WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Søgespecialist (akademisk medarbejder/specialkonsulent) til Enhed for Evidens og analyser i Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen - København
Antal ledige jobs
13
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
International engagementskoordinator til International Policysektion 1 i Forsvarsstaben
Forsvarskommandoen - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Konsulent til tværgående og komplekse sager på området for medicinsk udstyr
Lægemiddelstyrelsen - København
  •  
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Søgespecialist (akademisk medarbejder/specialkonsulent) til Enhed for Evidens og analyser i Sundhedsstyrelsen

Har du lyst til at arbejde med at understøtte et evidensbaseret sundhedsvæsen? Har du erfaring med og interesserer dig for litteratursøgning? Så er du måske vores nye kollega i enhed for Evidens og analyser.

Om Evidens og analyser
Sundhedsstyrelsen varetager en række centrale opgaver inden for screening, behandling, forebyggelse, ældreområdet, sundhedsplanlægning, strålebeskyttelse og sundhedsberedskabet. Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark og yder sundhedsfaglig rådgivning til Sundheds- og Kirkeministeriet og andre sundhedsmyndigheder.

Enhed for Evidens og analyser arbejder med at understøtte et evidensbaseret sundhedsvæsen gennem arbejdet med nationale kliniske anbefalinger, evidensafdækninger, analyser, organdonation og de nationale screeningsprogrammer.

Din hverdag hos os
Du vil skulle varetage nedenstående opgaver hos os:

  • udføre opgaver relateret til systematisk litteratursøgning i databaser i forbindelse med udarbejdelse af projekter
  • rådgive og vejlede om søgning i hele Sundhedsstyrelsen
  • anskaffe artikler og referencehåndtering
  • licenshåndtering for databaser og relevante referencesystemer
  • dialog og samarbejde med relevante aktører og interessenter på området.
Opgaverne løses i tæt samspil med enhedens ledelse og kollegaer, Sundhedsstyrelsens øvrige faglige og administrative enheder og departementet.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse som cand.scient.bibl. eller lignende relevant akademisk uddannelse. Derudover forventer vi, at du har viden om og interesse for enhedens arbejdsopgaver.

Herudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med systematiske litteratursøgninger i databaser som PubMed, Embase og Cochrane Library
  • har kendskab til det sundhedsvidenskabelige fagområde
  • kan sætte dig ind i komplekse faglige problemstillinger
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • har gode kommunikative evner og kan formidle klart
  • har lyst til at indgå i samarbejde med kollegaer og sundhedsfaglige eksperter.
Vi tilbyder
Du får et meningsfuldt arbejde, hvor du bidrager til at skabe bedre sundhed for alle. Du bliver en del af et dynamisk tværfagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver. Vores arbejdsklima er energisk, uformelt og præget af stort fagligt engagement og gensidig respekt.

Om ansættelsen
Du vil blive ansat som akademisk medarbejder eller specialkonsulent afhængig af dine kvalifikationer og dokumenterede erfaring i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansættelsen er som udgangspunkt en deltidsstilling på 30 timer eller efter aftale.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Enhedschef Maria Herlev Ahrenfeldt på tlf. 72 22 75 21 eller søgespecialist Birgitte Holm Petersen på tlf. 72 22 77 23. Vi holder dog ferie i ugerne 30-32.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35-36. Du kan læse mere om os på sst.dk.

Firma Sundhedsstyrelsen Følg
Kontaktperson Maria Herlev Ahrenfeldt
Arbejdsadresse Islands Brygge
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 72227521
Ansøgningsfrist 17/08/2026
Valgt stilling