WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver/socialformidler til Voksensocialafdelingens Visitation - Team Housing First
Www.aalborg.dk - Aalborg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver/socialformidler til Voksensocialafdelingens Visitation - Team Housing First
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 06/05/2026
favourite-job-icon
Jobcenterrådgiver til Job- og Indsatsafdelingen i Sygedagpengehuset, Aalborg Kommune
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Salgskonsulent/Store Manager med ansvar for events og markedsføring i Hobro
Kabinescooter / Autobach - Mariagerfjord

Socialrådgiver/socialformidler til Voksensocialafdelingens Visitation - Team Housing First

Voksensocialafdelingens Visitation er en del af Voksensocialafdelingen i Job og Social. Vi er en dynamisk afdeling med godt 100 kollegaer fordelt på seks teams, der arbejder målrettet med servicelovens kapitel 14 for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger.

Vi søger en ny kollega med socialrådgiver- eller socialformidlerbaggrund i en fast stilling på 37 timer om ugen fra den 01. juni 2026 eller snarest derefter. 

I Team Housing First arbejder vi tværfagligt og helhedsorienteret for at sikre, at hjemløse og funktionelt hjemløse borgere samt borgere på krisecenter, får den bedst mulige støtte til at skabe et stabilt liv. Vi tror på, at et hjem er fundamentet for en ny begyndelse – og at individuel, fleksibel og sammenhængende støtte, er vejen til at skabe varige løsninger.

Med afsæt i Housing First-tilgangen arbejder vi systematisk med at sikre hurtig boligplacering og samtidig tilbyde den rette støtte i rette tid. Vi anvender en recoveryorienteret rehabiliteringstilgang, hvor vi ser borgerens håb, ønsker og drømme som drivkraften i forløbet. Vores mål er ikke kun at sikre en bolig, men at hjælpe borgeren til at skabe et liv med mening, stabilitet og handlekraft.

I Team Housing First får du mulighed for at arbejde i en udviklingsorienteret og specialiseret enhed, hvor vi aktivt nytænker måderne, vi samarbejder med både borgere, civilsamfundet og andre forvaltninger. Vi har en stærk holdånd, hvor vi kontinuerligt skaber nye løsninger i et felt, der kræver fleksibilitet, kreativitet og vedholdenhed.

Vil du være med til at gøre en forskel for dem, der har allermest brug for det – og samtidig være en del af et team, der arbejder med nogle af de mest innovative metoder inden for hjemløseområdet?

Vi søger dig, der:

  • Kan tænke kreativt inden for en økonomisk ramme
  • Er en teamplayer, som bidrager til et godt teamsamarbejde, hvor forskelligheder ses som en styrke
  • Motiveres af udfordringer og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er proaktiv og klar på at præge og udvikle fagligheden i opgaveløsningen

Vi forventer af dig, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller anden socialfaglig uddannelse og kan arbejde ud fra Visitationens værdisæt: ”Det gode værtskab – med borgeren i fokus”
  • Kan arbejde med voksenudredningsmetoden og med målrettet dokumentation i dagligdagen
  • Vil træffe afgørelser og stå på mål for disse med god borgerdialog i centrum
  • Kan arbejde tværfagligt i samarbejdsrelationer, både internt og eksternt
  • Er systematisk i arbejdet og god til at danne dig et overblik over store mængder af sagsoplysninger for at sikre flow i opgaveløsningen
  • Har kørekort til almindelig personbil

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer sociale arrangementer
  • En travl hverdag, med mulighed for at være med til at forme din egen stilling
  • Tjenestebiler til rådighed 

Arbejdsstedets adresse: Voksensocialafdelingens Visitation, Østerbro 42, 9000 Aalborg.

Du kan med fordel reflektere over og beskrive i din ansøgning hvorfor du vælger at søge en stilling i netop Voksensocialafdelingens Visitation, og hvordan du vil være med til at forme kulturen i vores hus. Derudover må du gerne sætte ord på hvordan du ser dig selv, som en god myndighedsrådgiver.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Leder Thomas Nielsen på tlf. 99 31 32 84 

Ansøgningsfrist: 11. maj 2026

Ansættelsessamtaler: 21 maj 2026
 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 
Forud for endelig ansættelse, skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.   

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
 

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling

Vores DNA – en del af noget større

I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først - gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog.

Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.

Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Social, har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fællesskab og velfærd i Aalborg Kommune.

Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse

Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling

Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Firma www.aalborg.dk Følg
Kontaktperson Thomas Nielsen
Kommune Aalborg
Telefonnr. +4599313284
Ansøgningsfrist 11/05/2026
Valgt stilling