Et attraktivt specialiseret aktivitets- og samværstilbud søger en medarbejder med pædagogisk uddannelse.
Tilbuddet Åkæret ligger i Kvaglund i rolige omgivelser, står og mangler en medarbejder, som vil arbejde med aktivitet, samvær og udvikling for 18 skønne borgere med autisme og nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Åkæret er et §104 special aktivitets- og samværstilbud i Esbjerg kommune under Udviklingscenter Vest. Vi har 3 grupper hvor borgerne har muligheden for at have forskellige aktiviteter og samvær. Alle bliver aktiveret ud fra hvad de kan og har lyst til i deres gruppe. Der er forskellige kreative aktiviteter, gå hold, haveteam, madhold og pakning af poser til hæren eller anden aktivitet. Der arbejdes med udvikling, vedligehold ud fra borgerens funktionsniveau. Vi arbejder med VUM og RBD.
På Åkæret er borgerne fordelt i tre grupper med medarbejdere i hver gruppe. Borgerne er i aldersgruppen fra 20 til 65 år. Den faglige tilgang har sit fundament i autismepilot uddannelsen, og vi inddrager også sansestimulering, KRAP og neuropædagogik. Den enkelte borgers mestring, udvikling og behov er altid i fokus. En vigtig værdi for os er, at møde vores borgere ligeværdigt og med respekt.
Hvis du besidder følgende:
- Uddannet pædagog eller pædagogisk uddannelse og kan arbejde anerkendende
- Kendskab til arbejde med voksne med autisme
- Kendskab til Sensum og kan dokumentere fagligt
- Elsker at arbejde med mennesker som kræver støtte, guidning og hjælp
- Er kreativ og kan se borgernes potentiale
- Kan arbejde med medbestemmelse og selvbestemmelse i borger perspektiv
- Har kørekort B
- Kan rumme andres normer end dine egne og har humor
Så er du måske den vi søger.
Vi kan tilbyde:
- En fast stilling på 37 timer pr. uge med mulighed for at aftale et andet timetal
- Ansvar for det pædagogiske arbejde med borgerne i en gruppe på Åkæret.
- Sparring og fagligt arbejde
- Masser af pædagogiske udfordringer
- Gode kolleger
- Masser af opgaver og smil.
På Åkæret er det vigtigt at alle medarbejdere kan være stolte af, at være med til at yde en vigtig indsats. Så hvis du bliver ansat hos os, vil du blive mødt med tillid til, at du arbejder professionelt og selvstændigt i den gruppe, hvor vi mangler en medarbejder. Derudover samarbejder vi på tværs af grupperne, både i forhold til faglige drøftelser, udførsel af diverse opgaver samt til at løfte den samlede pædagogiske opgave. Du får selvfølgelig hjælp til at komme i gang og vil blive mødt af engagerede kolleger.
Arbejdstiderne er mandag til onsdag fra 08:00 til 15:30, hver torsdag fra 08:00-17:30 og fredag fra 08:00 til 12:00.
Du kan læse mere om vores arbejdsplads her: https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap/tilbud-til-voksne-med-udviklingshandicap/aktivitets-og-beskaeftigelsestilbud/aakaeret
Eller: Støtte til voksne med udviklingshandicap
Løn og ansættelsesvilkår:
Vi ønsker en medarbejder der kan træde til 1. maj 2026.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig efter at hører mere om stillingen, så kontakt endelig tilbudsleder Kim Madsen på mobil 24966340 mellem 07:30 og 15:00 eller mail kim3@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist: Mandag den 16. marts 2026.
Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted den 26. marts 2026.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest..
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.