WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 19/04/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver søges til Dagafsnit for Skolebørn og Unge Viborg?
Region Midtjylland - Viborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 19/04/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver søges til Dagafsnit for Skolebørn og Unge Viborg?
Region Midtjylland - Viborg
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Bliv teknisk nøgleperson i en stærk lokal virksomhed – med ansvar og udvikling
Vinderup Jern & Stål A/S - Holstebro

Socialrådgiver søges til Dagafsnit for Skolebørn og Unge Viborg?

Er du vores nye socialrådgiver? 
Vi søger en Socialrådgiver til en fast stilling med ansættelse på 37 timer til Dagafsnit for Skolebørn og Unge, Viborg, BUA Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midtjylland.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1.6 2026. 
Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i tidsrummet 8-16.

Dagafsnittet er et nyt udrednings- og behandlingstilbud i Viborg, Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland for børn og unge i alderen 7-17 år. 
Dagafsnittets overordnede formål er at tilbyde skolebørn og unge med psykiatriske symptomer/lidelser differentierede og fleksible udrednings- og behandlingsforløb i Region Midtjylland. 

BUA udgøres af i alt 8 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge med psykiske lidelser og sygdomme i Region Midtjylland. De 8 afsnit er fordelt på 3 matrikler beliggende i Gødstrup, Skejby og Viborg. De fleste afsnit dækker flere matrikler, herudover er der også et forskningsafsnit. 
I BUA varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regionsfunktion- og højt specialiseret funktion. I Dagafsnittet i Viborg, varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau.

Socialrådgiveren vil indgå i et tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og lærer, hvor socialrådgiveren har til opgave at understøtte helhedssynet i de enkelte sager med fokus på patienternes sociale vilkår og baggrund.

Det forventes, at du deltager i supervision, samt monofaglig sparring med socialrådgivere ansat i BUA.

Socialrådgiverens opgave vil have det overordnede fokus at varetage den samlede socialfaglige problemstilling. Der kan være forskelligt fokus og vægtning i de konkrete arbejdsopgaver som bl.a. omfatter:
 

  • Etablering af tæt kontakt til primær sektor med henblik på relevante støtteforanstaltninger
  • Koordinering mellem behandleren og de kommunale myndigheder
  • Koordinering og ledelse af tværfaglige netværksmøder
  • Socialfaglig vejledning af patienter og pårørende
  • Koordinering mellem patient/forældre og primær sektor       
     

Vi søger en socialrådgiver med:

  • Bredt kendskab til det socialfaglige børne - og familieområde
  • Erfaring med arbejdet med børn og unge med psykiske lidelser og godt kendskab til den kommunale sektor, herunder PPR
  • Gode evner til at koordinere samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Evne til at tage initiativer og arbejde selvstændigt 
  • Gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt
  • Et helhedsorienteret blik for den enkelte familie, både mono- og tværfagligt
  • Gode evner og lyst til tværfagligt samarbejde
  • Nysgerrig og reflekterende i forhold til det psykiatriske område    
     

Vi kan tilbyde:

  • Et nyt afsnit præget af engagement, høj faglighed og ansvarlighed
  • Stort fokus på faglig udvikling, med mulighed for at have indflydelse på arbejdsgange
  • En faglig udfordrende og spændende stilling i et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for supervision
  • Tilknytning til monofaglig gruppe 
  • Introduktion og mentor
  • Nyere fysiske rammer i smukke omgivelser


Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside: www.bua.rm.dk


Yderligere oplysninger fås hos Oversygeplejerske Pia Riis Kolding tlf.: 21162676

Ansøgningsfrist: 19.04 2026

Ansættelsessamtale forventes afholdt d. 24.04-2026


Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Karina Maria Schultz
Kommune Viborg
Telefonnr. 21305471
Ansøgningsfrist 19/04/2026
Valgt stilling