Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Give Pastorat, Grene Provsti er ledig til besættelse den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet kan du læse om pastoratet og hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede. Embedsbeskrivelsen kan læses på Ribe Stifts hjemmeside: https://ribestift.dk/ledige-stillinger og på stiftets sociale medier samt på Præsteforeningens hjemmeside.
Har du lyst til at læse mere om sognene og hvordan kirkelivet m.v. er i pastoratet, kan du også orientere dig på pastoratets hjemmeside: https://www.givekirke.dk/
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Bøge Allé 7, 7323 Give.
Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber / inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Ribe Stift pr. mail til: kmrib@km.dk. Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand Torben Rosenhøj Johnsen, Give-Vorslunde Sogne
Telefon 24 43 94 62 ∙ E-mail: 7983@SOGN.DK
Kontaktoplysninger menighedsrådsformand, Anne Birgitte Jørgensen, Farre Sogn
Telefon 53 80 85 10 ∙ E-mail: 9283@SOGN.DK
Kontaktoplysninger provst Peter Hjorth Fredensborg, Grene Provsti:
Telefon 61 36 93 27 ∙ E-mail: phfr@km.dk
Kontaktoplysninger Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00∙ E-mail: kmrib@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Elof Westergaard,
v/bispesekretær Tine Bovbjerg Juhl:
Telefon 29 24 35 76∙ E-mail: kmrib@km.dk
Opslag af stillingen: 7. juli 2026
Ansøgningsfrist: 3. august 2026
| Firma | RIBE STIFTSADMINISTRATION Følg |
| Arbejdsadresse | Korsbrødregade |
| Postnr.: | 6760 |
| Kommune | Esbjerg |
| Ansøgningsfrist | 03/08/2026 |