WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/08/2026
favourite-job-icon
Stærke skattefaglige profiler til komplekse opgaver indenfor ejendomsbeskatningsområdet
Skatteforvaltningen, Svendborg - Svendborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/08/2026
favourite-job-icon
Stærke skattefaglige profiler til komplekse opgaver indenfor ejendomsbeskatningsområdet
Skatteforvaltningen, Svendborg - Svendborg

Stærke skattefaglige profiler til komplekse opgaver indenfor ejendomsbeskatningsområdet

Hos Vurderingsstyrelsen arbejder vi med komplekse juridiske og skattefaglige problemstillinger, som har betydning for mange ejendomsejere. Vi søger en erfaren jurist, der kan bidrage til at omsætte lovgivning til praksis og sikre høj kvalitet i vores administration og individuelle sagsbehandling.

Opgaver i krydsfeltet mellem jura, forvaltning og vejledning
Du bliver en del af et team, der arbejder med faglige afklaringer på ejendomsbeskatningsområdet. Vi har til formål at sikre, at faglig og juridisk indsigt opbygges og kan anvendes i vejledning og individuel sagsbehandling på tværs til vores kollegaer i hele forvaltningen.

Som vores nye kollega vil du skulle levere sagsbehandling af høj kvalitet på en måde, så det kan formidles og forstås af konkrete ejendomsejere.

Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med ejendomsskatteområdet, du får brug for både at fordybe dig i komplekse sagsområder og at finde energi i at tale med mange forskellige typer af ejendomsejere, der har brug for hjælp til at forstå beskatningen.

Nogle af de opgaver, du bliver involveret i, er fx:

  • sikre juridisk afklaring af driftsopgaver
  • udarbejde notater og sagsfremstillinger
  • undersøge og afklare komplekse sagområder og enkeltsager
  • sagsbehandle og vejlede i enkeltsager i samarbejde med fagligt dygtige kollegaer
Fælles for dine opgaver vil være, at de kræver faglig sikker forståelse af skat, stærke analytiske kompetencer, nysgerrighed og passion for at omsætte viden til praksis. Opgaverne kræver samarbejde, dialog og koordinering med både kolleger i afdelingen og på tværs af hele forvaltningen.

Hvem er du?
Du har en solid skattefaglig ballast og motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger. Samtidig trives du med at samarbejde på tværs af fagligheder og bidrage til fælles løsninger.

Din vej til stillingen kan være forskellig, men vi forestiller os, at du:

  • har en relevant lang videregående uddannelse, fx cand.jur. eller cand.merc.(jur.)
  • har erfaring med skatteområdet og er stærk metodiskhurtigt kan sætte dig ind i komplekst regelstof og omsætte det til praksis
  • kan formidle komplekse problemstillinger klart og præcist – både skriftligt og mundtligt.
Vi arbejder projektorienteret og i tæt samarbejde på tværs af organisationen. Derfor er det vigtigt, at du tager ansvar for dine opgaver, bidrager aktivt til fælles løsninger og trives i en hverdag, hvor dialog og samarbejde er en naturlig del af arbejdet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har en proaktiv, analytisk og nysgerrig tilgang til dine arbejdsopgaver, så du altid er klar til at tænke i løsninger,
  • evner og har lyst til at yde juridisk bistand og forretningsorienteret rådgivning til dine kollegaer og samarbejdspartnere med mange forskellige fagligheder,
  • formår at kommunikere positivt og konstruktivt, så dine svar er enkle, korrekte og umiddelbart anvendelige for dine kolleger.
Faglig afklaring
I kontoret har vi forskellige baggrunde, kompetencer og roller, men vi er fælles om at have faglige ambitioner, højt humør og god energi, når vi løser vores opgaver. Du får fagligt dygtige kollegaer, som er optaget af at lære mere og dele viden med hinanden og den øvrige forvaltning.,

Nysgerrighed og ordentlighed er vigtige værdier for os, og vi er optagede af, at vi trives, lærer og udvikler os, når vi er på arbejde. I afdelingen lægger vi vægt på en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er fokuserede, og leverer på korte deadlines, når det er nødvendigt, men har også fleksible arbejdsforhold, sociale arrangementer og gode rammer i vores kontorlokaler i Svendborg.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 6. august kl. 12.00. Spørgsmål besvares meget gerne af kontorchef Annette Lund, send en sms på 72 37 10 86 og du vil blive ringet op.

Der kan indgå en case og/eller person- og logikanalyse i rekrutteringsprocessen. Vi indhenter straffeattest og referencer forud for ansættelsen.

Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Bryghusvej 30, 5700 Svendborg.

Firma Skatteforvaltningen, Svendborg Følg
Kontaktperson Annette Lund
Arbejdsadresse Bryghusvej
Postnr.: 5700
Kommune Svendborg
Telefonnr. 72371086
Ansøgningsfrist 06/08/2026
Valgt stilling