WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Sprogmentor til understøttelse af social- og sundhedselever
1 - Borgmesterforvaltningen, Rådhuset - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Sprogmentor til understøttelse af social- og sundhedselever
1 - Borgmesterforvaltningen, Rådhuset - Odense
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Ida Holsts Skole - Svendborg

Sprogmentor til understøttelse af social- og sundhedselever

Vil du være med til at understøtte flersprogede social- og sundhedshjælperelever i Odense Kommune, der har brug for en ekstra sproglig indsats? Har du erfaring med sprogtilegnelse samt kendskab til social- og sundhedsuddannelserne? Kan du lære fra dig, og er du god til at se muligheder fremfor begrænsninger? Så er du måske vores nye sprogmentor.



Om jobbet

HR & Uddannelse søger en medarbejder til sprogtræning af flersprogede social- og sundhedselever med opstart den 15 august 2026. Stillingen er en projektstilling på 1 år og 4 måneder med 37 timer ugentligt i perioden den 15. august til den 31. december 2027.

Vi arbejder på tværs af Borgmesterforvaltningen og Sundheds-, Omsorgs, og Forebyggelsesforvaltningen med en indsats for flersprogede social- og sundhedshjælperelever med behov for ekstra sprogstøtte, som foregår der, hvor behovet er: i driften. Du vil som sprogmentor med sprogtræning som primæropgave være forankret i Uddannelse i Borgmesterforvaltningen, men indsatsen er et samarbejde mellem Borgmesterforvaltningen, Sundheds-, Omsorgs-, og Forebyggelsesforvaltningen og Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Målgruppen for indsatsen er social- og sundhedselever med behov for ekstra sprogstøtte og indføring i kulturen på arbejdspladserne. Det er elever, der opfylder de formelle krav til optagelse på uddannelsen, som taler dansk, men som er på ekstra hårdt arbejde, når de skal tilegne sig fagsprog og kultur i oplæringen.

Din opgave som sprogmentor er at yde sprogtræning og kulturstimulerende indsats.

Som sprogmentor skal du:

  • Tilrettelægge og yde sprogtræning til udvalgte social- og sundhedshjælperelever

  • Hurtigt indgå i og bidrage til udvikling af rammen for sprogtræning på oplæringsstederne

  • Samarbejde med arbejdspladser og SOSU Fyn

  • Indføre udvalgte social- og sundhedshjælperelever i arbejdspladskulturen på arbejdspladsen

  • Understøtte arbejdspladser til at modtage og vejlede social- og sundhedshjælperelever med behov for ekstra sprogstøtte

  • Redegøre for erfaringer med sprogtræningen løbende i relevante fora

  • Deltage på vejledermøder for oplæringsvejledere

  • Bidrage til at indsamle data for at måle effekten af projektindsatsen

  • Udarbejde plan for videreførelse af indsatser efter endt projektperiode.



Om dig

Som sprogmentor samarbejder du med en anden erfaren sprogmentor og med kollegaer og samarbejdspartnere, der også er omkring eleven. Det kan i dagligdagen være uddannelseskonsulenter, mentorerne, der understøtter elever med psykosociale udfordringer, konsulenter forankret i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen, der understøtter lederne på arbejdspladserne, rekrutteringsteamet og den kollega, der er projektkoordinator på projektet. Det kan også være med eksterne samarbejdspartnere såsom fagpersoner på SOSU Fyn.

Du bliver en del af et fast tomandsteam, der yder sprogtræning på elevernes oplæringssteder.

Du er 100 m-mester i relationsdannelse, er tålmodig, og du mestrer en åben og anerkendende dialog. Du har evnen til at afdække og forstå menneskers og gruppers behov. For at løse opgaven har du en metodisk tilgang til opgaveløsning, hvor du forstår at håndtere de mange afledninger, der kan opstå på en arbejdsdag. Da sprogtræningen foregår på arbejdspladserne, er det vigtigt, du er fleksibel og villig til og har mulighed for at transportere dig til flere adresser i løbet en arbejdsdag. Det er en fordel, hvis du er hjemmevant i Odenses geografi. Du har viden om arbejdspladskultur og ved, hvad den betyder for en person, der ikke kender den godt. Det bliver en af dine fornemste opgaver at ledsage sprogtræningen med denne viden. Fremfor alt har du en pædagogisk tilgang til mennesker og evnen til at se løsninger, når kulturer og sprog mødes.

Det er et krav, at du har erfaring med sprogtilegnelse men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende. Vi lægger vægt på, at du har kendskab til det sundhedsfaglige område, da du skal kunne formidle det fagsprog, der hører til SOSU-faget.

Vi forventer, at du:

  • Har en mellemlang videregående uddannelse, gerne med relevant efter- eller videreuddannelse

  • Har lyst til at arbejde 1:1 med elever

  • Har erfaring med sprogstøtte og måske også, mentorstøtte, coaching eller vejledning.

  • Kan bidrage til at sammensætte sprogtræning og sprogindsatser, der tager hensyn til både elev, arbejdsplads og uddannelsens krav og læringsmål

  • Kan skabe overblik og struktur i en hverdag med mange arbejdsopgaver

  • Har lyst og evner til at arbejde med elever i alle aldre og med mange forskellige baggrunde og læringsforudsætninger

  • Kan arbejde i og med kulturmøder

  • Kan arbejde selvstændigt og søge sparring ved behov.



Om os

Stillingen er placeret i HR & Uddannelse i Borgmesterforvaltningen, hvor du bliver en del af afdelingen Uddannelse, der fungerer som indgang til Odense Kommune for elever, studerende og uddannelsesinstitutioner. Vi er omkring 30 medarbejdere, der samarbejder tæt om at gøre Odense Kommune til et attraktivt uddannelses- og arbejdssted. Vores opgaveløsning udspringer af Odense Kommunes strategi for uddannelsesområdet.

Vi er en afdeling, som er kendetegnet af høj faglighed og stort engagement i opgaverne. Der er højt til loftet og store armbevægelser samtidig med, at vi passer godt på hinanden.



Vi tilbyder

En spændende stilling med kollegial sparring, videndeling og samarbejde om opgaverne, hvor vores gode humør er en stol del af vores hverdag. Vi prioriterer initiativ, selvstændighed, faglighed og anerkendende dialog højt. Du tilrettelægger selv din arbejdstid, og du har stor indflydelse på dit eget arbejdsområde. Vi bruger supervision som et redskab til at reducere følelsesmæssige belastende situationer.



Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.



Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte projektleder Bjarke Bender Justesen, tlf. 2125 5236 (efter d. 1. juni), sprogmentor Gaëlle Fontaine-Dinesen, tlf. 2120 5998 eller uddannelsesleder Christa Langkilde, tlf. 2037 9159.



Det praktiske

Ansøgningsfristen er d. 7. juni 2026. Der indkaldes til samtale d. 11. juni 2026. Vi afholder samtaler d. 15. juni 2026 og evt. 2. samtaler d. 16. juni 2026. Du vil inden samtalen blive bedt om at løse en case. Casen tilsendes forinden samtale, hvor den skal præsenteres. Der er opstart d. 15. august 2026.



Vi glæder os til at læse din ansøgning.



Firma 1 - Borgmesterforvaltningen, Rådhuset Følg
Kontaktperson Christa Mai Langkilde Christa Mai Langkilde
Arbejdsadresse Flakhaven
Postnr.: 5000
Kommune Odense
Telefonnr. 20 37 91 59
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling