg og udviklende hverdag for borgerne.

Vores kerneopgave er udgangspunktet for vores samarbejde med borgerne og hinanden:
”Alle borgere omgås af positive og lyttende mennesker, hvor de hver dag oplever succeser gennem maksimal frisættelse af deres talenter”.
 

Vi er drevet af en faglighed, som tager afsæt i
  • det pædagogiske relations arbejde som blandt andet er baseret på neuropædagogik - særligt Low Arousal. Herudover har vi bl.a. fokus på Nærmeste udviklingszone (NUZO) og Oplevelsen af sammenhæng (OAS), pædagogiske udredninger (DPU), ligesom etiske overvejelser altid er i fokus
  • arbejdet vi med nænsomt nødværge, med fokus på konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og efterværn
  • alternative kommunikationsmidler og støttesystemer bl.a. TtT og ASK, strukturtavler, Time-Timer, Apps til IPad samt flere individuelle tilrettelagte tiltag 
  • vores sociale blik og evnen til at se udviklingspotentiale i alle borgere, 
  • god skriftlighed er forudsætningen for at kunne omsætte de pædagogiske refleksioner som dokumentation i Nexus
     
  • har et fintunet etisk kompas, hvor nålen peger mod ’ordentlighed’ og ’nysgerrighed’
  • gerne har erfaring fra det specialiserede socialområde
  • trives i et miljø, hvor faglighed og samarbejde er en del af værktøjskassen
  • har en smilende, lyttende og positiv tilgang til omverdenen
  • er løsningsorienteret og sætter en ære i at levere et tilfredsstillende stykke arbejde
  • har fokus på de små detaljer i borgerens trivsel og udvikling
  • evner at skabe forudsigelighed og struktur for borgerne.
  • Er handlekraftig, tydelig og autentisk i sprog og handling.
  • Det gør heller ikke noget, at du har godt humør og trives i et tilbud hvor ”der er højt til loftet”
  • I Gruppe SYD må du derudover gerne have lyst til svømme – og naturaktiviteter da vi både tager i svømmehallen og elsker at være udenfor med borgerne hele året rundt, samt glæde ved musik - gerne kunne spille på instrumenter.

Vi tilbyder dig:

  • Nogle fantastiske kollegaer i Gruppe SYD og Robinson 
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor der er fokus på faglighed, samarbejde og udvikling
  • Mulighed for sparring, borgerrettet supervision og støtte fra både interne og eksterne eksperter (fx VISO)
  • Et arbejde med etisk bevidsthed og en tydeligt defineret kerneopgave, hvor borgerens medbestemmelse, medindflydelse og livslange læring er i fokus
  • Et aktivitetstilbud med mening og tryghed, hvor både borgere og medarbejdere er i høj trivsel
  • En meget grundig introduktion til arbejdet og fokus på professionelt samarbejde
  • Et tæt og velfungerende samarbejde mellem dag - og botilbud og pårørende der sikrer helhed og sammenhæng i borgernes hverdag.

Vil du vide mere 
Når du har læst med så langt i jobopslaget, er du sikkert nysgerrig og har spørgsmål til stillingen. Så kan du kontakte leder Lone Lundsgaard Rasmussen på 2256 6249, faglig koordinator Susan Ebbesen 2546 6423 (Stilling 1) eller Anne Moss 2546 6378 (Stilling 2) mellem kl. 8.00 - 15.00 på hverdage.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om to faste stillinger på 37 timer ugentligt, placeret i dagtimerne (mellem kl. 07.30 – 15.00) På enkelte hverdage i måneden vil der være team – og personalemøder til kl. 17.00 samt en fastlagt ferie/lukkeplan (5 uger).

Tiltrædelse 
1. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt i uge 34 – 21. august 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
16. august 2026. 

Firma Fredericia Kommune Følg
Kontaktperson HR og Organisation
Kommune Fredericia
Telefonnr. 72106878
Ansøgningsfrist 16/08/2026
Valgt stilling