Syddanmarks arrester og tilsyn, Tilsynsafdeling Kolding søger 4 faglig engagerede socialrådgivere til at blive en del af vores tilsynsteam. Der er tale om 3 tidsbegrænsede barselsvikariater på 37 timer ugentlig og 1 fast stilling på 37 timer - alle til besættelse pr. 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter. Du bedes i din ansøgning notere hvorvidt du søger den faste stilling, vikariaterne eller begge stillinger. Som socialrådgiver skal du indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper og fungere som tilsynsførende for betinget dømte, behandlingsdømte, prøveløsladte og samfundstjenestedømte Derudover udfærdiger vi også personundersøgelser til brug for retten.
Danmarks Fængsler kerneopgave er fuldbyrdelse af straf og arbejdsopgaverne varetages på tværs af Danmarks Fængslers enheder med formålet at straffuldburde samt bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet.
Klientarbejdet i tilsynsafdelingerne er baseret på en systematisk og evidensbaseret metode til afdækning af indsatsområder for tilsynsarbejdet.
Hvem er vi? Tilsynsafdeling Kolding er en arbejdsplads med ca. 40 medarbejdere fordelt på henholdsvis socialrådgivere og administrative medarbejdere samt 2 enhedsledere og 1 enhedschef. Tilsynsafdeling Kolding består af to matrikler, Tilsynsafdelingen i Kolding samt lokalkontoret i Esbjerg. Vi sætter arbejdsmiljø og trivsel i højsæde og kan tilbyde en spændende og udfordrende hverdag, hvor vi vægter en faglighed, regeloverholdelse og klienten i centrum.
De primære arbejdsområder vil være at føre tilsyn med klienter fra kommunerne Tønder, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa, Vejle, Fredericia, Billund og Kolding kommune.
Arbejdspladsen er beliggende Domhusgade 24, indgang B, 6000 Kolding.
Vi søger en medarbejder, som:- Er uddannet socialrådgiver
- Er struktureret og som selv kan strukturere sin hverdag
- Har stor interesse for det socialfaglige område og ønsker at arbejde med administrative arbejdsopgaver inden for sagsbehandling
- Bidrager til arbejdet i et team og har respekt for de fælles beslutninger
- Er bevidst om at følge den ofte ændrede lovgivning
- Trives med at være i dialog med klienter og ønsker at arbejde med deres problemstillinger via et struktureret og evidensbaseret tilsynsforløb
- Har lyst og mod på uddannelse i, at arbejde med de screenings- og udviklingsmetoder, der anvendes i forhold til kriminalforsorgens klientel
- Besidder evnen til at kommunikere klart og tydeligt – både i skrift og tale
- Evner at arbejde inden for givne tidsfrister
Vi ønsker os en medarbejder med følgende kompetencer og kvalifikationer:- Gerne erfaring med klientgruppen evt. fra psykiatri, Danmarks Fængsler, myndighedsarbejdet i kommunalt regi eller lignende
- Lyst til at indgå og arbejde i teams, men samtidig også lyst til at arbejde 'alene' og individuelt
- Fleksibel både i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider
- Psykisk robust og forholder sig til arbejdet med kriminelle klienter
- Har kørekort til bil
- IT-kendskab
Vi kan tilbyde:- Stor medbestemmelse og frihed i arbejdstilrettelæggelsen
- Gode, dygtige og engagerede kolleger
- Et godt arbejdsmiljø med stor fokus på faglighed og trivsel
- Et arbejdsområde som er i konstant udvikling og forandring
- En spændende og varieret arbejdsdag samt et lærerigt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed
- Oplæring fra kolleger, som kender området
- Efteruddannelse i Danmarks Fængslers arbejdsmetoder
Arbejdstid: Som udgangspunkt er kontorets åbningstider: mandag-onsdag 8.00-15.00, torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.00. Arbejde på andre tidspunkter herunder weekend kan og vil forekomme i begrænset omfang i forbindelse med samfundstjenestekontroller eller lignende.
Ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for socialrådgivere i Staten og de eventuelle hertil indgående lokalaftaler.
Dit primære arbejdssted er Tilsynsafdeling Kolding, men da vi lægger vægt på at kunne samarbejde på tværs af enhederne i institutionen må/kan arbejde på de andre enheder i institutionen påregnes.
Om institutionen: Syddanmarks arrester og tilsyn er en del af Fængselskreds Vest, og består af Tilsynsafdeling Kolding herunder lokalkontoret Esbjerg, Tilsynsafdeling Odense, Fodlænken Kolding og Fodlænken Odense, samt arresthusene i Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Kolding, Vejle og Odense.
Ansøgning: Din ansøgning, dokumentation for uddannelse samt CV og andet relevant materiale uploades via knappen ”søg stillingen” –
senest onsdag den 29. juli 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler
onsdag den 5. august og fredag den 7. august 2026. Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden en eventuel ansættelse skal vi have modtaget dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse sammen med identifikation, f.eks. pas eller kørekort, samt en reference som må kontaktes i tilfælde af din ansættelse.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Enhedsleder Karina Pallisgaard på tlf. nr. 7255 7232, Enhedsleder på Line Gommesen 7255 7344 eller Enhedschef Kenneth Toft på tlf. nr. 7255 7355
Du kan læse mere om Danmarks Fængsler på
Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler Danmarks Fængsler opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge den ledige stilling.