WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Speciallæge i dermato-venerologi til afsnit for reproduktions mikrobiologi på Statens Serum Institut
SSI - København
Antal ledige jobs
1.173
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Medhjælper søges til en lille privat institution hvor der er plads, tid og ro til det gode børneliv
MARGRETHE SOGNS MENIGHEDSBØRNEHAVE - København
Ansøgningsfrist: 02/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk medhjælper til vuggestuen i Ellepilen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Svane Pleje København søger udekørende rengøringsassistent
Svane Pleje, København - København
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
SAP Serviceejer i Banedanmarks IT-afdeling
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Servicekompagniet Facility Service søger assistenter til børnehave
ServiceKompagniet Facility Service ApS - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Lilletop søger tre pædagogmedhjælpere til mindre vuggestue i Carlsberg Byen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
🧱 MURER SØGES I VALBY – Bliv en del af et murerfirma i vækst løn 220-230 kr./time
SelectusPlus ApS - København
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
favourite-job-icon
Vil du have en tryg start, verdens bedste kollegaer og samtidig blive rigtig dygtig til kirurgisk sygepleje?
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 06/07/2026
favourite-job-icon
Tekniker til Den Fælles Sterilcentral
Den fælles Steril central - København
Ansøgningsfrist: 08/07/2026
favourite-job-icon
Cyberspecialist
Svanemøllens Kaserne - København
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til klubben på Arena Skole og Fritid
Københavns Kommune - København

Speciallæge i dermato-venerologi til afsnit for reproduktions mikrobiologi på Statens Serum Institut

Speciallæge i dermato-venerologi til afsnit for reproduktions mikrobiologi på Statens Serum Institut

Har du erfaring med og interesse i forskning og overvågning af seksuelt overførte infektioner? Vil du være med til at drive og udvikle et forskningslaboratorium? Så er du måske vores kommende kollega.

Jobbets indhold
Du skal i samarbejde med sektionslederen være med til at udvikle afsnit for reproduktions mikrobiologi og rådgive læger og andet sundhedspersonale om analysevalg og tolkning af svar. Du vil være lægeligt ansvarlig for den bakteriologiske overvågning af seksuelt overførte infektioner.

Du vil indgå i afdelingens lægefaglige gruppe i bagvagtsfunktionen i dagtid, samt i undervisningen af afdelingens kursister og øvrige personale.

Du skal have et allerede etableret forskningsområde indenfor afsnittets område, som du vil få mulighed for at videreføre og udbygge. Vi forventer at du er aktiv i faglige fora både nationalt og internationalt og at du deltager i relevante eksterne møder. Du skal etablere forskningssamarbejder ud af SSI, både nationalt og internationalt.

Vi forventer at du har dokumenteret fondsansøgningserfaring med positive resultater og at du løbende vil være aktiv på dette område.

Din baggrund
Du er uddannet cand.med. og har en ph.d. samt en speciallæge uddannelse i dermato-venerologi med interesse for bakterielle seksuelt overførte infektioner med tilhørende diagnostik, forskning og overvågning. Du er lektorkvalificeret, så du kan være hovedvejleder for vores ph.d. studerende.

Du har dokumenteret forskningserfaring og må gerne have et etableret forskningsområde, som du vil få mulighed for at videreføre og udbygge hos os.

Du har dokumenteret erfaring med forskningsledelse og rutine i styring af forskningsopgaver med tilhørende afrapportering – og du får afsluttet tingene.

Du behersker engelsk i tale og skrift

Vi ser gerne, at du er:

  • God til at samarbejde og vejlede
  • Selvstændig
  • Nysgerrig
  • Innovativ
  • Vedholdende
  • God til at afslutte
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling med et alsidigt og udviklende indhold. Vi lægger vægt på at fremme et spændende fagligt miljø i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger. I forbindelse med varetagelse af laboratoriets opgaver er der potentiale for et enestående samarbejde på tværs af faggrænser. Der vil være rig mulighed for selvstændigt at udvikle jobindholdet afhængigt af individuelle forudsætninger og ønsker. Vi har fleksible arbejdstider og gode muligheder for efteruddannelse.

Om afdelingen
Afsnit for reproduktions mikrobiologi i Bakterier, Parasitter og Svampe hører til det diagnostiske infektionsberedskab på Statens Serum Institut (SSI).

Afsnittet udfører forskning og overvågningsopgaver, hvor molekylære metoder er et væsentligt værktøj. Vi arbejder med vanskeligt dyrkbare bakterier som Mycoplasma genitalium, Chlamydia trachomatis og Treponema pallidum og vi forsker bredt inden for området.

Afsnittet har fire laboranter/bioanalytikere, to fastansatte akademikere, tre lægelige ph.d, studerende, to tilknyttede speciallæger og to overlæger. Desuden har vi et varierende antal specialestuderende både stud.med. og stud.scient.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV og ansøgning. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Vi forventer at afholde samtaler fra uge 27.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte sektionsleder, overlæge Jørgen Skov Jensen på tlf.: 3268 3636. Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.dk.

Dine ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som afdelingslæge efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og foreningen af yngre læger i staten.

Stillingen er pt vagtfri.

Firma SSI Følg
Kontaktperson Jørgen Skov Jensen
Arbejdsadresse Artillerivej
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 32683636
Ansøgningsfrist 30/06/2026
Valgt stilling