– vil du tage lederskab i en kompleks hverdag og være med til at sætte retning for drift, faglighed og arbejdsmiljø?
Klinisk Onkologisk Afdeling søger en engageret og fagligt stærk souschef – en erfaren sygeplejerske med tydelig drivkraft, der vil være med til at sikre retning, kvalitet og trivsel i vores sengeafsnit i Roskilde.
Hos os bliver du en del af en hverdag præget af høj kompleksitet, hvor overblik, handlekraft og medmenneskelig forståelse er afgørende for at lykkes i lederrollen. Samtidig værner vi om et arbejdsmiljø med plads til humor, fællesskab og gensidig støtte.
Om os
I sengeafsnittet plejer og behandler vi patienter med kræftsygdomme, herunder bl.a. tyk- og endetarmskræft, bugspytkirtelkræft, lungekræft og æggestokkræft. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper for at sikre trygge og sammenhængende patientforløb.
Onkologien er et speciale i konstant udvikling, og vi har fokus på både høj faglig kvalitet og løbende udvikling af vores praksis. Samtidig står vi over for en flytning til Køge den 4. oktober 2026, hvor tydeligt lederskab, stabilitet og overblik bliver centrale omdrejningspunkter.
Om stillingen
Som souschef får du en central rolle i den daglige ledelse og indgår i et tæt makkerskab med oversygeplejersken. Du får det primære ansvar for den daglige drift, og medansvar kvalitet og udvikling og fungerer som stedfortræder i oversygeplejerskens fravær.
Stillingen er primært dagvagt, og du vil være en synlig og tilgængelig leder, der understøtter koordinering, bemanding og retning i hverdagen – samtidig med at du bidrager aktivt til udvikling og implementering af faglige tiltag.
Dine opgaver
Du vil have en central rolle i at sikre en stabil og velfungerende drift, hvor du skaber struktur og overblik i en kompleks hverdag. Samtidig bidrager du til at fastholde og udvikle kvaliteten i den kliniske sygepleje og spiller en aktiv rolle i udviklings- og forbedringsarbejde.
En vigtig del af opgaven er også at være med til at styrke arbejdsmiljøet og det kollegiale fællesskab samt at træffe beslutninger – også når de er svære eller upopulære.
Vi har fast vagtplanlægger, så din opgave vil være at få den daglige drift til at hænge sammen.
Vi søger dig, der
Er en erfaren sygeplejerske med solid klinisk baggrund fra et sengeafsnit og som enten har ledelseserfaring eller tydeligt har taget lederskab i praksis. Du har en naturlig drivkraft og motiveres af at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt.
Du arbejder med høj grad af medmenneskelig forståelse, er tydelig i din kommunikation og formår at skabe følgeskab omkring fælles mål. Samtidig bevarer du overblikket i en travl hverdag og tør sætte retning og træffe beslutninger, når det kræves.
Vi tilbyder
En spændende stilling med reel indflydelse på både drift og udvikling i et stærkt fagligt miljø. Du bliver en del af et arbejdsmiljø præget af tillid, fællesskab og humor, hvor vi passer på hinanden og spiller hinanden gode.
Derudover tilbyder vi gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt mulighed for relevant videreuddannelse.
Praktisk
Stillingen er på 37 timer ugentligt og primært i dagvagt med arbejde hver 4. weekend.
Arbejdsstedet er Roskilde frem til den 4. oktober 2026, hvorefter afdelingen flytter til Køge.
Du er meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål eller et uformelt besøg.
Der vil være samtaler til stillingen d. 11 maj 2026
Kontakt
Oversygeplejerske Nina Vedel Jensen 47324383
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Nina Jensen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Roskilde |
| Telefonnr. | 47324383 |
| nvje@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 08/05/2026 |