Vil du gøre en reel forskel for unge, der har brug for støtte til at finde fodfæste i livet – og skabe et hjem, hvor der er plads til både udvikling, humor og menneskelighed?
Så er du måske vores nye kollega i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger.
Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen med ansættelse fra den 1. juni 2026.
Om botilbuddet
Kofoeds Skoles Ungdomsboliger er et midlertidigt botilbud under SEL §110, ofte omtalt som et herberg eller forsorgshjem.
Formålet med paragraffen er at tilbyde midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Om din kommende arbejdsplads
Du indgår i et engageret team med en teamleder og fem kollegaer, der sammen støtter 18 unge beboere i deres hverdag. Beboerne bor i egne værelser fordelt på to matrikler i samme villakvarter under hjemlige og indbydende rammer.
Beboerne er generelt selvstændige og har i perioder et mindre behov for støtte. Derfor er det vigtigt, at du trives i en hverdag med varierende intensitet og kan tilpasse din indsats efter beboernes behov – fra rolige dage med begrænset kontakt til perioder med højere aktivitet og støttebehov.
Vi arbejder også med bostøtte, primært efter CTI- og ICM-metoderne. Her kan du komme til at følge beboerne i deres overgang fra botilbud til egen bolig, så der skabes sammenhæng og kontinuitet i støtten.
Vores tilgang
I Kofoeds Skoles Ungdomsboliger arbejder vi ud fra princippet hjælp til selvhjælp.
Det betyder, at vi ser relationen som det vigtigste redskab – og vi møder de unge der, hvor de er.
Vi tilrettelægger støtten individuelt og arbejder multipædagogisk ud fra beboernes egne ressourcer og mål.
Rammen er et hjemligt og trygt miljø, hvor både beboere og medarbejdere bidrager til, at huset er et rart sted at være.
Dine opgaver
- Bygge tillidsfulde relationer til beboerne og støtte dem i hverdagens udfordringer.
- Støtte beboerne i afklaring omkring job, uddannelse eller aktivering.
- Varetage brobygning og koordinering i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder myndighedssagsbehandleren, Jobcentret og øvrige relevante aktører.
- Dokumentere det pædagogiske arbejde via journalisering og udarbejdelse af opholdsplaner i Danjournal, samt at bidrage til den fælles faglige refleksion.
- Skabe indhold og struktur i hverdagen sammen med beboerne.
- Være med til at holde huset indbydende – praktiske opgaver som rengøring løses ofte sammen med de unge.
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog og har erfaring med målgruppen – unge med sociale eller psykiske udfordringer.
Du trives i en hverdag, hvor relationer, faglighed og selvstændighed går hånd i hånd.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med dokumentation og tværfagligt samarbejde.
- Kender til rusmiddelproblematikker og det psykiatriske system.
- Er tålmodig, nysgerrig og kan værdsætte roen og bevare engagementet i perioder med lav aktivitet.
- Er selvstændig, initiativrig og opsøgende.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan sætte dit præg på praksis.
- Efteruddannelse i bl.a. Housing First, CTI, ICM og M-ACT.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og faglig sparring.
- En organisation, der vægter balance mellem arbejde og privatliv højt.
Om Kofoeds Skole
Kofoeds Skole er en selvejende institution med ca. 100 medarbejdere, som hvert år hjælper omkring 3.600 elever videre i livet.
Vi tilbyder hjælp til selvhjælp gennem rådgivning, undervisning, værksteder, økonomisk støtte og sociale tilbud.
Ud over hovedskolen i København har vi afdelinger i Aarhus og Aalborg.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse fra den 1. juni 2026.
Arbejdstiden omfatter to aftenvagter, mens de øvrige hverdage er dagvagter. Der forekommer ingen weekendvagter.
Ansættelsen sker som udgangspunkt i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer på det Statslige område (OAO-S), samt Organisationsaftale for socialpædagogiske medarbejdere på Kofoeds Skole.
Vi forventer at holde samtaler den 27. april 2026.
Kontakt
Vil du høre mere om stillingen? Kontakt teamleder Kami Amir Ataei på 41 73 30 12.
Har du spørgsmål om ansættelsesvilkår kan rettes til personalechef Bente Fasmer på 41 73 32 69.
Læs mere om:
Kofoeds Skole: https://kofoedsskole.dk/
Ungdomsboligerne: https://kofoedsskole.dk/faa-hjaelp/unge-hjemloese/
Ansøgning
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via statens e-rekrutteringssystem – tryk på ”Søg stillingen”.