WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Socialfagligt personale til Solgården, Skovly
Tønder Kommune - Tønder
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Socialfagligt personale til Solgården, Skovly
Tønder Kommune - Tønder
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til meningsfuldt arbejde i botilbud Æblevej 1
Tønder Kommune - Tønder
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Lærkely Bolig
Tønder Kommune - Tønder
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Bostøtte Damparken
Tønder Kommune - Tønder
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Bostøtte Damparken
Tønder Kommune - Tønder

Socialfagligt personale til Solgården, Skovly

Bliv en del af Skovly – og gør en reel forskel for borgere med komplekse støttebehov.

Har du en stærk socialfaglig profil, og formår du at reflektere, før du konkluderer? Så kan Solgården være din næste arbejdsplads. Vi søger to engagerede kolleger, der med faglighed, varme, humor og blik for sammenhængskraft vil være med til at skabe trygge og udviklende rammer for borgere inden for psykiatri og senhjerneskade.

Vi er en dynamisk og modig organisation, der udvikler os i takt med vores omverden. For at styrke vores fundament og lykkes bedst muligt med vores kerneopgave, søger vi dig, der vil gøre en reel forskel for borgere med betydelige støttebehov. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer, men vi er åbne for en dialog om arbejdstid, så vi sammen kan skabe en god balance mellem arbejdsliv og fritid.

Om Solgården

Solgården er et socialpsykiatrisk botilbud i naturskønne Bedsted og en del af Tønder Kommunes Voksen Socialområde. Vi har 41 boliger fordelt på fire afdelinger: Birkely, Skovly, Solen 1 og Solen 2. Her tilbyder vi både midlertidige og længerevarende ophold efter §105, §107 og §85.

Vi arbejder målrettet med at øge borgernes selvstændighed og understøtte deres selv- og medbestemmelse. Borgerne bor i egne lejligheder i mindre leve-bo-enheder, og vi skaber en tryg, struktureret og udviklende hverdag gennem individuelle indsatsmål tilpasset den enkelte.

Vores faglige tilgange omfatter:

  • Recovery-understøttende tilgang
  • Neuropædagogisk tilgang
  • Anerkendende tilgang
  • Rehabiliterende tilgang.

Vi dokumenterer i KMD Nexus med udgangspunkt i borgernes visiterede indsatser.

Hvem er vi?

Du bliver en del af en engageret og omsorgsfuld medarbejdergruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en ergoterapeut, pædagogiske assistenter og støttefunktioner. Vi modtager både assistentelever og pædagogstuderende, fordi vi prioriterer faglig udvikling og vidensdeling.

Solgården har i alt ca. 75 ansatte. Du indgår i et fast rul med arbejdstider mellem kl. 6.30 og 23.00 samt arbejde hver anden weekend. Der er også mulighed for natarbejde. Vi har en fleksibel tilgang til vagtønsker og en stærk kultur for at hjælpe hinanden.

Vores værdier i praksis.

Vi arbejder ud fra Tønder Kommunes værdigrundlag og leveregler, som danner et fælles kulturelt fundament for vores samarbejde – både internt og med borgerne. Levereglerne omsætter værdierne til konkret adfærd og praksis.

Fællesskab og frivillighed.

Solgården har en aktiv vennekreds, der skaber liv og glæde gennem aktiviteter som bankospil, sangeftermiddage, udflugter og sommerfester. Som selvejende institution har vi også en bestyrelse, der arbejder for de bedst mulige rammer for borgerne.

Vi søger dig, der

  • har en socialfaglig uddannelse som for eksempel pædagog eller social- og sundhedsassistent.
  • brænder for arbejdet med borgere inden for psykiatri og senhjerneskade.
  • har stærke relationelle kompetencer og møder borgerne med respekt og nysgerrighed.
  • trives i et miljø med høj faglighed og tæt samarbejde.
  • holder dig fagligt opdateret og prioriterer videndeling.
  • vil bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis.
  • har gode IT-kundskaber og ser værdien i professionel dokumentation.
  • er positiv, tålmodig og motiveret for at gøre en forskel hver dag.
  • har interesse for velfærdsteknologi, der styrker borgernes selvstændighed og livskvalitet.
  • kan varetage opgaver inden for personlig pleje for borgere med behov for støtte til daglige rutiner – herunder hjælp til bad, bleskift, forflytninger med lift, måltidshjælp og andre omsorgsopgaver, udført med respekt for borgerens integritet og selvbestemmelse.

Hvad kan du forvente?

Som ny medarbejder får du en mentor, der hjælper dig godt ind i både opgaver og fællesskab. En del af dine opgaver vil også omfatte personlig pleje for borgere med behov for støtte i hverdagen. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kolleger og med fokus på faglighed, etik og borgerens værdighed.

Vi modtager løbende supervision, som styrker vores faglighed, etik og trivsel i arbejdet med komplekse problemstillinger.

Vi samarbejder tæt med Sygehus Sønderjylland, lokale læger, sagsbehandlere og civilsamfundet, fordi tværfaglighed skaber de bedste løsninger for borgerne. Efteruddannelse prioriteres højt, og du kan forvente løbende kompetenceudvikling.

Løn og ansættelse

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og relevante faglige organisationer. Vi indhenter straffeattest ved ansættelse.

Du er velkommen til at kontakte os for en uformel snak eller en rundvisning:

  • Teamleder Louise Adamsen – tlf. 40 13 52 91 / loubada@toender.dk
  • Teamleder Sarah Backmann – tlf. 20 52 34 24 / sarmbac@toender.dk
  • Tilbudsleder Steffen Reimers-Nielsen – tlf. 21 68 82 83 / stere@toender.dk

Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Firma Tønder Kommune Følg
Kontaktperson Steffen Reimers-Nielsen
Kommune Tønder
Telefonnr. +45 21 68 82 83
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling