Ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, opslås 1 overlæge / speciallægestilling i team C, afhængigt af kvalifikationer. Stillingen kan besættes efter aftale.
Kræftafdelingen varetager den ikke-kirurgisk onkologiske behandling i Region Midtjylland i samarbejde med onkologiske afdeling i Gødstrup. Herudover har afdelingen en række landsdels- og landsfunktioner. Enhed for lindrende behandling hører administrativt til under Kræftafdelingen.
Team C varetager behandling af patienter med lungekræft, modermærkekræft samt ukendt primær tumor.
Ansøger vil efter aftale få hovedansvarsområde indenfor en af teamets diagnoseområder, men det forventes, at du i et vist omfang kan varetage alle teamets behandlinger.
Der kan i et begrænset omfang påregnes tjeneste på stråleklinik Vest i Gødstrup.
Der er en forventning om deltagelse i udvikling og forskning inden for hovedfokusområdet.
Ansøgere til stillingen skal være speciallæge i klinisk onkologi og kunne varetage alle funktioner inden for specialet på specialistniveau.
Det forudsættes, at ansøgeren på tiltrædelsestidspunktet har erhvervet den relevante speciallæge autorisation. For at komme i betragtning til stillingen som overlæge skal man ved tiltrædelsestidspunktet have 5 års anciennitet som speciallæge.
For udenlandske ansøgere forudsættes gode danskkundskaber samt arbejds- og opholdstilladelse.
I bedømmelse af ansøgeren vil vedvarende faglig udvikling, selvstændig forskning, gode samarbejdsevner, teoretisk videreuddannelse og undervisningserfaring blive tillagt særlig betydning.
Afdelingen deltager i videreuddannelse af læger indenfor specialet Klinisk Onkologi og i undervisningen af medicinske studenter.
Arbejdstilrettelæggelse: I et vist omfang kan der være knyttet vagtfunktion til stillingen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Aflønning af udefunktionen i Gødstrup følger ligeledes overenskomsten.
Afdelingsbeskrivelse samt yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Azza Khalil på tlf: 9116 7266 eller ved opslag på afdelingens internetside, som findes på adressen www.kræftafdelingen.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.