WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Socialrådgivere og socialformidlere med særlig viden og interesse for ungeområdet søges til Center for Børn, Unge og Familier
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
10
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Socialrådgivere og socialformidlere med særlig viden og interesse for ungeområdet søges til Center for Børn, Unge og Familier
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Socialrådgivere og socialformidlere med særlig viden og interesse for handicapkompenserende ydelser søges til Center for Børn, Unge og Familier
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver til Tilsynsafdeling Aarhus
KiF Aarhus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Center for Støtte og Trivsel; Aarhus kommune søger 1 medarbejder til Tværgående trivselsteam med en faglig baggrund som socialrådgiver, pædagog, lærer eller psykolog
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver til barselsvikariat søges til Behandlingsinstitutionen MultifunC
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Vi søger en erfaren socialrådgiver, som kan overtage en etableret sagsstamme og bidrage til opgaveløsningen fra første dag
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
UDDANNELSESKONSULENT/MYNDIGHEDSSAGSBEHANDLER TIL DET BESKÆFTIGELSESFAGLIGE TEAM I DE KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Socialrådgivere til Fremmedadoptionsområdet
Familieretshuset, Afdeling Aarhus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Fire konsulenter til nyt team i afdelingen for Helhedsorienterede Indsatser – Ungecenter Uddannelse og Aktivitet
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver til Forsorgshjemmet Østervang 37 timer/uge pr. 1. oktober 2026 eller snarest
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Socialrådgivere og socialformidlere med særlig viden og interesse for ungeområdet søges til Center for Børn, Unge og Familier

Brænder du for at arbejde med unge, og har du stærke relationelle kompetencer? Vi søger socialrådgivere og formidlere, som har særlig viden om og interesse for ungeområdet, til vores distriktsrådgivning.

Center for Børn, Unge og Familier 

I Center for Børn, Unge og Familier har vi myndighedsansvaret for kommunens indsatser for børn og unge i alderen 0-18 (23) år med behov for særlig støtte efter Barnets Lov og Serviceloven. Vi arbejder både på social- og specialområdet. Centeret består af Modtagelsen, Distriktsrådgivningen, Døgnrådgivningen og Specialrådgivningen. 

Relationel velfærd er vores fælles faglige fundament. Det betyder, at vi møder børn, unge og familier med et helhedsorienteret og ressourcefokuseret blik og tager afsæt i deres ønsker, drømme og håb for forandring.

Vi søger kollegaer, der med et skarpt ungeperspektiv vil være med til at udvikle helhedsorienterede løsninger, som understøtter unges trivsel, selvstændighed og overgang til et meningsfuldt voksenliv. Samtidig har du fokus på at styrke de unges deltagelse i fællesskaber og på at skabe løsninger i tæt samarbejde med de unge, deres familier.

Vi arbejder i lokalforankrede tværfaglige teams, bestående af medarbejdere med særlige kompetencer indenfor børn, unge, familiebehandling, specialpædagogik og kompenserende ydelser. Medarbejdere med særlige faglige kompetencer indgår i et fagligt spor på tværs af afdelinger og teams med henblik på at vedligeholde og udvikle specialiseret faglighed.

Hos os får du et varieret og spændende job, hvor du får mulighed for at bringe dine egne kompetencer i spil og udvikle dig fagligt. Du bliver taget godt imod gennem et introprogram, der sikrer dit kendskab til lovgivningen, organisationen og vores praksis, og du får tæt ledelsesmæssig sparring i din opstartsperiode. I hverdagen bliver du en del af et tværfagligt team bestående af skønne og dygtige kollegaer, og du får adgang til både supervision og ugentlige teammøder med sagssparring sammen med leder og kollegaer. Samtidig tilbyder vi en fleksibel hverdag, hvor du har stor frihed til at planlægge din opgaveløsning med mulighed for hjemmearbejde. Vi er en arbejdsplads, der prioriterer et godt arbejdsmiljø for alle. 

