Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst søger en speciallæge i samfundsmedicin til en fast stilling. Stillingen har fokus på at sikre udvikling, implementering og løbende tilpasning af processer inden for lægelig videreuddannelse i en tid med stigende politisk og samfundsmæssig opmærksomhed på området.
Stillingen retter sig mod en speciallæge med indgående indsigt i strukturen, aktørerne og kravene til lægelig videreuddannelse i Danmark og med interesse for at arbejde i spændingsfeltet mellem sundhedspolitik, organisation og faglig udvikling.
Om stillingen Som afdelingslæge vil du have en central rolle i arbejdet med at udvikle og understøtte rammerne for lægelig videreuddannelse i Østdanmark. Stillingen indebærer ansvar for at drive og kvalificere de processer, der følger af nationale reformer, ændrede krav og stigende politisk og samfundsmæssig interesse for lægelig videreuddannelse – herunder de afledte konsekvenser af sundhedsreformen og den langvarige implementering heraf.
Du vil arbejde tæt sammen med sekretariatets medarbejdere, ledelser i videreuddannelsesregionen samt centrale aktører i sundhedsvæsenet, herunder sygehuse, afdelinger, praksissektor, myndigheder og faglige selskaber.
Arbejdet indebærer både faglig udvikling, koordinering og implementering af ændringer i strukturer og processer inden for lægelig videreuddannelse.
Arbejdsopgaver- Bidrage til udvikling og implementering af nationale og regionale ændringer i lægelig videreuddannelse.
- Sikre faglig kvalitet og sammenhæng i processer og strukturer på området.
- Koordinere og understøtte samarbejde mellem centrale aktører i videreuddannelsesregionen.
- Bidrage til analyser, oplæg og beslutningsgrundlag i relation til udviklingen af lægelig videreuddannelse.
- Indgå i dialog med myndigheder og samarbejdspartnere om udviklingen af området.
- Understøtte ledelsen i håndtering af politiske og organisatoriske problemstillinger på området.
Kvalifikationer Vi søger en kandidat, der:
- Er speciallæge i samfundsmedicin.
- Har solid erfaring med og indsigt i lægelig videreuddannelse i Danmark.
- Har stærke analytiske kompetencer og kan arbejde struktureret med komplekse organisatoriske problemstillinger.
- Kan samarbejde bredt og skabe gode relationer til aktører på tværs af sundhedsvæsenet.
- Har forståelse for samspillet mellem faglighed, organisation og sundhedspolitik.
- Kan begå sig i spændingsfeltet mellem politiske beslutninger og praktisk implementering.
Vi tilbyder- En central rolle i udviklingen af lægelig videreuddannelse i Østdanmark.
- Mulighed for at arbejde med komplekse organisatoriske og sundhedspolitiske problemstillinger.
- Et fagligt inspirerende arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer.
- Fleksible arbejdsforhold og gode muligheder for faglig udvikling.
Hvem er vi? Vi er 28 ansatte i sekretariatet med blandet uddannelsesbaggrund og erfaring. Derudover indgår vi i uddannelsen af speciallæger i samfundsmedicin med 1-2 uddannelseslæger ad gangen. Der er i kontoret en stor grad af selvledelse, der er kendetegnet ved høj faglighed og vidensdeling.
Sekretariatet er præget af et godt socialt miljø med en uformel tone og plads til humor. Der lægges stor vægt på samarbejde og hjælpsomhed på tværs af faggrænser.
Kontaktoplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Sekretariatschef Kristine Sarauw Lundsgaard Tlf.: 24437312
Mail:
kristine.sarauw.lundsgaard@regionh.dkAnsættelsesforhold Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i overenskomst for underordnede læger.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Arbejdssted er Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst, Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 10B, 2900 Hellerup. Der må påregnes en del udekørende aktivitet i hele Østdanmark samt i mindre omfang nationalt og internationalt.
Tiltrædelse er 1. april 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist Send din ansøgning og CV senest 23. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt fredag den 27. marts 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via vores online rekrutteringssystem.