WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Strategisk udviklingskonsulent til Nordværk I/S
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Antal ledige jobs
456
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Strategisk udviklingskonsulent til Nordværk I/S
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
Ny
favourite-job-icon
To it-sikkerhedskonsulenter
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Uddannelsesleder til Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg i UCN
Professionshøjskolen UCN - Aalborg
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Chauffører i aftenarbejde til kranteamet hos Nordværk
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Stillinger som underviser ved UCN Pædagoguddannelsen
Professionshøjskolen UCN - Aalborg
Ansøgningsfrist: 02/07/2026
Ny
favourite-job-icon
🚜🔥 Maskinfører søges i Aalborg – klar på kloakarbejde og en 9 tons maskine der spiller?
Entreprise-Gruppen ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Hurtig og stabil pizzabager søges til Pompeii Pizzeria
Pompeii Pizzeria - Aalborg
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Kirketjener søges til aktivt by-sogn
HANS EGEDES KIRKE - Aalborg
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
Ny
favourite-job-icon
En super spændende stilling som teknisk træner til autobranchens mest spændende koncepter
HBC Systems A/S - Aalborg
Ansøgningsfrist: 02/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du være den fundraiser der virkelig gør en forskel?
Foreningen ASE Selvstændige - Aalborg
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Børnehuset Dragehaven
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Pakhusmedarbejder til fiskeindustrien
Fonfisk Hanstholm A/S - Thisted

Strategisk udviklingskonsulent til Nordværk I/S

Har du erfaring med, eller potentiale og faglighed til at være strategisk udviklingskonsulent i en spændende virksomhed, der de seneste år har gennemgået en stor forandringsproces? Og har du lyst til at bringe dine erfaringer i spil i en ny kontekst og lære affaldsområdet at kende? I Nordværk har vi det seneste år haft en kraftig vækst i både opgavemængden og -bredden fra de syv ejerkommuner, der står bag Nordjyllands nye affaldsfællesskab. Denne udvikling forventer vi fortsætter i de kommende år, og vi har brug for en medarbejder til strategisk understøttelse af ledelsen og organisationen.


Stillingen som strategisk udviklingskonsulent

Du får en central rolle i krydsfeltet mellem strategi og ledelse, hvor du bidrager til at omsætte ambitioner til konkret handling. Som strategisk udviklingskonsulent bliver du en nøglespiller i arbejdet med Nordværks store og komplekse udviklingsprojekter.

Du vil stå for sagsforberedelse og kvalificering af beslutningsgrundlag og arbejder tæt sammen med direktionen, hvor du sikrer professionel ledelsesunderstøttelse og fremdrift i projekterne. Rollen giver dig en unik mulighed for at præge strategiske beslutninger og bidrage aktivt til Nordværks langsigtede udvikling og grønne omstilling. En betydelig del af dine opgaver vil være understøttelse af store projekter på Nordværks affaldsenergianlæg, herunder CO2 fangst og sikring af langsigtet kapacitet.

Stillingen er organisatorisk forankret i Division for Stabe under funktionsområdet Strategi & Ledelse, som består af tre afdelinger. Stillingen refererer til HR- og Sekretariatschefen i Division for Stabe og ledes fagligt af den administrerende direktør. Du får flere tætte kolleger, som du samarbejder med om at realisere Nordværks forretningsstrategi, divisionsstrategier og fagstrategier.

Opgaverne i stillingen indebærer blandt andet:

  • Understøttelse af direktionen i eksekvering på strategiske indsatser og projekter i organisationen
  • Udarbejde sagsfremstillinger på et højt strategisk og organisatorisk niveau
  • Projektledelse på større udviklingsprojekter som indebærer design, tilrettelæggelse, varetagelse og koordinering af opgaven.
  • Agere generel ledelsesstøtte til den administrerende direktør
  • Medvirke til at udvikle interne processer og arbejdsgange
  • Bidrage til, at beslutninger tages på et informeret og oplyst grundlag

Dine faglige og personlige kendetegn

Centralt for stillingen er, at man er ledelsens fortrolige sparringspartner, og at man ofte arbejder i spændingsfeltet mellem ledelsens beslutninger og medarbejdernes inddragelse. Du evner, på en god og anerkendende måde, at navigere i og håndtere et spændingsfelt og interessantlandskab, hvor der kan være modsatrettede interesser. Samtidig har du erfaring med at arbejde administrativt i en politisk styret kontekst.

Du trives med at inddrage ledere og organisationen i opgaver og processer, og tager gerne en rolle i at sørge for fremdrift og leverancer. Samarbejdsfladerne som strategisk udviklingskonsulent er brede og på alle niveauer i organisationen, herunder medarbejder-, leder-, chef- og direktørniveau. Du samarbejder og skaber resultater igennem din faglighed, er dygtig til at kommunikere på tværs af organisationen og kan lide samspillet med alle niveauer af en organisation.

Du har solid erfaring, f.eks. fra en stilling som specialist, konsulent eller rådgiver i den offentlige sektor, hvor du har bidraget til strategisk udvikling og har drevet udviklingsprocesser. Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse samt lysten og evnen til at proceslede. Du har måske arbejdet i den centrale del af en kommune eller region og er vant til at skrive og udarbejde sagsforberedende materiale på et højt strategisk og organisatorisk niveau. Det vigtigste er dog dine overordnede faglige kvalifikationer, erfaring og tilgang til opgaverne, som du meget gerne må italesætte i din ansøgning.


Nordværk kan tilbyde

Du vil få en central placering og en bred kontaktflade i en virksomhed, som er bevidst om vigtigheden af kompetent understøttelse af den organisatoriske udvikling. I Strategi & Ledelse er vi ambitiøse omkring vores funktion i virksomheden, og du vil blive en del af et dedikeret, engageret og kompetent team. Samtidig vægter vi en varm, humoristisk og uformel omgangstone med fokus på at spille hinanden gode. Vi sætter faglighed og det sociale fællesskab højt og tror på, at det skaber de bedste resultater – og ikke mindst trivsel i hverdagen.

Du får stor indflydelse på egne opgaver og kan være med til at præge den fremtidige udvikling i afdelingen og selskabet. Du vil få en fleksibel arbejdsdag med forskelligartede opgave- og kontaktflader, og du har også mulighed for hjemmearbejde.

Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.


Løn og ansættelsesforhold

Tiltrædelse pr. 1. juli 2026 eller efter nærmere aftale.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der gives løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Det primære arbejdssted er på vores adresse i Aalborg.


Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Thomas Lyngholm på tlf. 2086 2123. Alternativt via direktionsassistent Mette Faigh på tlf. 5099 4100.

Ansøgningsfristen er den 17. maj 2026. Første samtalerunde forventes afholdt den 21. maj og anden samtalerunde den 26. maj 2026

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Nordværk I/S

Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger over 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/






Firma Nordværk I/S, Aalborg Følg
Kontaktperson Thomas Lyngholm
Arbejdsadresse Troensevej
Postnr.: 9220
Kommune Aalborg
Telefonnr. 20862123
E-mail tl@nordvaerk.dk
Ansøgningsfrist 17/05/2026
Valgt stilling