Socialrådgiver med Ø-drømme til handicap- og psykiatriområdet i Samsø Kommune.
Vi har en 6 mdr. tidsbegrænset deltidsstilling som socialrådgiver berammet til 20-30 timer pr. uge, som nu kan blive din!
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Om os: Den fælles Myndighed i Social, Sundhed og Beskæftigelse varetager indtil videre sagsbehandlingen efter Servicelovens og Ældrelovens bestemmelser.
Vi er en lille, men samlet myndighedsafdeling bestående af to visitatorer, 2 sagsbehandlende ergoterapeuter, en socialrådgiver og en afdelingsleder.
Medarbejderne bor både på Samsø og i Jylland. Som pendler har man lidt særlige arbejdsvilkår, da vi retter arbejdsdagen ind efter færgens afgangstider.
Vi er en dynamisk lille afdeling med høj faglighed, stærk arbejdsmoral og ikke mindst et tillidsfuldt forhold på kryds og tværs, hvor vi kerer os om hinanden og er gode til at se hinandens behov. Vi visiterer tilsammen til forskellige områder og sammen dækker vi Omsorg og ældre, hjælpemidler og boligindretning, samt handicap og psykiatriområdet.
Vi trives at arbejde under stor selvstændighed og kompetence og ikke mindst har vi en god og respektfuld omgangstone.
Samsø Kommune er en lille kommune, der gerne vil vise omverdenen, at Samsø ikke kun er en lille ferieø, men også et godt sted at bo og arbejde hele året. Her finder du ”less is more” omsat til praksis.
Vi har en god og fremadskuende dialog med både politikere og direktion, og fordi vi gør ting sammen på Samsø, lykkes vi også. Vi har et tæt samarbejde på tværs af sektorer og med godt 3700 borgere kender vi sammen til det meste og de fleste. Forrest i vores sagsbehandling står ordentlighed og respekt for borgernes livssituation og udfordringer.
Vi forventer at du er:- Uddannet socialrådgiver
- Erfaren sagsbehandler på myndighedsområdet, herunder VUM 2.0, FFB osv.
- Ambitiøs og vil være den bedste til det du gør.
- Har gode beslutningskompetencer.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være fleksibel i forhold til teamets samlede opgaver.
- At du har en positiv tilgang til arbejdet og bidrager positivt til vores fælles arbejdsmiljø.
- Dygtig til kommunikation både skriftligt og mundtligt.
- Kan og vil det koordinerende og tværfaglige samarbejde.
- Har gode it-kompetencer og følger med udviklingen.
- At du har kørekort til personbil.
Ansvarsopgaver: I Myndighed løber vi stærkt og har brug for dine kræfter til at få vores opgaveportefølje ned. Dine opgaver vil være bredt funderet over servicelovens bestemmelser på voksenområdet. Du vil komme til at arbejde med forebyggelse, tidlig indsats, overgangssager fra børneområdet, handleplaner, iværksættelse af foranstaltninger, bo- og aktivitetstilbud, handicapsager. Du har både handicapsager og psykiatrisager. Sagerne og ikke mindst borgernes behov spænder bredt og kan omhandle alt fra hjemløshed, hjerneskade, overgang fra barn til voksen.
Du vil få et tæt samarbejde med kolleger i Familieafdelingen, Jobcenteret og vores udfører på Socialområdet i Samsø Kommune om de borgere, du får ansvaret for. Du vil skulle være en del i Jylland, pba. de borgere vi har placeret i botilbud på fastlandet. Vi har dog også i de senere år fået styrket forholdene for opfølgninger online – du skal dog stadig forvente en del kørsel – eller også passer dette netop godt til dit pendlerjob.
Selv om vi er en lille kommune har vi alle typer af sager, og borgerne har de samme udfordringer og behov for støtte som andre steder. Vi har en Åben Rådgivning hvor borgere kan komme ind og møde en fra Myndighed og en fra udfører, med fokus på forebyggende tilbud.
Du vil referere direkte til lederen af Myndighed, der har det faglige, økonomiske og ledelsesmæssige ansvar for afdelingen.
Om dig: Du er uddannet socialrådgiver, gerne med erfaring fra voksenområdet.
Du har erfaring med Cura og VUM 2.0 – eller du har flair for elektronisk sagsbehandling og kan hurtigt lære nye systemer at kende.
Du er dygtig til at tale med borgere – og du ved hvordan man respektfuldt og anerkendende træder ind i en sårbar borgers univers og kan give råd og vejledning.
Vi forudsætter at du: Har lyst til at bruge socialrådgiverfagets metoder og at du er sikker i din etik, menneskesyn og ikke mindst kan arbejde inddragende, netværksfokuseret og anerkendende i borgerkontakten.
Har lyst til at være i et team, hvor vi spiller hinanden bedre, giver sparring og vidensdeler, og hvor vi har åbne døre og et mindset, der matcher dette.
Du forstår at arbejde og begå dig i en politisk styret organisation, hvor de politiske dagsordener har indflydelse på vores arbejde, og hvor vi har borgerperspektivet, retssikkerhed og inddragelse med os i alle beslutninger.
Er loyal, fleksibel, handlingsorienteret, positiv og har et godt humør.
Gør dig tanker om at det er noget særligt at arbejde på en ø, især hvis du skal pendle. Os der pendler har flydende kontor to timer om dagen og generelt har vi stor fleksibilitet ift tilrettelæggelse af arbejdslivet.
Du skal vælge os, fordi vi tilbyder:- Et selvstændigt job med høj grad af ansvar og kompetence.
- Mulighed for at arbejde selvtilrettelæggende under hensyntagen til de fælles opgaver i vores team
- En spændende hverdag i en uformel omgangstone, der aldrig bliver triviel
- En alsidig stilling i en kommune, hvor der er kort vej fra ide til handling
- Erfarne og konstruktive kolleger, der hjælper hinanden
- Muligheden for at løse forskelligartede og tværfaglige opgaver og dermed sikre løbende udvikling af dine kompetencer
- Vi har en række personaleordninger, blandt andet kantine ordning, sundhedsforsikring,personaleforening mm.
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst på området. Stillingerne sammensættes efter ansøgernes kvalifikationer og ønsker til timetal.
En tidsbegrænset stilling med mulighed for forlængelse.
Hvis du vil vide mere Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen:
Er du meget velkommen til at kontakte leder af Myndighed Carina Carstens på mail
aucc@samsoe.dk eller sms for aftale om telefonsamtale på 4080668
Ansøgning Ansøgningsfrist er mandag d. 6. april 2026
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.