WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Socialrådgiver i Familierådgivningen
Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Socialrådgiver i Familierådgivningen
Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord
Ansøgningsfrist: 29/01/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedshjælper/assistent søges til Røde Kors Hjemmet i Løgstør, fortrinsvis nattevagt
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

Socialrådgiver i Familierådgivningen

Er du vores nye kollega i Familierådgivningen?
Vi søger en ny kollega til et af vores distriktsteams i en fast stilling!


Ønsker du at arbejde på børne- og ungeområdet?
 

Ønsker du at arbejde som socialrådgiver i en organisation som altid er i bevægelse? Ønsker du at arbejde med fokus på inddragelse af både børn, forældre og netværk?
 

Så er Familierådgivningen i Mariagerfjord Kommune måske noget for dig. Vi har myndighedsansvaret for Mariagerfjord Kommunes indsats overfor udsatte børn og unge.
Vi er pt 28 socialrådgivere organiseret i 3 distriktsteams, et ungeteam samt specialrådgivningen for børn og unge. Dertil kommer et team af Familievejledere som arbejder med tidligt forebyggende indsats. 
Målet er, at sikre udsatte familier den bedst mulige støtte med udgangspunkt i barnets eller den unges behov, og under hensyntagen til familiens samlede ressourcer og muligheder. Vi arbejder aktivt og inddragende med barnets og familiens netværk med udgangspunkt i løsningsfokuserende tilgange og anerkendende relationer. Vi har ICS som hovedredskab i den analyserende del af vores praksis og anvender Signs of Safety i møder. Vi arbejder i DUBU og har mulighed for at tilbyde en grundlæggende oplæring.
Der stilles store krav til kreativiteten og evnen til at finde løsninger på ofte vanskelige og komplekse problemstillinger. Vi har en bred vifte af indsatser, som vi kan henvise til. En af de ting vi værdsætter meget er et konstruktivt, løsningsfokuseret og fremadskuende samarbejde med familierne, netværket og vores samarbejdspartnere.
Du skal være indstillet på, at være en aktiv og medskabende del af at udvikle og indføre arbejdsgange og metoder, og have fokus på høj faglighed i arbejdet. Vi er aktuelt særligt optaget af implementeringen af Barnets Lov, og arbejdet med øget grad af inddragelse af børn og unge.
 

Socialrådgiver i distriktsteams
I distriktsteams arbejder du med børn i alderen ca. 0-13 år og deres familier. Arbejdet omfatter f.eks. håndtering af underretninger, afdækninger, udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og iværksættelse af støttende indsatser. Som socialrådgiver i et distriktsteam vil du arbejde med forebyggende indsatser, men også med anbringelser. Arbejdsdagen kan være uforudsigelig, og du skal derfor kunne trives med en hverdag, hvor dine planer kan ændre sig i løbet af dagen. Du skal være nysgerrig på familiernes mangeartede problemstillinger, og sammen med familien finde den bedste løsning. Du skal være undersøgende, have gode spørgeteknikker og turde tage den svære samtale.
Vi forventer, at du på det faglige plan
Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
Har interesse for og gerne erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge
Vægter tværfagligt samarbejde højt og prioriterer det i dit daglige arbejde

Er handlingsorienteret samt velformuleret i både tale og skrift
Kan arbejde selvstændigt, systematisk, helhedsorienteret og er bekendt med lovgivningen på området
Er struktureret og kan organisere det administrative arbejde samt prioritere i en travl hverdag
Arbejder inddragende, motiverende og anerkendende, og kan medvirke til at skabe arbejdsglæde og trivsel
Er motiveret for at udvikle dig og være med i en forandringsproces med nye arbejdsgange
 

Vi forventer, at du som person
Er innovativ og nysgerrig
Ser muligheder frem for begrænsninger
Har lyst til at bidrage til det sociale fællesskab
 

Vi tilbyder
En faglig ambitiøs arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og en sammenhængende indsats i forhold til børn, unge og deres familier
En gruppe af engagerede og fagligt dygtige kolleger
Mulighed for faglig og personlig udvikling, gennem et job hvor du dagligt udfordres
Mulighed for stor selvstændighed og fleksibilitet, både i planlæggelse og udførelse af arbejdet
Supervision
Mulighed for hjemmearbejdsdage
Mentorordning
 

Løn og ansættelsesforhold vil være efter gældende overenskomst og Ny løn.
Vi indhenter børne- og straffeattest forud for ansættelse.
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Gitte Schläger tlf. 40189460
Ansøgningsfrist: 27.01.26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29.01.26
Opstart forventes: Til besættelse hurtigst muligt eller senest den 01.03.26


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Din primære arbejdsplads vil være i Mariager, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.  

Firma Mariagerfjord Kommune Følg
Kontaktperson Gitte Holm Schläger
Kommune Mariagerfjord
Telefonnr. 40189460
Ansøgningsfrist 27/01/2026
Valgt stilling