WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
SOSU Østjylland søger to fysio-/ergoterapeuter som undervisere på grundforløbet i Aarhus
Sosu Østjylland, Aarhus - Aarhus
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
SOSU Østjylland søger to fysio-/ergoterapeuter som undervisere på grundforløbet i Aarhus
Sosu Østjylland, Aarhus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Smed til Industriservice
VP Stål A/S - Horsens

SOSU Østjylland søger to fysio-/ergoterapeuter som undervisere på grundforløbet i Aarhus

På grund af stadig stigende interesse for vores uddannelser søger vi nu to fysioterapeuter til at til at undervise på grundforløbet til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistentuddannelsen i Aarhus.

Har du frisk og opdateret viden som fysioterapeut?

Er du klar til at inspirere vores elever og støtte dem gennem en faglig og personlig dannelses- og uddannelsesrejse?

Kan du lide at undervise et bredt udsnit af unge og voksne med forskellig social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund?

Så er det lige præcis dig, vi søger til at blive en del af et fantastisk team af undervisere på en skole med ambitioner for fremtiden.

 Dine ansvarsområder: Som underviser hos os vil dine opgaver spænde bredt. En af dine hovedopgaver vil være selvstændigt at skulle tilrettelægge, udvikle og gennemføre undervisningsforløb i ”det uddannelsesspecifikke fag” og eventuelt motion og valgfag. Det uddannelsesspecifikke fag, som er et bredt sundhedsfagligt fag med bl.a. kommunikation, sygdomslære, forflytning, sundhedsvæsnets opbygning, varetages i et makkerskab med en anden sundhedsfaglig kollega. Derudover ligger der i underviserrollen også en funktion som holdansvarlig, hvor man afholder samtaler med eleverne om trivsel, fravær og faglige ståsted.

 Dine kvalifikationer

Vi søger undervisere, der har betydelig praksiserfaring fra sundhedsfagligt arbejde. Det er en fordel, hvis du også har formelle underviserkompetencer eller erfaring med undervisning og vejledning. Du skal være passioneret, engageret og i stand til at skabe et læringsmiljø, der både er støttende og udfordrende.

 Vi forventer, at du:

  • Har mindst 5 års sundhedsfaglig erfaring, gerne fra både region og kommune
  • Er udviklingsorienteret og kan arbejde i teams og selvstændigt
  • Kan formidle fagene, så du kan imødekomme elevernes forskellige behov
  • Kan anvende IT-systemer på brugerniveau
  • Har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller er indstillet på at gennemføre uddannelsen inden for de næste 4 år.

Om os

Skolen er udviklingsorienteret og tilbyder et stærkt fagligt miljø, hvor gode idéer og forslag opfattes som et bidrag til at styrke vores fælles lærings- og arbejdsmiljø.

 Du får en grundig introduktion til vores skole og de opgaver, vi løser, og du samarbejder tæt med erfarne kolleger og ledelse omkring undervisningen og de øvrige aspekter af jobbet. Du vil også de første måneder være tilknyttet en læringsmakker, som er en erfaren underviser. Vi har gode IT-faciliteter, og du får stillet bærbar pc og mobiltelefon til rådighed.

 Der er tale om to faste stillinger på hhv. 30 timer og 37 timer ugentligt men tiltrædelse den 1. august 2026 eller efter aftale. Oplys venligst hvilken stilling du er interesseret i. Det primære arbejdssted vil være på skolens afdeling i Aarhus, men der må forventes arbejdsdage på alle skolens afdelinger.

 Ansøgning

 Ansøgning med bilag: CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring, skal være skolen i hænde senest den 4. juni 2026 kl. 12.00.

 Ansættelsessamtaler finder sted den 11. juni på SOSU Østjylland, Hedeager 33, Aarhus N.

 Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.

 Ansættelsesvilkår

Ved ansættelsen ser vi på din samlede baggrund, herunder uddannelse og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

 Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Heidi Nickelsen tlf. 24285238

Generelt om skolen

SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:

  • Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent, tandklinikassistent og tandtekniker.
  • Den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd
  • Efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, det specialiserede område og det præhospitale område

Vi har ca. 3.500 elever og kursister og ca. 250 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.

Læs mere på www.sosuoj.dk

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Firma Sosu Østjylland, Aarhus Følg
Kontaktperson Heidi Hvorslev Nickelsen
Arbejdsadresse Hedeager
Postnr.: 8200
Kommune Aarhus
Telefonnr. 87412626
E-mail hhn@sosuoj.dk
Ansøgningsfrist 04/06/2026
Valgt stilling