Vil du være en del af et nybygget børnehus i udvikling, hvor der er fokus på omsorg, faglighed og tidlig indsats? Og kan du se dig selv i en ledende rolle i et ambitiøst lederteam med mange spændende og udfordrende opgaver?Pileparken flytter 17. august ind i vores helt nye hus på Mørkhøjvej og skifter i den forbindelse navn.
Vi bliver et børnehus bestående af 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper som arbejder tæt sammen og vægter højt at skabe sammenhæng og en rød tråd gennem huset.
Vi er meget optagede af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, og vi ønsker at alle børn skal opleve, at de er en vigtig og værdifuld del af fællesskabet.
Vi søger en souschef som brænder for at være med til at skabe og udvikle de bedst mulige pædagogiske rammer for vores børn, og som kan gå forrest og være pædagogfagligt ledende som rollemodel i det faglige fællesskab og i det pædagogiske miljø med børnene.
Vi ønsker desuden en souschef, som kan se det meningsfulde i at være en del af praksis i form af faste timer på gulvet sammen med børnene og som kan bedrive faglig ledelse tæt på og dermed være med til at lede og udvikle det faglige fællesskab omkring de 0-6-årige.
Da vi har mange forskelligartede pædagogiske opgaver og indsatser, ønsker vi en souschef som har en solid erfaring fra den pædagogiske praksis, er fagligt velfunderet og kan omsætte dette til praksis og samtidig guide, vejlede og fungere som sparringspartner for sine kollegaer i hverdagen.
Der ønskes desuden en souschef som kan indgå i faglige dialoger og sparring med børnehuslederen og som kan aflaste børnehuslederen med administrative opgaver som f.eks. vagtplanlægning, bestilling af varer, indberetning af ferie ol.
I forbindelse med de administrative opgaver, er det en fordel hvis vores kommende souschef har et godt overblik, er struktureret, kan arbejde selvstændigt og er i stand til at følge opgaver helt til dørs.
Vi forventer, at du- har pædagoguddannelse, gerne med ledelseserfaring
- har et positivt livs- og menneskesyn og ser det unikke i det enkelte barn
- kan tage lederskab både i en børnegruppe, men også i en personalegruppe og evner at arbejde fagligt og inkluderende
- evner at give anerkendende, konstruktiv og konkret feedback og sparring til medarbejderne, samt formår at bringe medarbejdernes kompetencer i spil igennem tillid, dialog og inddragelse
- er god til at bevare roen, overblikket og samtidig kan organisere og strukturere
Jobbet er en 37 timers stilling og med tiltrædelse 1. oktober 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper om Ny løn.
For yderligere spørgsmålhenvises til børnehusleder Louise Rostrup på telefon 20 45 62 80 (dog ikke i uge 28, 29 og 30 hvor der afholdes sommerferie).
FristVi skal have ansøgningen senest den 19. august 2026.
Vi forventer at holde samtaler den 26. august i dagtimerne.
Du kan læse mere om børnehuset på vores
hjemmesideVære dog opmærksom på, at vores nye hjemmeside er under udarbejdelse og at ovenstående hjemmeside derfor ikke er opdateret. I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.