Har du lyst til at være en del af en engageret tværfaglig medarbejdergruppe i Team 2 for Ungdomspsykiatri, og bidrage til tværsektorielt samarbejde og sammenhængende patientforløb?
Så er det måske dig vi leder efter, når vi opnormerer i Team 2 for Ungdomspsykiatri (TUP2). Vi ønsker at ansætte yderigere en socialrådgiver i en fast stilling på AUH, Skejby, 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. august 2026.
TUP2 er et ambulant tilbud for unge mellem 14 og 18 (21) år
Børne – og ungdomspsykiatrien er et hastigt voksende område med stort politisk fokus og stigende efterspørgsel på udredning og behandling.
TUP2 har omkring 60 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, og socialrådgivere. Afsnittet har medarbejdere på matrikler i både Skejby og Viborg – langt størstedelen i Skejby.
Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af unge mellem 14 og 18 (21) år med blandede psykiatriske lidelser med særligt fokus på ADHD, autisme, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Der er oftest tale om unge med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.
Som socialrådgiver i TUP2 vil du blive en del af en mindre socialrådgivergruppe på tre, der samarbejder tæt og har overlappende opgaveløsning med socialrådgivergruppen i “søster-afsnittet” TUP1.
Socialrådgivere i BUA har særlig fokus på de sociale-, familiemæssige- og pædagogiske aspekter, der har betydning for den unges psykiatriske symptomer. Din opgave bliver således at se helheden af den unges sociale problemstilling. Socialrådgiveren har en vigtig rolle i at formidle de unges støttebehov som følge af de psykiatriske diagnoser til primær regi med udgangspunkt i sociallovgivningen. I forbindelse med udredning og behandling vil der ofte blive etableret tæt kontakt til andre myndigheder med henblik på at få etableret relevant støtte.
Endvidere ydes der råd og vejledning til kolleger i både Skejby og Viborg i forhold til socialfaglige og lovgivningsmæssige spørgsmål. Der arbejdes ud fra både sundhedsloven, psykiatriloven, social- og arbejdsmarkedsloven.
Som socialrådgiver i TUP2, vil du derudover have en vigtig rolle som koordinator og tovholder i behandlingsforløbene for unge med svær psykisk lidelse.
Socialrådgivere i psykiatrien har ikke myndighed til selvstændig at iværksætte støtte, og der vil kun være begrænset direkte borger-/patientkontakt i stillingen.
Alle medarbejdere indgår desuden i dækning af alarmløb i ambulatorierne på tværs.
Kvalifikationer
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til socialrådgiver Ida Ø. Andersen, IDAOAN@rm.dk, 3060 6858 eller ledende overlæge Signe Ventzel, signe.ventzel@rm.dk, 4013 8532.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside www.bua.rm.dk
Ansøgningsfrist: 21. maj 2026
Der afholdes ansættelsessamtaler d. 29. maj 2026
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Ida Ørum Andersen |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 3060 6858 |
| Ansøgningsfrist | 21/05/2026 |