Et arbejde i Center for Børn, Unge og Familier er alsidigt, du vil bl.a.: 

  • Løbende inddrage børn, unge, forældre og netværk - med afsæt i familiernes ønsker, håb og drømme for forandring.
  • Håndtere underretninger.
  • Udarbejde screeninger, afdækninger og børne- og ungefaglige undersøgelser. 
  • Deltage på netværksmøder og tværfagligt samarbejde.
  • Yde råd og vejledning til børn, unge og deres familier.
  • Iværksætte tidligt forebyggende indsatser jf. § 30 samt støttende indsatser jf. § 32.
  • Udarbejde barnets plan/ungeplaner sammen med den unge med målet om selvhjulpenhed og beskæftigelse/uddannelse. 
  • Iværksætte og følge op på ungestøtte.
  • Sikre smidige og for de unge sammenhængende overgange til gode voksenliv.
  • Håndtering af sager der behandles i ungdomskriminalitetsnævnet.
  • Træffe afgørelser omkring handicapkompenserende ydelser.
  • Følge op på og løbende justere indsatser og bevillinger.
  • Være en del af vagtordningen, hvor du handler på akutte underretninger, og henvendelser sammen med kollegaer og ledere.

For at du lykkes bedst i opgaven, så har du: 

  • Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
  • Interesse og gerne erfaring for arbejdet med myndighedsarbejdet på ungeområdet
  • Lyst til at arbejde relationelt og tage udgangspunkt i familiernes ønsker, håb og drømme
  • Glad for (tværfagligt) samarbejde og kan lide at arbejde tæt med dine kollegaer og bidrager aktivt til både det faglige og sociale fællesskab
  • Åben, lyttende og fleksibel i opgaveløsningen
  • Evnen til at strukturere og balancere din tid mellem kontakten til børn, unge og deres familier, og den lovpligtig dokumentation og administrative opgaver

Løn og ansættelsesvilkår 

Pr. 01.08.26 samles Familiecentret og Unge, Rådgivning og Visitation i et nyt center, som hedder Center for Børn, Unge og Familier. Centeret er en del af forvaltningsområde Børn, Unge og Uddannelse i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Din primære arbejdsplads vil være enten Karen Blixens Boulevard 7 i Brabrand eller Grøndalsvej 1 i Viby afhængigt af, hvilket distrikt du ansættes i. Arbejdet foregår desuden i familiernes hjem samt i institutioner, skoler, klubber mv. i skoledistriktet. 

Når du er i vagtordningen (ca. 10 gange om året), skal du have mulighed for at arbejde ud over almindelig arbejdstid, da vagten først slutter, når handling på underretning og henvendelser kan afsluttes. 

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med endelig lønfastsættelse efter forhandling med DS eller HK på baggrund af kvalifikationer. 

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest. 

Ugentligt timetal er 37 timer med opstart d. 01.10.2026. Der er tale om fastansættelse. 

Vil du vide mere 

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Lindgaard på tlf. 24750955 (i uge 29) og Gitte Glargaard på telefon 24207924 (i uge 30-34).

Ansøgning 

Klik på Ansøg nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter markeret med stjerne skal udfyldes. Du modtager en kvittering pr mail, når vi har modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfrist er d. 17.08.26. Ansættelsessamtaler afholdes fredag d. 21.08.26 og mandag d. 24.08.26  på Karen Blixens Boulevard 7 i Brabrand. 

  
Om Sociale Forhold og BeskæftigelseVi ved, at det gode liv går gennem uddannelse, job og selvforsørgelse for langt de fleste – og meningsfulde fællesskaber for alle. Derfor er vi mere end 7000 mennesker, der går på arbejde hver dag for aarhusianere med et handicap, et integrationsbehov, dem, der lever socialt udsatte liv og dem, der har brug for at finde vej til det næste job. Vi arbejder med alt det, der er svært, men også med det vigtigste, der findes: aarhusianernes kernevelfærd. Vi er årligt i kontakt med omkring 100.000 aarhusianere, der får vores støtte til et liv med håb og handlekraft.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

17-08-2026

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Marleen Stefansen
Kommune Aarhus
Telefonnr. +4541854964
Ansøgningsfrist 17/08/2026
Valgt stilling