WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/02/2026
favourite-job-icon
Strategisk stærk konsulent med skarpe analytiske kompetencer og tydelig gennemslagskraft til Center for IT og Medicoteknologi
It- medico og telefoni - København
Antal ledige jobs
1.219
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
VVS-montør til ventilation og klima i København – selvstændigt arbejde
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 15/02/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent
Valby Friplejehjem - København
Ansøgningsfrist: 01/03/2026
favourite-job-icon
Tålmodig og omsorgsfuld hjælper søges til søde Noah på 13 år – København SV
Attrives - København
Ansøgningsfrist: 31/01/2026
favourite-job-icon
Vi søger en passioneret og dygtig bager
Bake My Day ApS - København
Ansøgningsfrist: 16/02/2026
favourite-job-icon
ATAK A/S søger Content Creator til video
ATAK A/S - København
Ansøgningsfrist: 08/02/2026
favourite-job-icon
Teknisk inspektør – Part 21 (import, produktion og luftdygtighed)
Trafikstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Marketing intern at Go Like a Local
Go Like A Local ApS - København
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
VVS-montør i København til bad, køkken og serviceopgaver
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 15/02/2026
favourite-job-icon
Passioneret cake decorator søges til Bake my Day
Bake My Day ApS - København
Ansøgningsfrist: 04/02/2026
favourite-job-icon
Senior Projekterende til Banedanmarks broprojekter
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 18/02/2026
favourite-job-icon
Studerende til arbejde med registerdata og formidling af viden på arbejdsmarkedsområdet
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - København

Strategisk stærk konsulent med skarpe analytiske kompetencer og tydelig gennemslagskraft til Center for IT og Medicoteknologi

Vil du være med til at sikre grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen? Så kom og vær med til at drive det digitale udviklingsarbejde i Danmarks største offentlige virksomhed for sundhedsteknologi.

Digitalisering er en vigtig nøgle til at løse sundhedsvæsnets udfordringer. I Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), sektionen Strategisk Porteføljestyring, arbejder vi målrettet på at styrke grundlaget for et velfungerende digitalt sundhedsvæsen. Det gør vi ved at udvikle interne arbejdsgange, styrke samarbejde og governance mellem klinisk ledelse og it-faglig ledelse samt fungere som bindeled til fællesregionale og nationale interessenter. Vi arbejder tæt på direktionen, men bevæger os i det operationelle på mange niveauer i organisationen. Alt sammen for at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt, og at de digitale indsatser prioriteres dér, hvor de skaber størst værdi for patienter og hospitaler.

Mere om jobbet
Vi søger en ambitiøs kollega med stærke analytiske kompetencer og tydelig gennemslagskraft – en profil, der kan drive forandringsprocesser og skabe konkrete resultater.

Sektionen har ansvar for CIMT’s Project Management Office (PMO), CIMT’s tværgående it-arkitekturfunktion, indsatser inden for strategisk forretningsudvikling samt Region Hovedstadens deltagelse i en række nationale fora på sundheds-it-området. Derudover er sektionen engageret i arbejdet med at forberede den kommende fusion med Region Sjælland. Fælles for alle vores opgaver er et fokus på at sikre, at regionens ressourcer bruges bedst muligt – og med størst mulig nytte for patienter og klinikere.

Du vil primært få ansvar for opgaver, der handler om at drive forretningsudvikling og forandringsprocesser i CIMT’s organisation. Eksempler på opgaver kan være:

  • Understøtte implementering af ny struktur og fagdisciplin for CIMT’s it-arkitekturområde
  • Analyser af komplekse tværfaglige problemstillinger, gerne understøttet af data og eventuelt relateret til fusionen med Region Sjælland
  • Drive og understøtte forandringstiltag både internt i CIMT og i samarbejde med hospitaler
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale, herunder beslutningsoplæg, sagsfremstillinger, præsentationer m.m., til forskellige ledelsesniveauer og beslutningsfora – både internt i CIMT samt i fora med hospitalsrepræsentation.
Hvem er du?
Vi søger en kollega, som har en længere videregående uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område – f.eks. cand.scient.pol., cand.scient.polit./oecon., cand.scient.adm., cand.scient.san.publ. eller lignende. Du må gerne have erfaring med ledelsesbetjening og have stået i spidsen for at gennemføre forandringsprocesser i andre større organisationer, ligesom det vil være en fordel med et vist kendskab til sundhedsvæsenet og digitalisering.

Vi forventer, at du:

  • Arbejder struktureret, selvstændigt søger viden og kan drive forandringstiltag fremad
  • Er relationsskabende og evner at navigere strategisk i et stort og komplekst interessentlandskab
  • Kan analysere komplekse problemstillinger med udgangspunkt i fakta og data
  • Kan formidle resultater klart og tydeligt til en ledelse – såvel mundtligt som skriftligt
  • Har erfaring med at samarbejde med ledelser, herunder betjening af styregrupper, ledelsesfora eller lignende.
I det daglige skal du kunne trives i travle omgivelser, være vedholdende i dit arbejde og sikre overholdelse af deadlines. Du besidder holdånd og formår at se dine opgaver i en helhed, der bidrager til CIMT’s samlede værdiskabelse.

Mere om Strategisk Porteføljestyring
Vores sektion, Strategisk Porteføljestyring, er centralt placeret i enheden Økonomi og Stab. Sektionen består af 21 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, hvilket giver en spændende dynamik. Vi arbejder i det daglige tæt sammen med enhedens fire øvrige sektioner og har i vores opgaveløsning derfor gode muligheder for at koble vores faglighed tæt sammen med analytikere, der arbejder med økonomi og leverandørstyring. I sektionen lægger vi stor vægt på et godt fagligt og socialt fællesskab, og du vil blive en del af en gruppe med dygtige og hjælpsomme kolleger.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Thor Hansen på tlf. 53 58 09 10.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø.

Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted, men også have mulighed for at arbejde hjemmefra.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er senest den 3. februar 2026. Vi afholder samtaler løbende. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre om dig. Send dit motiverede CV via linket her på siden.

Om CIMT – din nye arbejdsplads
Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.

Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store – ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.

Bliv klogere på hverdagen i CIMT – og se, hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.

Firma It- medico og telefoni Følg
Kontaktperson Martin Hansen
Arbejdsadresse Borgervænget
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 53 58 09 10
E-mail martin.thor.hansen@regionh.dk
Ansøgningsfrist 03/02/2026
Valgt stilling