Vil du være med til at sikre den danske sundhedssektor ved at styre og lede cyberinitiativer på tværs af sektoren og sundhedsdatastyrelsen?Så er her en unik mulighed for at gøre en forskel for borgerne og sundhedssektoren!En organisation på vej mod noget nyt
Sundhedsdatastyrelsen bliver fra 2027 en del af Digital Sundhed Danmark sammen med sundhed.dk, MedCom og en række fælles nationale it-opgaver fra regionerne. Digital Sundhed Danmark bliver en landsdækkende organisation, der skal styrke den digitale udvikling og sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.Organisationen skal sikre fælles retning, bedre brug af sundhedsdata og udvikling af digitale løsninger, der understøtter borgere og sundhedsprofessionelle i hele landet. Etableringen betyder nye kollegaer, samarbejder og muligheder i et stærkt fagligt fællesskab.Om Cyber- og informations Afdeling Sundhedsdatastyrelsen er en væsentlig aktør i det danske sundhedsvæsen, som hver dag behandler store mængder personfølsomme data til patientbehandling, forskning, klagesagsbehandling, tilsyn, kvalitetssikring og meget mere. Vores afdeling; Cyber- og Informationssikkerhed (CIA) varetager både funktionen som cyber myndighed for sundhedssektoren og for at drive arbejdet med cyber- og informationssikkerhed i Sundhedsdatastyrelsen.
I afdelingen arbejder vi tæt sammen med styrelsens jurister, projektledere og systemspecialister, ligesom vi har en tæt kontakt til ministeriets øvrige institutioner, statslige myndigheder og sundhedsvæsenets parter.
Dine arbejdsopgaver Hvis du brænder for at strukturere tiltag og komme med løsningsforslag, nedbryde strategi til arbejdspakker, udmønte planer til leverancer og håndtere forskellige interessenter og deres forskelligheder, får du nu muligheden for at teste og udvikle dine kompetencer på et bredt interessent-landskab på tværs af sundhedssektoren og sundhedsdatastyrelsen.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Udarbejde og understøtte complianceopgaver relateret til ISO 27001 og beslægtede krav inden for cyber- og informationssikkerhed.
- Indgå som tovholder i en gruppe, der varetager konkrete initiativer og driftsopgaver på tværs af sundhedssektoren og internt i styrelsen.
- Sikre, sammen med øvrige tovholdere, at opgaver nedbrydes, koordineres og følges op, herunder på leverancer og deadlines.
- Have ansvar for egne initiativer og driftsopgaver samt bidrage til løsningen af øvrige opgaver, der styrker cyber- og informationssikkerheden.
- Arbejdstiden fordeles cirka ligeligt mellem opgaver i Sundhedsdatastyrelsen og opgaver rettet mod sundhedssektoren.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, med spændende arbejdsopgaver, hvor du får lov til at sætte dit præg på udviklingen med cyber- og informationssikkerhedsarbejdet. Dette gælder både i styrelsen, men også i sundhedssektoren. Du vil blive en del af en afdeling på ca. 35 medarbejdere og ledere, og du bliver en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer.
Dine personlige kvalifikationer: Du trives i en travl og tværfaglig hverdag, hvor akutte og ikke-planlagte opgaver ofte må prioriteres over andre arbejdsopgaver, og du evner at arbejde selvstændigt. Vi forventer, at du brænder for dit fag og har lyst til at være med til at udvikle og styrke sektoren og sundhedsdatastyrelsen.
Ud over dette forventer vi, at du:
- Har erfaring (fx 2–5 år) med at koordinere eller styre IT‑relaterede initiativer eller opgaver, gerne i samarbejde med både tekniske og ikke‑tekniske medarbejdere.
- Det er en fordel, hvis du har arbejdet i en organisatorisk ramme med flere samtidige initiativer, fx i et program‑ eller porteføljemiljø.
- Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med løbende opgavestyring, fx via Kanban eller lignende arbejdsformer.
- Det vægtes højt, hvis du har kendskab til sundhedsvæsenet eller erfaring fra en offentlig myndighed, herunder forståelse for samarbejde på tværs af organisationer.
- Arbejder struktureret og har gode formidlingsevner – både mundtligt og skriftligt – som du bruger til at skabe overblik og fremdrift i opgaver.
- Eventuelle certificeringer eller uddannelse inden for cyber‑ og informationssikkerhed eller projektledelse er et plus, men ikke et krav.
- Har en grundlæggende forståelse for rammerne omkring informations- og cybersikkerhed og lyst til at arbejde i et område, hvor regler og standarder indgår som en del af opgaveløsningen.
Vi tilbyder Sundhedsdatastyrelsen har et bredt fagligt miljø – både it-fagligt og sundhedsfagligt – og vi lægger vægt på et stærkt samarbejde på tværs af fagligheder. Samtidig har vi en uformel omgangstone og en aktiv personaleforening med tilbud som vinklub, tennis, yoga og fitness.
Vi er en fleksibel arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge, hvor det er muligt ad hoc at aftale hjemmearbejdsdage med nærmeste leder. Der vil være tre faste mødedage om ugen, hvor det forventes, at du er til stede fysisk på styrelsens adresse. Vores kontor er placeret en kort cykeltur eller rejse med offentlig transport fra Rådhuspladsen, og vi tilbyder gratis parkering.
Løn- og ansættelsesvilkår Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat efter:
- Gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes centralorganisation
eller
- Gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. It-medarbejdere.
Stillingen kræver sikkerhedsgodkendelse. Du skal kunne opretholde denne gennem hele ansættelsen. Det er forventet, at du kort efter ansættelsen afleverer de nødvendige papirer, herunder kan fremvise en straffeattest, som benyttes til en dispensationsvurdering indtil den endelige sikkerhedsgodkendelse er på plads.
Vil du vide mere? Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte enten teamkoordinator Afdelingschef Søren Bank Greenfield på SBGR@sundhedsdata.dk, tlf. 4040 9146.
Du kan læse mere om, hvad vi laver på www.sundhedsdatastyrelsen.dk
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eventuelt anden dokumentation, f.eks. eksamensbevis senest den 24 maj 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende men forventes afsluttet i uge 23-25.
Forventet ansættelse fra 1 august 2026.
Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.