WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Socialpædagog søges til Botilbud
Egedal Kommune - Egedal
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Socialpædagog søges til Botilbud
Egedal Kommune - Egedal
Ansøgningsfrist: 06/03/2026
favourite-job-icon
Ungekontakten i Egedal Kommune søger en Ungekonsulent med start den 1. maj
Egedal Kommune - Egedal

Socialpædagog søges til Botilbud

Ønsker du at være en del af et fællesskab med høj faglighed, udvikling og plads til nysgerrighed?
Hos os får du mulighed for at gøre en vigtig forskel for mennesker, der har brug for støtte til at leve et meningsfuldt og værdigt liv.

Vi søger dig, der:

• Bringer omsorg, glæde og humor ind i hverdagen.

• Hjælper beboerne med at nå deres ønsker og drømme og bidrager til en tryg og stabil hverdag.

• Møder beboerne med positivitet, tålmodighed og en oprigtig nysgerrighed.

• Er rummelig, fleksibel og kan bevare overblikket i en varieret og dynamisk hverdag.

• Er indstillet på alsidige opgaver – herunder også personlig pleje.

• Gerne har kørekort (ikke et krav).

Om os:

Botilbuddet Skelhøj er et socialpædagogisk botilbud for voksne med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, beliggende i naturskønne omgivelser i Veksø.

Skelhøj består af fire teams, hvor den ledige stilling er til Team 1. Her bor ni beboere i alderen 18–46 år, og du vil i samarbejde med dine kollegaer, få det primære ansvar for fem af beboerne.

En hverdag med nærvær, faglighed og stærkt fællesskab:

På Skelhøj møder vi hver beboer som et unikt individ og arbejder neuropædagogisk med fokus på low arousal, relationsdannelse og udvikling gennem trygge rammer.

Hverdagen planlægges ud fra den enkeltes behov, ressourcer og ønsker, med vægt på forudsigelighed, struktur og mulighed for mestring.

Selvom dagene kan være travle, prioriterer vi tid til det, der giver glæde: en tur ud at handle, et cafébesøg, en cykeltur i solen eller en stille samtale over spisebordet. Vi deltager også i fælles oplevelser som Royal Run, koncerter og fodboldkampe – øjeblikke der skaber glæde, fællesskab og stolthed.

Som socialpædagog får du en central rolle i at sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen, støtte beboerne i at nå deres individuelle mål, og understøtte deres mulighed for aktiv deltagelse i eget liv. Du er med til at forme en hverdag med struktur, forudsigelighed og livskvalitet gennem nærvær, faglighed og et stærkt samarbejde med både kolleger og beboere.

Vi kan ikke tilbyde en frokostbuffet eller eget fitnesslokale, men vi tilbyder:

• Et meningsfuldt arbejde med gode udviklingsmuligheder og en høj grad af indflydelse i opgaveløsningen.

• Kolleger, der lytter til dine idéer og værdsætter dit bidrag.

• En grundig introplan, så du får ro til at lande godt i opgaverne.

• Teammøder hver 14. dag med faglig sparring og koordinering.

· Sagssupervision med ekstern superviser, der understøtter et professionelt refleksionsrum.

• Mulighed for faglig kompetenceudvikling

• Nærværende og tilgængelig ledelse

• Fokus på psykologisk tryghed, humor og et positivt arbejdsmiljø.

• Kort afstand til offentlig transport (5 minutters gang fra S‑tog) og gode parkeringsmuligheder

Er du blevet nysgerrig?

Hvis du har lyst til at høre mere, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Du er også meget velkommen til at kigge forbi og hilse på til en uforpligtende snak – vi fortæller gerne mere om stillingen og hverdagen hos os.

Kontakt:

Daglig leder Helle Hansen

Mail: helle.h@egekom.dk

Tlf.: 72 59 79 82

Der indkaldes løbende til samtaler.

Løn og ansættelsesvilkår:

• Stillingen vil som udgangspunkt være på 37 timer

• Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 6.30 og 22.00, samt hver 2. weekend og helligdage

• Forventning om deltagelse i beboerferie

• Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn

• Der vil blive indhentet straffeattest

Firma Egedal Kommune Følg
Kontaktperson Helle Hansen
Kommune Egedal
Telefonnr. 72597982
Ansøgningsfrist 08/03/2026
Valgt stilling