Vil du sammen med gode kollegaer hjælpe vores ældre borgere i Hedensted Kommune i sommerferien? Har du ikke planlagt så meget ferie, og vil du gerne have lidt erfaring til dit CV inden uddannelse – eller lidt ekstra på kontoen?
Om jobbet og opgaverneVi søger afløsere, som har lyst til at hjælpe vores borgere med praktisk hjælp og personlig pleje i sommerperioden. Hvis du har lyst til at fortsætte som afløser efter sommerferien, er der også mulighed for det.
Du kan byde ind på vagter både dag, aften og nat, på hverdage og i weekenderne. Du har indflydelse på, hvor meget og hvornår du vil arbejde, og du kan vælge en enkelt eller flere vagter om ugen.
Det vigtigste er at du kan og har lyst til at arbejde en stor del af sommerferieperioden.
Opgaverne kan variere fra for eksempel at hjælpe borgere med bad og personlig hygiejne, rengøring og tøjvask til anretning af mad og hjælp under spisning.
Skriv i din ansøgning, hvor du gerne vil arbejde, og hvornår du gerne vil arbejde. Så ser vi, om vi kan matche dine ønsker.
Vi aftaler sammen, hvornår du kan starte, og hvor meget du kan arbejde.
Det allervigtigste for os er vores borgere, og vi gør os umage, for at de oplever vores besøg som noget godt.
Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med og komme tæt på mennesker, og gøre en forskel for vores borgere.
Erfaring er ikke nødvendig. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring til jobbet, og du får en fast mentor under oplæringen. Men det er vigtigt, at du kan arbejde minimum 4 sammenhængende uger i løbet af sommerferien.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmålSkriv en kort ansøgning og fortæl gerne, hvor meget og hvornår du kan arbejde.
Du er også velkommen til at sende en video, hvor du fortæller lidt om dig selv. Bare vær opmærksom på, at den ikke må være særlig lang.
Vi ansætter løbende, så send gerne din ansøgning med det samme og senest den 30. juni 2026.
Finder vi din ansøgning interessant, kontakter vi dig og får en snak om jobbet og dine muligheder for fx at arbejde tæt på, hvor du bor.
Om osÆldreplejen i Hedensted Kommune er opdelt i tre geografiske områder.
Du kan læse mere om vores plejehjem og hjemmeplejen her
Som vores kollega i Social Omsorg bliver du en del af en Fajlfri kultur.
Vi har stavet ‘Fajlfri’ forkert med vilje, fordi vi ikke forventer, at du er perfekt. Vi forventer, at du er et menneske, der bruger din faglige dømmekraft, tør prøve nyt og lærer af det, der ikke lykkes første gang.
Med mod og tillid til hinanden kan vi sammen skabe de bedst mulige løsninger tæt på borgerne.
| Firma | Hedensted Kommune Følg |
| Kontaktperson | Simon Haugaard Fly |
| Kommune | Hedensted |
| Telefonnr. | 20551953 |
| Ansøgningsfrist | 08/05/2026 |