Vil du være med til at skabe en tryg og udviklende hverdag for børn med særlige behov? Hos Tonerne bliver du en del af et specialpædagogisk tilbud med otte børn i alderen 2-6 år og et engageret team på fem medarbejdere. Her arbejder vi med nærvær, struktur og stærke relationer, så hvert barn får de bedste muligheder for at udvikle sig og blive en del af et fællesskab.
Vi søger to specialpædagoger, der har lyst til at bringe deres faglighed i spil og være med til at udvikle vores pædagogiske praksis.
Et lille tilbud med store ambitioner
Tonerne er Kildehusets basisgruppe og en del af et integreret dagtilbud med både vuggestue og børnehave. Vi arbejder tæt sammen på tværs af huset og er optaget af at skabe udviklingsmuligheder for alle børn. Lige nu arbejder vi med at videreudvikle vores struktur og læringsmiljøer – både ude og inde, så de i endnu højere grad understøtter det enkelte barns behov og deltagelse i fællesskaber.
Dine vigtigste opgaver er at skabe struktur, tryghed og udviklingsmuligheder for børn med særlige behov. Samtidig bliver du en vigtig del af det tværfaglige samarbejde omkring børnene og deres familier.
Du skal blandt andet:
Hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen. Vi prioriterer sparring, refleksion og en åben dialog om vores pædagogiske arbejde.
Du får løbende faglig sparring fra eksterne samarbejdspartnere, og vores ledelse er tæt på hverdagen og prioriterer, at du få mulighed for at deltage i efteruddannelse, netværk og udviklingsforløb, som giver dig ny viden og nye redskaber i din pædagogiske praksis. Du bliver også en del af Klynge A, som består af 6 dagtilbud, hvor vi har et fælles fagligt, socialt og ikke mindst arbejdsmiljømæssigt fokus.
Vi er på udkig efter dig som er uddannet pædagog og har erfaring med – eller lyst til – at arbejde inden for specialområdet. Du trives i en hverdag, hvor struktur, relationer og faglig refleksion går hånd i hånd. Samtidig arbejder du tæt sammen med både kolleger og forældre om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børnene.
Vi lægger især vægt på, at du:
Kom og besøg os
Det er svært at mærke en arbejdsplads gennem en jobannonce. Derfor vil vi meget gerne invitere dig forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Så kan du møde os, opleve Tonerne og få en fornemmelse af, om det er her, du skal være vores nye kollega.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sabrina Brichs på 21 13 47 93. Send gerne en sms, så ringer hun dig op.
Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord både i opgaver og fællesskabet.
Kildehuset ligger på adressen Vejtoften 1, 2630 Taastrup, og bussen kører lige til døren, så det er nemt at komme til og fra arbejde.
Praktisk information
Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026 med mulighed for tidligere start.
Ansøgningsfristen er 18. august 2026. Vi holder samtaler i uge 35.
Der vil være mulighed for at forhandle lønnen med udgangspunkt i erfaring og kompetencer, men den overenskomstmæssige startløn er 36.454,- kr. pr. md. plus pension.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | Høje-Taastrup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Sabrina Søs Søs Brichs |
| Kommune | Høje-Taastrup |
| Telefonnr. | 21 13 47 93 |
| Ansøgningsfrist | 18/08/2026 |