WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Speciallæge til Ambulatorium for spæd- og småbørn B290, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Bispebjerg Hospital - Glostrup
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Speciallæge til Ambulatorium for spæd- og småbørn B290, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup
Bispebjerg Hospital - Glostrup
Ansøgningsfrist: 26/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Læge til uklassificeret stilling – Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup.
Glostrup Hospital - Glostrup

Speciallæge til Ambulatorium for spæd- og småbørn B290, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Vi søger en speciallæge til Region Hovedstadens eneste spædbørnspsykiatri

Om Ambulatoriet for spæd- og småbørn, B290
Ambulatoriet er specialiseret i at varetage opgaver i forhold til udredning og behandling af børn i alderen 0-3 år med spise- og regulationsforstyrrelser samt neuropsykiatriske vanskeligheder. Herudover har ambulatoriet en funktion med forebyggende indsats, som er målrettet nuværende og kommende forældre med kompleks psykisk sygdom.

Tilknyttet ambulatoriet er vores dagafsnit med 5 pladser. Her udreder og behandler vi børn, hvor familien har behov for et mere intensivt tilbud. Familierne kan være dagindlagt fra 3 uger op til flere mdr. Vi tilstræber os på at besøge familierne i hjemmet, både inden og efter dagindlæggelse.

Personalegruppen er tværfaglig og består af sygeplejersker, specialsygeplejersker, psykologer, speciallæger og socialrådgivere samt et sekretariat. Vi har løbende konferencer, hvor vi drøfter sagerne tværfagligt. Det er altid en sygeplejerske og en tværfaglig behandler, som samarbejder kontinuerligt med familien.

I ambulatoriet arbejder vi aktivt med forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt, både i forhold til det enkelte barn/familien og i forhold til struktur og organisering af opgaver i afsnittet.

Vi arbejder med udvikling og sikring af et godt arbejdsmiljø.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå i en udekørende funktion i forhold til børn i vores regulationsteam, ambulant neuropsykiatrisk udredning samt udredning og behandling af spæd- og småbørn med komplekse småbørnspsykiatriske vanskeligheder, herunder beskrivelse af relation og samspil med forældrene. Herudover evt. opgaver i vores forebyggende funktion.

Vi udreder og diagnosticerer både i henhold til DC:0-5 og ICD-10.

En stor del af arbejdet i B290 omfatter behandlingsopgaver. Der kan spænde fra konkret vejledning til kortere terapeutiske forløb med forældrene i forhold til forståelse af barnets vanskeligheder/forældrerollen.

Forældrene er aktive samarbejdspartnere, og behandlingen af børnene foregår altid via forældrene.

Den teoretiske ramme for behandling i B290 baseres på en psykodynamisk forståelse af barnet, udvikling af psykopatologi og betydningen af relationen til forælderen.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af medicinstuderende og yngre læger.

Vores forventninger
Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Du har et fagligt engagement og relevante kvalifikationer, samt gode samarbejdsevner og interesse for videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri.

Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer og vi ønsker, at du starter hurtigst muligt eller efter aftale.

Som speciallæge ansættes du med vagtforpligtigelse. Der er p.t. etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid eller du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Ida Katrine Holdgaard-Thomsen ida.holdgaard-thomsen@regionh.dk – telefon 24944408 - eller oversygeplejerske Mette Steen Svendsen mette.steen.svendsen@regionh.dk – telefon 24 80 94 51.

Læs og hør mere om Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest 23/3 2026.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26/3 2026.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 950 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk



Firma Bispebjerg Hospital Følg
Kontaktperson Ida Holdgaard-Thomsen
Arbejdsadresse Sydvestvej
Postnr.: 2600
Kommune Glostrup
Telefonnr. 24944408
E-mail ida.holdgaard-thomsen@regionh.dk
Ansøgningsfrist 23/03/2026
Valgt stilling