WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/01/2026
favourite-job-icon
Stenhus Gymnasium søger ny rektor
Stenhus Gymnasium selvejende institution - Holbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/01/2026
favourite-job-icon
Stenhus Gymnasium søger ny rektor
Stenhus Gymnasium selvejende institution - Holbæk
Ansøgningsfrist: 27/12/2025
favourite-job-icon
Kloakrørlæggere og arbejdsmænd
THORSKILDE A/S - Lejre

Stenhus Gymnasium søger ny rektor

Vil du lede et stort gymnasium med stærk faglighed, levende fællesskab, tæt lokal forankring og en solid international profil? Trives du med at kombinere strategisk udvikling, pædagogisk ledelse og tætte relationer til lokalsamfundet, erhvervslivet og internationale samarbejdspartnere? Er du strategisk tænkende og evner at navigere sikkert i et komplekst og omskifteligt uddannelseslandskab? Så kunne du være den nye rektor for Stenhus Gymnasium.

Stenhus Gymnasium har ca. 1.200 elever og 170 medarbejdere. Vores største udbud er STX, hvor vi har en bred vifte af studieretninger og mange elever, der vælger de naturvidenskabelige studieretninger. Vi udbyder HF med 5 fagpakker og IB, der præger skolen med særligt internationalt orienterede elever - både danske og udenlandske. Hertil kommer sports og drama colleges samt en voksende kostafdeling. Skolen har et rigt elevliv, hvor stolte traditioner videreføres og nye elevinitiativer prioriteres. Skolen er vært for Administrationsfællesskabet, der varetager administrative støttefunktioner for 23 uddannelsesinstitutioner. 

Vores fysiske rammer er åbne og lyse med rum til mange former for undervisning og socialt samvær. Stenhus Gymnasium er et stort, flot og moderne gymnasium – og alligevel har vi ligget her i over 100 år og har en masse gode traditioner og værdier. Vi lægger vægt på en skolekultur, der bygger på de fælles værdier; tolerance, gensidig respekt og en god omgangstone. Vi kerer os om den imødekommende og gode stemning på skolen, hvor der er tid og rum til både fællesskabet og til at være forskellige. Skolen er en arbejdsplads, hvor elever og ansatte skal have de bedste muligheder for faglig og personlig udvikling, gode oplevelser, trivsel og arbejdsglæde. Skolen støtter initiativ, virkelyst og medindflydelse.

Vi har et godt arbejds- og undervisningsmiljø, der er rammen for udviklingen af elevernes studiekompetence og almendannelse, vores mange sociale og kulturelle aktiviteter og et velfungerende lærerkollegium. Stenhus Gymnasium bidrager til at opfylde samfundets behov for at unge udvikler sig fra elever til studerende og til at blive kompetente, demokratiske borgere i det danske samfund og i en globaliseret verden.

Som ny rektor får du det overordnede ansvar for gymnasiets pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse. Dine hovedopgaver vil være at:

  • Udarbejde og føre en klar strategisk retning, som styrker faglighed, dannelse og skolens profil og position

  • Sikre høj kvalitet i undervisning, trivselsarbejde og læringsmiljø på tværs af fag, uddannelser og årgange

  • Være en synlig, tillidsvækkende og nærværende leder for elever og medarbejdere

  • Føre gymnasiet sikkert gennem en periode med store forandringer i uddannelseslandskabet

  • Styrke skolens lokale forankring gennem samarbejde med lokalsamfund og erhvervsliv samt udvikle internationale partnerskaber

  • Tegne gymnasiet indadtil og udadtil og sikre positiv omtale, rekruttering og relevans i omverdenen

  • Samarbejde med ledelsesteam (der omfatter vicerektor og 4 pædagogiske ledere), bestyrelse, medarbejdere, elever og eksterne partnere om skoledrift og udvikling

Ansøgningsfristen er 20. januar 2026. Du kan læse mere om stillingen, opgaver og kompetencer og ansættelsesprocessen i den uddybende stillings- og kompetenceprofil, og du er meget velkommen til at kontakte bestyrelsesleder Elisabeth Hvas på 41879581 eller ehv0404@gmail.com for yderligere oplysninger. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Firma Stenhus Gymnasium selvejende institution Følg
Kontaktperson Elisabeth Hvas
Arbejdsadresse Stenhusvej
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 41879581
E-mail ehv0404@gmail.com
Ansøgningsfrist 20/01/2026
Valgt stilling