WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/08/2026
favourite-job-icon
Speciallæge eller overlæge søges til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Afdeling Bispebjerg, BUC Region Hovedstaden
Bispebjerg Hospital - København
Antal ledige jobs
13
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Læge til Klinisk Farmakologisk Afdeling – barselsvikariat
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 19/07/2026
favourite-job-icon
Overlæge til Onlineklinikken, Psykiatrien SYD
Region Sjælland - København
  •  
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Speciallæge eller overlæge søges til Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, Afdeling Bispebjerg, BUC Region Hovedstaden

Ambulatorium for Unge, afdeling Bispebjerg søger speciallæge eller overlæge pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden har 650 ansatte og består fra den 01. november 2017 af to afdelinger: Afdeling for ambulante tilbud og Afdeling for døgntilbud. Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Udrednings- og behandlingsindsatsen foregår i et engageret tværfagligt miljø, hvor patient og familie er i centrum. Centret har et stærkt forskningsmiljø med fokus på tæt samarbejde med de kliniske afsnit og alle afsnit deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.


Vi tilbyder
En spændende speciallægestilling på et center, der arbejder med løbende udvikling, hvor hjørnestenene er: Værdi for patienten, Høj faglighed, kompetente og tilfredse medarbejdere og effektive arbejdsgange. Centeret er præget af faglig stolthed, engagement og effektiv arbejdstilrettelæggelse. Centret står i de kommende år foran betydelige udviklingsopgaver, såvel organisatorisk som fagligt.

I Ambulatoriet varetages udredning og behandling af ungdomspsykiatriske problemstillinger, herunder bl.a. opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, autisme og angst. I b195 varetager vi desuden højt specialiseret funktion i forhold til udredning af unge med bipolar affektiv sindslidelse samt regionsfunktion for behandling af personlighedsforstyrrelser med dialektisk adfærdsterapi. Derudover er regionens tilbud om behandling af selvskade forankret i afsnittet.

Afsnittets medarbejderstab omfatter fire speciallæger, læger under uddannelse, to specialpsykologer, psykologer- herunder psykologer under uddannelse til specialpsykolog, ambulatoriesygeplejersker, to socialrådgivere og lægesekretærer.

Afsnittet ledes af overlæge Pernille Prahl, oversygeplejerske Nanina Johansen, og oversygeplejerske Louise Thinggaard i fællesskab.

Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse.


Jobbet:
Aktuelt søger vi en speciallæge/overlæge der sammen med et tværfagligt team skal varetage udredning og behandling af børn og unge med en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger. Du vil få en betydningsfuld rolle i form af konferenceleder på diagnostiske konferencer, ligesom vi har brug for vores specialkræfter til at stå til rådighed for sparring og vejledning af afsnittets øvrige personale- herunder uddannelseslæger og sygeplejersker.

Behandlingsmæssigt spænder vi i afsnittet over bl.a. farmakologisk behandling, psykoedukative- og terapeutiske forløb.

Yderligere oplysninger: Afsnitsledende overlæge Pernille Prahl (mail: pernille louise.prahl@regionh.dk)


Vi forventer

  • Du er speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri, eller Psykiatri
  • Har et generelt højt fagligt engagement
  • Besidder gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver
  • Er fleksibel i opgaveløsningen
  • Gerne erfaring med undervisning og kvalitetsudvikling

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som overlæge ansættes du i henhold til overenskomst for overlæger - 33.04.1

Som speciallæge ansættes du i henhold til overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.


Ansøgningsprocedure
Send din motiverede ansøgning med CV, eventuelle bilag, speciallægeanerkendelse, autorisationer mm via linket her på siden.
Ansøgningsfrist er d. 15. august 2026.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Firma Bispebjerg Hospital Følg
Kontaktperson Pernille Prahl
Arbejdsadresse Bispebjerg Bakke
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 38646563
E-mail Pernille.Louise.Prahl@regionh.dk
Ansøgningsfrist 15/08/2026
Valgt stilling