WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Speciallæge eller overlæge til det obstetriske team på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Antal ledige jobs
10
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Speciallæge eller overlæge til det obstetriske team på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Introduktionsstilling i kirurgi til Kirurgisk Afdeling, MVH, Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Introduktionsstilling ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Slagelse Sygehus
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
I-stilling til Psykiatrien Vest, Psykiatrien Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Introduktionsstilling ved Anæstesiologisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Overlæge i pædiatrisk diabetes og endokrinologi søges til Børne- og Ungeafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Uddannelseskoordinerende overlæge (UKO) til Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse i det psykiatriske område i en kombinationsstilling med klinisk- og UKO-funktion
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Uddannelsesansvarlig Overlæge på Slagelse Akutafdeling
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Overlæge til Ældresøjlens distriktspsykiatri, Psykiatrien Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
favourite-job-icon
Overlæge til Psykiatrien Vest, Distriktspsykiatrien Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
SiteHub søger brandvagter på fuldtid i Kalundborg
SiteHub ApS - Kalundborg

Speciallæge eller overlæge til det obstetriske team på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse

Vi søger en speciallæge eller overlæge kollega til vores obstetriske team da vi har fået mulighed for opnormering af lægeteamet.

Vi er en ambitiøs afdeling, der sætter den faglige barre højt og er stolte af at levere behandling af høj faglig kvalitet og sikre at patienterne i Midt- og Vestsjælland får lige og nære sundhedstilbud. Vi løfter i flok, løser faglige udfordringer i fællesskab, passer på hinanden og har fokus på et sundt arbejdsmiljø og balance mellem arbejde og fritid.

Som speciallæge/overlæge på afdelingen vil du have mulighed for at få indflydelse på afdelingens udvikling. Hvis du er nyuddannet speciallæge vil der desuden være mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Om dig

Vi forventer, at du er speciallæge inden for det gynækologisk-obstetriske speciale med dansk autorisation og kan tale og skrive dansk på et patientsikkert niveau. Derudover vil der blive lagt vægt på følgende kvalifikationer:

  • Interesse for at varetage den obstetriske del af specialet
  • Dokumenterede faglige kvalifikationer inden for obstetrik og forskning
  • Dokumenteret erfaring med undervisning og vejledning af kommende speciallæger
  • Du vil gerne bidrage til afdelingens trivsel og kultur og tager ansvar herfor
  • Gode kommunikative og organisatoriske evner
  • Du er en teamspiller
  • Du er god til og kan se værdien i at indgå i tværfaglige samarbejder
  • Du deltager i undervisning af medicinstuderende, uddannelseslæger og andre faggrupper


Om afdelingen

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital, er placeret i Slagelse ca. 1 times kørsel i bil fra Lyngby eller ca. 50 min. fra Hvidovre, hvor du har udsigt til alle de biler der holder i kø ind mod København. Fra Odense i bil er der ca. 1 time. Der er gode forbindelser med tog og bus.

Lægeteamet vil 1/9-26 være bestående af 1 cheflæge, 3 ledende overlæger herunder en ledende UAO, 1 føtalmedicinsk ansvarlig overlæge, 9 speciallæger/overlæger, 5-7 HU læger i gynækologi-obstetrik og 4 HU læger i almen medicin, 3 introlæger, 2 ph.d.-studerende og reservelæger, hvor antallet varierer. Lægeteamet har fået tilført midler til opnormering og vi kan derfor frem mod 2027 supplere lægeteamet yderligere med 4 speciallæger.

Afdelingen varetager årligt ca. 2000 fødsler og har, i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan, obstetrisk funktion inden for blandt andet GDM, immunisering, epilepsi, monochoriotiske gemelli og prænatal diagnostik. Vores fødemodtagelse, fødegang og mor/barn afsnit er velfungerende. Vi har en ugentlig dag til elektive sectioer og daglige svangre ambulatorier. Vi har en overlæge og en speciallæge tilknyttet vores føtalmedicinske enhed og et erfarent og yderst kompetent sonograf team. Det regionale Familieambulatorium er tilknyttet afdelingen, hvor vi behandler gravide med et forbrug af rusmidler.

Afdelingen varetager det meste inden for benign gynækologi, herunder hysterektomi, laparoskopi, hysteroskopi, prolapskirurgi og robotkirurgi. Afdelingen har et velfungerende gynækologisk ambulatorium, som udover almindelige konsultationer indeholder både en sub-akut funktion, udførelse af mini-hysteroskopi samt flere mindre operative indgreb og et sygeplejestyret abort- og behandler ambulatorium.

Indenfor specialet uddanner vi både medicinstuderende, introlæger og kursister og vi uddanner desuden kolleger til Almen Medicin.

Vi har et forskningsmiljø der er under udvikling. Der er i øjeblikket tilknyttet 2 Ph.d.-studerende til afdelingen. Til afdelingen er tilknyttet 3 kliniske lektorer.

Afdelingen tilbyder også tværfaglig simulationstræning hvert halve år, hvor der trænes i følgende teams: læger+ barselspersonale, læger + jordemødre, læger + jordemødre + neonatal personale + anæstesi + operationsgangen.

Som afdeling løfter vi i flok og passer på hinanden. Sammen tager vi ansvar for at bidrage til et sundt arbejdsmiljø, der er præget af psykologisk tryghed. Vi har også et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i regionen og ikke mindst på sygehuset.


Vilkår, løn og ansættelse

Du kommer til at indgå i en bagvagtsfunktion med tilstedeværelsesvagt, der lige nu er todelt i hverdagene og døgnvagt i weekender og helligdage. Vagten deles mellem gynækologer og obstetrikere.

Som en del af det obstetriske team vil du få mulighed for at tage del i/varetage funktioner efter interesse fx GDM, føtalmedicin, tilvækst- og udvidede flow skanninger, familieambulatorie, facilitatorteamet eller organisatoriske/administrative ansvarsområder.

Vi har stor erfaring med at finde fleksible løsninger der giver mulighed for et bæredygtigt arbejdsliv, så kontakt os gerne til en uforpligtende samtale i forhold til hvad der kunne være muligt.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de syv lægeroller. Hvis du søger en stilling som overlæge, vil der blive udfærdiget en faglig bedømmelse, der er afgørende for kvalifikationen som overlæge.

Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst mellem Danske Regioner og YL/Overlægeforeningen afhængig af den stilling der søges og er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller efter aftale.

Vil du høre mere?

Du er velkommen til at kontakte cheflæge i Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Louise Vibede på mail lovib@regionsjaelland.dk eller tlf. 23 29 70 60 eller Ledende obstetriker Jane Maria Lyngsø jmarl@regionsjaelland.dk tlf. 58 55 37 44

I din ansøgning eller i dit CV bedes du forholde dig til de syv lægeroller og angive, om du søger en stilling som speciallæge eller overlæge. Hvis du har særlige interesser eller ønsker til stillingen, må du også meget gerne beskrive disse i din ansøgning.

Du bedes vedhæfte specialeanerkendelse samt øvrig relevant dokumentation.

Ansøgningsfrist

10/6-26

Ansættelsessamtaler

Forventes den 17/6-26

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Louise Vibede
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Slagelse
Telefonnr. 23297060
E-mail lovib@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 10/06/2026
Valgt stilling