Brænder du for at arbejde med unge med særlige behov? Har du erfaring med autismespektrumforstyrrelser og kognitiv nedsættelse? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger to socialpædagoger til Mosaikhusene:
En socialpædagog til fast stilling med tiltrædelse snarest muligt samt
En socialpædagog i barselsvikariat med tiltrædelse efter aftale.
Mosaikhusene er forankret i Faxe Sociale Udviklingscenter – i daglig tale kaldet FSU. I FSU tror vi på, at det betyder noget for alle mennesker at have betydning for andre, og at det bl.a. er med til at give mening med livet. Vi tror på, at alle har resurser til at kunne indgå i fællesskaber, der både forpligter og inkluderer. Derfor arbejder vi på at støtte de unge i deltagelsesmuligheder i meningsfyldte fællesskaber.
De unge mennesker, der bor hos os, har behov for verbal støtte og guidning i hverdagen. Vi arbejder meget med motivation og kompetenceudvikling med henblik på afklaring til voksenlivet både for så vidt angår bolig samt beskæftigelse/aktivitet.
Vi vægter det gode samarbejde højt, og det gælder både i forhold til kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Vi har mange forskellige fagligheder repræsenteret og tværfagligt samarbejde er i centrum.
Om jobbet Botilbuddet huser 2 afdelinger for unge mennesker:
- Hertelsvej 11 og 14: 8 pladser til unge under og over 18 år med autismespektrumforstyrrelser og kognitiv nedsættelse.
- Hertelsvej 16: Under etablering: 4 pladser til unge under og over 18 år med multiple handicaps.
Boligerne består af tre huse, der er beliggende tæt sammen, så de unge kan besøge hinanden og personalet kan være med til at understøtte sociale relationer blandt de unge både i de enkelte huse og på tværs af husene.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Individuel støtte og vejledning i hverdagen
- Struktureret pædagogisk arbejde med udgangspunkt i den enkeltes behov
- Støtte til personlig udvikling og selvstændighed
- Samarbejde med pårørende og relevante fagpersoner
- Planlægning og gennemførelse af aktiviteter i både individuelle og gruppebaserede rammer
- Dokumentation og udarbejdelse af pædagogiske planer
Vi søger dig, der:- Er uddannet socialpædagog
- Gerne har erfaring med målgruppen og viden om autismespektrumforstyrrelser og kognitiv nedsættelse
- Er en stabil og nærværende person, både kolleger og de unge kan regne med
- Er tålmodig, lyttende og god til at skabe relationer
- Kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også indgå i et tværfagligt samarbejde
- Har gode kommunikative evner og flair for skriftlig dokumentation
Vi tilbyder:- En meningsfuld og selvstændig stilling med mulighed for at gøre en reel forskel
- Et fagligt stærkt og støttende team
- Løbende supervision og kompetenceudvikling
- Arbejdstiderne er blandede dag- og aftenvagter samt arbejde hver 2.-4. weekend (arbejdstiderne lægges ud fra de unges støttebehov, og personalet har medindflydelse på arbejdsplanen)
- Løn efter gældende overenskomst
Ansøgning og kontakt Lyder denne stilling som noget for dig? Så send din ansøgning og CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Anette Færgegaard på mail:
anfab@faxekommune.dk.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag, den 18. maj 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!