Bliv en del af et fagligt stærkt team – Social- og sundhedsassistent til De Midlertidige Pladser i Hørsholm Kommune Er du en erfaren social- og sundhedsassistent, der trives i en hverdag med afvekslende og komplekse borgerforløb? Og vil du være en del af et ambitiøst og tværfagligt team, hvor faglig udvikling, samarbejde og livskvalitet for borgerne er i fokus?
Så er det måske dig, vi leder efter til vores team på de Midlertidige Pladser i Hørsholm Kommune.
Hvem er du? - Du er uddannet social- og sundhedsassistent – gerne med minimum 2 års erfaring.
- Du har lyst til at arbejde i et tværfagligt team og bidrage aktivt med dine kompetencer og idéer.
- Du brænder for at gøre en forskel i borgernes liv – uanset om det gælder rehabilitering, observation eller palliativ indsats.
- Du har styr på dokumentation og evner at holde overblikket – også når tempoet er højt.
- Du har en positiv tilgang til dit arbejde og til dine kolleger – og du værdsætter både faglighed og fællesskab.
Om De Midlertidige Pladser Hos os finder du 22 midlertidige døgnpladser, heraf 2 aflastningspladser. Vores borgere kommer typisk fra hospitalet eller eget hjem og er visiteret til fx genoptræning, palliativ pleje eller observationsophold. Gennemsnitligt ophold er 3-4 uger.
Du bliver en del af et engageret tværfagligt team bestående af: - Social- og sundhedsassistenter/-hjælpere
- Terapeuter (fysio- og ergoterapeuter)
Vi arbejder tæt sammen om at sikre borgerne et målrettet, værdigt og sammenhængende forløb.
Hvad tilbyder vi dig? - En fast stilling på 37 timer i blandede vagter med weekendvagt hver 3. weekend.
- En grundig introduktion og mentorordning, så du får en god start
- Faglig udvikling og mulighed for at deltage i interne undervisningsforløb og temadage
- Indflydelse på egen hverdag og mulighed for at specialisere dig inden for interesseområder
- Et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og spiller hinanden gode
- Et stærkt fokus på tidlig opsporing, rehabilitering og triagering i samarbejde med det tværfaglige team
Vi arbejder for det gode liv – hele livet Vi er en del af Center for Sundhed og Omsorg i Hørsholm Kommune og arbejder ud fra visionen ”Fælles om det gode liv – hele livet”. Det betyder, at vi dagligt samarbejder med borgerne og pårørende om at skabe trygge, meningsfulde og værdige forløb.
Vil du vide mere – eller komme forbi og hilse på? Du er meget velkommen til at kontakte os for en snak eller en rundvisning:
- Kristina Gunnarsen, afdelingsleder – tlf. 30 34 74 33 / mail: krgu@horsholm.dk
- Jane Sedum-Larsen – tlf. 23 60 72 15 / mail: jasl@horsholm.dk
Ansøgningsfrist 18. juni – 2026 Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 23. juni 2026 Søg stillingen via linket "Søg stillingen" her i opslaget og vedhæft relevante dokumenter.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hørsholm Kommune opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, etnicitet eller baggrund til at søge stillingen.