Strategisk ledelsespartner (chefkonsulent) til sundheds- og hospitalsledelsen på Aarhus UniversitetshospitalBrænder du for strategisk udvikling i sundhedsvæsenet? Har du politisk tæft, stærke analytiske evner og erfaring med betjening af topledelse? Og motiveres du af at være bindeled mellem den øverste ledelse og organisationen i arbejdet med at omsætte strategi til handling?Så er du måske en af vores nye strategiske ledelsespartnere. Om stillingen
Vi søger 1-2 erfarne chefkonsulenter til et nyetableret team for strategisk ledelsesstøtte af AUH’s fem direktører, der tilsammen udgør sundheds- og hospitalsledelsen. Teamet består af 3-4 personer, som sammen med et team af chefsekretærer skal sikre en sammenhængende, proaktiv og strategisk stærk understøttelse af en sundheds- og hospitalsledelse, der prioriterer samarbejde og fælles ledelse højt.
Stillingen giver dig en central rolle i de beslutningsprocesser, der former hospitalets udvikling – i en tid, hvor reformer kalder på en ledelse, der kan flytte hospitalets ydelser tættere på borgeren, integrere psykiatri og somatik og sikre høj kvalitet og effektivitet inden for et rammebudget, der ikke er i vækst.
Dine hovedopgaver
Du vil få opgaver for alle fem direktører, men i det daglige kan du forvente at arbejde særligt tæt sammen med én-to direktører og deres chefsekretærer. Opgaverne tilrettelægges fleksibelt, og vi sammensætter hold efter kompetencer og opgavens karakter.
Du bliver ansat i Hospitalsstaben, refererer til stabschefen og har en faglig koordinator i dit team. Da stillingen er nyoprettet, får du en vigtig rolle i at forme arbejdsgange, prioriteringer og samarbejde – og i at få teamet godt fra start.
Dine opgaver samler sig om tre kerneområder:
1. Brobygger, bindeled og organisatorisk sammenhæng
Som strategisk ledelsespartner er du bindeled mellem hospitalsledelsen, staben og resten af organisationen. Du skal:
- Sikre, at direktørernes behov og organisationens faglige viden kobles effektivt sammen og bliver værdiskabende.
- Sikre, at opgaver løses af de rette kompetencer i Hospitalsstaben, hospitalets afdelinger og samarbejdspartnere
- Opbygge stærke samarbejdsrelationer internt og eksternt – herunder i Region Midtjylland, samarbejdsfora i andre sektorer og hospitaler i ind- og udland.
- Navigere sikkert i en politisk styret organisation med respekt for fortrolighed og forskellige interesser
- Følge op på beslutninger og løse ender og sikre tydelig kommunikation i organisationen
2. Strategisk rådgivning og direktørbetjening
Du fungerer som strategisk sparringspartner og drivkraft i den daglige understøttelse af én-to direktører. Rollen rummer både strategisk analyse, politisk forståelse og operationel eksekvering.
Du skal:
- Sikre overblik, den røde tråd og det langsigtede perspektiv i direktørernes opgaveportefølje.
- Afkode det sundhedspolitiske landskab og agere proaktivt, så direktørerne altid er et skridt foran dagsordenen.
- Klæde direktørerne fagligt og strategisk på til møder og fora gennem analyser, beslutningsoplæg, taler og præsentationer, som bliver til i tæt samarbejde med staben, afdelingerne og regionen.
- Håndtere og koordinere processer, herunder skriver dagsordener, referater og notater.
- Bidrage til, at direktørerne og AUH sætter retning på centrale sundhedspolitiske dagsordener
- Sikre en stærk koordinering med de andre ledelsespartnere i teamet, og ikke mindst med ledere og medarbejdere i staben
3. Tværgående strategiske indsatser
Du får en vigtig rolle i den strategiske udvikling af AUH ved at understøtte hospitalsledelsens samlede portefølje. Her er dit fokus at skabe retning og sikre, at strategiske beslutninger omsættes til konkret organisatorisk bevægelse.
Du skal:
- Udvikle og understøtte strategiske indsatser eller projekter på tværs af hospitalet og sektorer, f.eks. indsatser, der skal bidrage til at realisere sundhedsreformen og AUH´s nye rolle i sundhedsvæsnet
- Afdække og strukturere komplekse problemstillinger og omsætte dem til klare bud på mål og handleplaner, i samarbejde med de vigtigste interessenter.
- Fungere som projektleder eller tovholder på større organisatoriske udviklingsopgaver eller projekter, der går på tværs af organisationen
- Sikre overblik, fremdrift, kvalitet og opfølgning i processer i samarbejde med kliniske afdelinger og stab.
Din profil
Vi leder først og fremmest efter en profil, der trives i spændingsfeltet mellem drift og udvikling, hurtige beslutninger og det lange, seje træk i en stor, politisk driftsorganisation. Du har det nødvendige mod til at rådgive og udfordre status quo på topdirektør-niveau, men besidder samtidig den ydmyghed og lydhørhed, der skal til for at skabe følgeskab hos dine kolleger og resten af organisationen.
Du ved, at din sundheds- og hospitalsledelse kun er så stærk som det fundament, resten af organisationen bygger, og du ser det som din fornemste opgave at facilitere sammenhængskraft i ledelseskæden.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant samfunds- eller sundhedsvidenskabelig kandidatuddannelse
- Har mindst 3 års erfaring med strategisk rådgivning eller politisk-administrative roller – gerne med betjening af topledelse og/eller erfaring fra en lignende rolle, f.eks. som PA, EA eller tilsvarende.
- Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra sundhedsvæsenet, har solid erfaring med projektledelse og komplekse tværgående processer
- Har stærke faciliterings-og proceskompetencer og evnen til at mobilisere til forandring - i både store og små sammenhænge
- Arbejder analytisk, struktureret og med blik for både helhed og detalje
- Kan formulere dig præcist og overbevisende – skriftligt og mundtligt, også når det gælder komplekse emner
- Trives med selvstændigt ansvar, højt tempo og skarpe deadlines
- Har gennemslagskraft kombineret med samarbejdsevne og organisatorisk fingerspidsfornemmelse
Praktiske oplysninger om ansættelsesprocessen
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 15. marts 2026. Vi lægger vægt på et godt match, både fagligt og personligt, og inviterer til to samtaler. Første samtale fokuserer på dine kompetencer og forventninger. Ved anden samtale dykker vi ned i en case, og du møder to direktører fra sundheds- og hospitalsledelsen.
Hvis du bliver udvalgt til samtale, kontakter vi dig den 16. marts. Vi afholder 1. samtalerunde den 17. marts og 2. samtalerunde 23. marts, med henblik på tiltrædelse 1. maj 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinerende chefkonsulent Mette Krogh Møller på tlf. 29269304 eller stabschef Gitte Riis-Holm på tlf. 30520275.
Om os
Vi tilbyder en spændende stilling med en meget bred kontaktflade og et stærkt teamsamarbejde i en lokal, national og internationalt rettet organisation, der spiller en betydningsfuld strategisk rolle for sundhedsvæsnet i Danmark. Hospitalsstaben er AUH’s samlede administrative støttefunktion med ca. 300 medarbejdere organiseret i specialiserede fagområder. Vi arbejder tæt sammen på tværs og understøtter både drift og udvikling i hele organisationen.
Vi lægger vægt på høj faglighed, fælles ansvar og et stærkt samarbejde med klinikken – altid med borgeren og patienten i centrum. Vi er en fleksibel arbejdsplads med kontorfaciliteter på AUH og på Hedeager 1-3.
Se mere om os her
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.