Taxhuset er et specialiseret bo- aktivitets- og rehabiliteringstilbud for voksne med erhvervede hjerneskader og gennemgribende fysiske og psykiske handicaps. Her bor 42 skønne, sjove og udfordrende mennesker, som har brug for en del hjælp for at få deres hverdag til at hænge sammen.
Er du SSH, SSA, pædagog, pædagogisk assistent eller lignende og vil du være med til at gøre en forskel for beboerne på Taxhuset? Måske er du nysgerrig på, om området er noget for dig? Stillingen er tidsbegrænset, da en af vores medarbejdere i en periode er udlånt til en anden afdeling.
Vi er ambitiøse og lægger stor værdi i at beboerne har en oplevelse af livskvalitet, selvbestemmelse og udvikling. Arbejdsmiljø og trivsel blandt medarbejderne er også noget vi prioriterer højt. Vi skal videreudvikle vores faglige kompetencer og vi skal have det sjovt imens vi gør det. Vi har grobund for et godt tværfagligt samarbejde med mange forskellige fagligheder som sosu-assistenter/hjælpere, pædagoger og pædagogiske assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, blå mænd, administrative medarbejdere og ufaglærte.
Vi søger
Vi tilbyder
Så er du det menneske, der har lyst til at gøre en forskel for beboerne i hverdagen, og som kan se det spændende og udfordrende i at støtte dem, der hvor de har brug for det, så er Taxhuset det rette sted for dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er for pædagoger på døgnområdet 34.223,39,- kr. pr. mdr. plus pension. For pædagogiske assistenter på døgnområdet er den overenskomstmæssige startløn kr. 30.454,65 pr. mdr. plus pension. For en social- og sundhedshjælper er den overenskomstmæssige startløn kr. 29.057,75 pr. mdr. plus pension. For en social- og sundhedsassistent er den overenskomstmæssige startløn 30.937,82 kr. pr. mdr. plus pension.
Der bliver indhentet straffeattest og referencer.
Ansøgningsfristen er den 28. juni 2026. Vi indkalder til samtaler løbende.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til områdeleder i Hus D Stine Kornum på stinekor@htk.dk.
| Firma | Høje-Taastrup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Stine Kornum |
| Kommune | Høje-Taastrup |
| Telefonnr. | 30532550 |
| Ansøgningsfrist | 28/06/2026 |