Om stillingen
Vi søger en speciallæge med kompetencer og lyst til at arbejde inden for det neurorehabiliterende felt på højeste specialiseringsniveau, som vil være en del af den spændende udvikling af faget.
Vi eftersøger en speciallæge med et godt overblik over komplekse forløb med multisyge patienter, forståelse for det hele menneske i rehabiliteringsprocessen og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger fra flere specialer.
Der vil være et betydeligt introduktionsprogram med undervisning, selvstudie og mentoropfølgning.
Da RHN er en universitetsklinik tilstræbes der, i alt hvad vi gør, et tæt samarbejde mellem det klinisk arbejdende personale og husets forskningsaktive personale, ligesom det understøttes at klinisk arbejdende personale deltager i og bidrager til aktive interne forskningsprojekter eller evt. selv er aktive med forskning. Således vil ansøgere med en relevant Ph.d. eller anden forskningserfaring blive prioriteret.
Dagarbejdet består af stuegang og almindelig klinisk arbejde, tværfaglige konferencer, patient-pårørende-møder i samarbejde med det tværfaglige team og samarbejde over sektorerne. Vi er organiseret med fast lægetilknytning til bestemte afsnit, hvilket giver både stor kontinuitet og stort ansvar for patientforløbene. Speciallægerne på RHN har et tæt samarbejde i afsnittet med oversygeplejersken og den ledende terapeut og indgår i afsnittets triadeledelse.
Vagtarbejdet består i håndtering af akutte tilstande eksempelvis infektioner, vurdering af forandring i den kliniske tilstand og opfølgning på / justering af behandling.
Ansøgeren skal forvente at indgå i et 7-skiftet vagtrul med vagt fra bolig på hverdage efter kl. 15.30 (med 30 minutters tilkald). Weekend og helligdage er der tilstedeværelse til kl. 14. Afdelingslægen forventes ikke at indgå i vagt før den nødvendige erfaring er opnået, hvilket afhænger af ansøgerens kompetencer og tidligere erfaring.
Lægegruppen består af 17 speciallæger (13 i Hammel, 3 i Skive og 1 i Lemvig) med følgende specialer:
Foruden en række yngre læger under uddannelse i forskellige stillingskategorier. Det tætte interdisciplinære samarbejde mellem lægerne er en naturlig og nødvendig del af arbejdet.
Kompetencer:
Om RHN
RHN behandler børn og voksne med svær erhvervet hjerneskade (eksempelvis stroke, traumer, SAH, anoxisk skade, infektioner, tumorer). Neurocentret er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at varetage den højtspecialiserede neurorehabilitering i Vestdanmark, med et patientgrundlag på ca. 3 mio. Neurocentret er faglig ansvarlig for neurorehabiliteringssenge i Hammel - 76 sengepladser, Skive - 27 sengepladser, Lemvig - 13 sengepladser og Silkeborg - 4 sengepladser. På Regionshos-pitalet Silkeborg er Neurocentret tilknyttet Intensiv Afsnit, her kan patienter i respirator modtages til tidlig neurorehabilitering.
RHN er opbygget med i 4 subspecialer: Subspeciale for tidlig neurorehabilitering, kognitiv sub-speciale, sensomotorisk subspeciale, subspeciale for Børn og Unge med tilhørende klinikker.
Neurocentret har ca. 560 medarbejdere, 17 faggrupper og 10 afsnit. Neurocentret er en universitetsklinik med 1 professor og flere ph.d.-studerende under Aarhus Universitet. Dertil er der et Uddannelsescenter, som afholder kurser i emner vedrørende neurorehabilitering, samt et Videnscenter, der samler kvalificerer og formidler neurofaglig viden.
Læs mere om RHN på www.hammelneurocenter.dk og på www.neurocenter.dk, sidstnævnte indeholder oplysninger om den faglige del af RHN.
Særligt om ledelsesforhold
Centerledelsen udgøres af cheflæge, chefsygeplejerske og chefterapeut. RHN har en ledelsesstruktur, hvor der er gennemført en vidtgående decentralisering af ansvar og kompetence. Der udøves værdibaseret ledelse kombineret med fokus på dialog, involvering, decentralisering og resultater.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter de 4 Regionshospitaler Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.700 medarbejdere samt et budget på 2,9 mia. kr. årligt. De fire regionshos-pitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde den 29. juni 2026 med dokumentation for uddannelse, speciallægeuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. Samtaler forventet afholdt den 2. juli 2026
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Cheflæge Kåre Severinsen på tlf. 2636 8600 / 7841 9007
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
AAnsættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Kåre Eg Severinsen |
| Kommune | Favrskov |
| Telefonnr. | +4526368600 |
| Ansøgningsfrist | 29/06/2026 |